Åbent brev til Folketingets sundhedsordførere, sundhedsminister Ida Auken, socialminister, Monica Rubin, digitaliseringsminister Christina Egelund og forsvarsminister Jeppe Bruus om en offentlig høring om Danmarks fremtidige digitale sundhedsinfrastruktur
I ti år har debatten om det amerikanske patientjournalsystem, Sundhedsplatformen, kørt i ring. Læger, sygeplejersker, patienter, pårørende og it-eksperter har beskrevet problemerne. Regionerne har fremlagt tal. Konsulenter har leveret analyser. Politikere har bestilt rapporter.
Alligevel står vi i dag med den samme grundlæggende udfordring:
Der findes ikke et fælles, transparent og dokumenteret beslutningsgrundlag for, hvilken digital infrastruktur det danske sundhedsvæsen skal bygge på i fremtiden. Debatten er blevet præget af modstridende analyser, forskellige opgørelsesmetoder og gensidige påstande om økonomi, produktivitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Fælles fakta er blevet en mangelvare, og det er næsten umuligt at føre en rationel politisk debat på et oplyst grundlag.
Imens er milliarderne fortsat med at løbe løbsk, og hverdagen på hospitalerne er blevet stadig mere afhængig af et journalsystem, som mange af de mennesker, der anvender det hver eneste dag, fortsat oplever som en belastning.
Som sundhedsprofessionelle oplever vi, hvordan Sundhedsplatformen flytter tid væk fra patienterne og over til registrering. Dokumentation er nødvendig, men når den bliver et mål i sig selv frem for et redskab til behandling, risikerer den at svække både fagligheden, arbejdsglæden og kvaliteten i patientforløbene.
Samtidig mærkes konsekvenserne helt konkret af patienter og pårørende. Når en patient bliver akut syg i en anden region end den, hvor vedkommende plejer at blive behandlet, kan lægerne ikke umiddelbart se alle tidligere undersøgelser, blodprøver eller scanninger, fordi Danmark fortsat er delt digitalt i øst og vest med hver sit journalsystem. Vigtige detaljer kan gå tabt, sygehistorien må fortælles igen, og undersøgelser kan blive gentaget unødigt.
Det samme gælder for mange pårørende. Når en borger flyttes mellem sygehus, kommune og praktiserende læge, er det ofte umuligt at få et samlet overblik, fordi oplysningerne ligger i forskellige systemer, der ikke taler ordentligt sammen. Resultatet er usikkerhed, dobbeltarbejde og risiko for fejl.
Vi har i dag avancerede digitale løsninger, men grundlæggende mangler én simpel ting: at patientens journal følger med overalt i landet. Et fælles nationalt journalsystem vil gøre det lettere for sundhedspersonalet hurtigt at se tidligere forløb og give patienter og pårørende bedre indsigt i, hvad der faktisk sker. Mindre gentagelse, mindre spild – mere tryghed.
Konsekvenserne mærkes hver eneste dag.
Pårørende har beskrevet situationer, hvor registreringerne i Sundhedsplatformen viste, at en patient havde fået væske og ernæring, mens patienten i virkeligheden var forsvundet fra afdelingen uden at nogen opdagede det. I systemet så alt korrekt ud. I virkeligheden svigtede omsorgen.
Andre pårørende har beskrevet et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne vil patienterne det bedste, men er bundet af dokumentationskrav og digitale arbejdsgange, der flytter fokus fra kerneopgaven: nærvær, klinisk vurdering og behandling.
Særligt socialt udsatte patienter rammes hårdt. De møder et sundhedsvæsen, hvor de samme problemstillinger dokumenteres igen og igen, uden at journalsystemet understøtter den sammenhængende indsats, som netop denne patientgruppe har brug for. Kontakterne bliver korte og fragmenterede, og patienten sendes ofte videre til endnu et forløb for senere at vende tilbage med de samme problemer.
Det er ikke medarbejderne, der svigter. Det er de digitale rammer, de forventes at arbejde indenfor.
Debatten handler nu om mere end Sundhedsplatformen
Da Sundhedsplatformen blev indført, handlede diskussionen primært om implementeringen.
I dag er situationen en anden. Regeringen har gjort digital suverænitet til et centralt politisk mål og ønsker at mindske Danmarks afhængighed af amerikanske teknologileverandører. Samtidig er EU i gang med at etablere European Health Data Space, der skal skabe fælles europæiske rammer for anvendelsen af sundhedsdata.
Dermed er spørgsmålet om Sundhedsplatformen ikke længere kun et regionalt driftsanliggende.
🔹Det handler om økonomi.
🔹Det handler om patientsikkerhed.
🔹Det handler om arbejdsmiljø.
🔹Det handler om datasikkerhed.
🔹Og det handler om dansk og europæisk digital selvbestemmelse.
Danmark har bundet en stor del af sit sundhedsvæsen til den amerikanske leverandør Epic. Det bør vurderes åbent, om denne afhængighed fortsat er den rigtige løsning i en tid, hvor både EU og den danske regering ønsker større digital suverænitet og flere europæiske løsninger. I den sammenhæng er det oplagt at se mod lande som Estland, der regnes blandt verdens mest digitaliserede, med tilgængelige open source‑journalsystemer og klare rammer for, at borgerne selv ejer og kontrollerer deres data.
Sundhedsdata er ikke blot praktiske oplysninger om behandling; de er også en værdifuld ressource i forskning, udvikling og internationalt samarbejde. Når så centrale data og den underliggende infrastruktur er bundet til én amerikansk leverandør, risikerer danske patientdata at blive en brik i en geopolitisk magtkamp i stedet for at være under sikker, europæisk og demokratisk kontrol.
Patientjournalen bør derfor være et nationalt ansvar med ét fælles system bygget på danske værdier, lovgivning og åbenhed – ikke for teknologiens skyld, men for at sikre, at både behandling og data bliver håndteret ordentligt.
Derfor er der brug for en offentlig høring
Vi mener, at Folketinget bør indkalde til en offentlig høring om Danmarks fremtidige digitale sundhedsinfrastruktur, før der træffes en beslutning om et nyt nationalt journalsystem. Ikke endnu en høring, hvor aktørerne fremlægger hver deres PowerPoint og går hjem med de samme konklusioner. Men en høring, hvor alle relevante perspektiver lægges åbent frem.
Klinikere bør dokumentere, hvordan journalsystemerne fungerer i den virkelige hverdag.
🔹Hvor meget tid bruges der ved skærmen?
🔹Hvilke arbejdsgange fungerer?
🔹Hvilke fungerer ikke?
Patienter og pårørende bør beskrive, hvordan journalsystemerne påvirker kvaliteten af behandlingen, oplevelsen af omsorg og muligheden for at skabe overblik i forløb på tværs af sektorer. Økonomer bør fremlægge de reelle driftsomkostninger ved både at fortsætte og at skifte system – baseret på dokumenterbare beregninger frem for antagelser.
Eksperter i sundheds‑it, cybersikkerhed, databeskyttelse og europæisk digital regulering bør belyse, hvilke muligheder Danmark har fremadrettet. Hvad kan vi lære af Vestdanmark? Hvad kan vi lære af Estland, som er et af verdens mest digitaliserede lande med tilgængelige open source‑journalsystemer, hvor borgerne selv ejer deres data? Hvilke europæiske løsninger findes allerede? Hvilke open source‑løsninger bør undersøges? Og hvilke krav bør et moderne dansk journalsystem opfylde?
Først når disse perspektiver ligger åbent fremme, har Folketinget et reelt beslutningsgrundlag.
Folketingets ansvar
Den nye sundhedsreform, der træder i kraft i 2027, har allerede lagt op til en massiv tværregional oprustning af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur, med tiltag som etablering af det fællesregionale Digital Sundhed Danmark. Etablering af et fremtidigt samlet journalsystem for Danmark er ligeledes en tværregional opgave, der ikke som hidtil hensigtsmæssigt kan varetages af de enkelte regioner.
Det er Folketingets opgave at sikre, at store nationale investeringer hviler på et åbent, dokumenteret og demokratisk beslutningsgrundlag. Når beslutningen vedrører den digitale infrastruktur, som hele sundhedsvæsenet skal bygge på i årtier frem, bør ingen væsentlige spørgsmål stå ubesvarede.
En offentlig høring er derfor ikke en forsinkelse af processen. Den er en forudsætning for, at beslutningen kan træffes med den legitimitet og det faglige grundlag, som både patienter, medarbejdere og samfundet har krav på.
Vi må ikke lade tidligere investeringer styre fremtidens beslutninger
Det er forståeligt, hvis mange mener, at der allerede er investeret så mange milliarder i Sundhedsplatformen, at det er vanskeligt at vende om, men det er på tide at implementere nye it-løsninger, som er bedre i en dansk kontekst end Sundhedsplatformen. Tidligere udgifter kan aldrig være et argument for fremtidige udgifter. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad systemet kostede i går. Det afgørende spørgsmål er, hvad det kommer til at koste patienter, medarbejdere og samfundet i morgen.
Målet er ikke at vende tilbage
Målet er heller ikke at vende tilbage til fortiden. Målet er at skabe et moderne dansk journalsystem, som understøtter klinisk arbejde frem for at dominere det. Et system, hvor læger kan være læger. Hvor sygeplejersker kan udføre sygepleje. Hvor dokumentation understøtter behandlingen frem for at erstatte den.
🔹Et system, der styrker patientsikkerheden.
🔹Et system, der er økonomisk ansvarligt.
🔹Et system, der understøtter sammenhængende patientforløb.
🔹Et system, hvor patientens journal følger med på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger.
🔹Og et system, hvor danske sundhedsdata forbliver under demokratisk og europæisk kontrol.
Der bør arbejdes med en fælles teknisk kerne og åbne standarder, så systemet kan udvikles og udskiftes fleksibelt over tid og på sigt understøtte det europæiske samarbejde om sundhedsdata.
Vores opfordring
Vi opfordrer Folketingets sundhedsordførere til at tage initiativ til en offentlig høring i Folketingets Sundhedsudvalg, før der træffes beslutning om udfasning af Sundhedsplatformen og etablering af et fremtidigt samlet journalsystem for Danmark.
Høringen bør omfatte:
🔹kliniske erfaringer fra læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle
🔹Patienters og pårørendes erfaringer med journalsystemernes betydning for kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed,
🔹Uafhængige økonomiske analyser af de samlede omkostninger ved både at videreføre Sundhedsplatformen og etablere et nyt system,
🔹Eksperter i sundheds‑it, cybersikkerhed, databeskyttelse og europæisk digital regulering,
🔹Erfaringer fra andre lande og regioner, herunder løsninger med dokumenteret høj brugervenlighed, patientsikkerhed, interoperabilitet og brug af åbne standarder.
Samtidig bør høringen belyse, hvordan et fremtidigt journalsystem kan understøtte regeringens ambition om større digital suverænitet og EU’s arbejde med et fælles europæisk sundhedsdataområde, så Danmark ikke unødigt fastholdes i afhængighed af én amerikansk leverandør. Målet må være, at patientdata og milliarder af offentlige kroner i videst muligt omfang forbliver under dansk kontrol og lovgivning.
Beslutningen om Danmarks fremtidige digitale sundhedsinfrastruktur vil få betydning for patienter, medarbejdere og samfundsøkonomien i årtier frem. Netop derfor bør den træffes på baggrund af åbenhed, dokumentation og en bred offentlig debat – ikke på baggrund af historiske investeringer, organisatorisk prestige eller uigennemsigtige beregninger.
Vi beder derfor Folketingets sundhedsordførere om at tage en timeout. Ikke for at udsætte beslutningen. Men for at sikre, at den bliver den rigtige.
Med venlig hilsen
Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d, maj@sygeplejevidenskab.dk
Michelle Silke Hauptmann, sygeplejerske, cand.pæd. mhau@outlook.dk
Line Ervolder, intensivsygeplejerske. Line_Ervolder@kk.dk
Søren Andersen, læge i klinisk basisuddannelse (KBU). andsor.rh@gmail.com
Peter Marckmann, professor, dr.med., speciallæge i intern medicin og nefrologi. peter.marckmann@dadlnet.dk
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med., Herlev Hospital, Jacob.Rosenberg@regionh.dk
Martin Sølvkjær, læge, tidligere sektionschef i Region H’s IT-afdeling, CIMT. m@solvkjaer.dk
Niels Bentzon, tidligere overlæge og speciallæge i kirurgi. bentzon@dadlnet.dk
Benedicte Dahlerup, tidligere overlæge og speciallæge i neurokirurgi. bdahlerup@gmail.com
Lasse Larsen. Tidligere kontorchef i Lægemiddelstyrelsen. LasseLarsenDK@protonmail.com
