Svar til regionen: Sådan er i vi kommet frem til vores tal og fakta om Sundhedsplatformen

STØT BORGERFORSLAGET

Af: Maj Siercke, ph.d., chefredaktør, stifter af Sygeplejevidenskab.dk, tidligere klinisk sygeplejespecialist, Hjertecentret, Rigshospitalet. Michelle Silke Hauptmann, cand. pæd. i pædagogisk psykologi, sygeplejerske på akutafdelingen, Holbæk Sygehus. Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr. med. Herlev Hospital,  regionsrådsmedlem i Øst (K). Line Ervolder, Intensivsygeplejerske, Rigshospitalet, regionsrådsmedlem i Region Øst (K). Martin Sølvkjær, læge, tidligere sektionschef i Region H. IT-afdeling, CIMT. Niels Bentzon, tidligere overlæge og speciallæge i kirurgi. Benedicte Dahlerup, tidligere overlæge og speciallæge i neurokirurgi.

Region Hovedstaden ønsker at gå i rette med vores tal i debatindlægget bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift & Sygeplejevidenskab.dk (1). Lad os for et øjeblik lege med og antage, at regionens indsigelser er helt korrekte – og at det er os, der tager fejl.

Med udgangspunkt i regionens egne tal står det hermed klart:

🔹Sundhedsplatformen (SP) koster mindst fem gange så meget som EPJ i årlig drift, svarende til ca. 280 mio. kr. årligt – altså 2,8 mia. kr. mere over ti år.

🔹180 medarbejdere er ansat alene til udvikling, support og forvaltning af Sundhedsplatformen – medarbejdere, der ellers kunne have deltaget i pleje og behandling.

🔹Manglende gevinstrealisering på mellem 5,7 og 8,9 mia. kr. som var forudsat i businesscasen bag beslutningen om at indføre SP.

🔹Sundhedsdata som i mindst 1.000 tilfælde er sendt til USA.

Vi vil derfor understrege, at det ikke handler om at diskutere eksaktheden af enkelte posteringer i et årsregnskab. Selvfølgelig skal vi være omhyggelige med, at tallene er så korrekte som muligt. Men det handler først og fremmest om at begribe størrelsesordenen. Om SP er fem, seks eller syv gange dyrere at drive, end hvis vi havde haft Region Vests elektroniske patientjournal, er ikke hovedpointen.

Pointen vil stadig være, at Sundhedsplatformen er urimeligt meget dyrere, at den sluger enorme mængder tid for både klinikere, sekretærer og it‑personale og at der er et dokumenteret problem med datasikkerheden.

I bogen Destruktiv digitalisering fra 2021 er disse poster gennemgået, beskrevet og analyseret af sundhedsøkonomen Jes Søgaard i kapitel 9 og professor Jørgen Bansler i kapitel 1 (2). Der er rigeligt med referencer i hele bogen til alle de påstande, vi fremfører – som naturligvis bør reguleres for den seneste treårs periode.  Det er et større puslespil at få de reelle tal for 2025 på bordet, da der ikke umiddelbart findes fuldt sammenlignelige opgørelser. Vi vil dog gerne forsøge at fremskaffe yderligere data og lægge dem åbent frem, når det lykkes. I det følgende vil vi gennemgå baggrunden for vores tal og fakta med et svar til regionen.

Vi skriver, at Sundhedsplatformen koster omkring 800 millioner kroner om året i drift og support. Regionen mener, at det korrekte tal er 350 mio. kr.

VORES SVAR
Ud over beregningerne af sundhedsøkonom Jes Søgaard er forudsætninger og poster lagt åbent frem i kilde (3). Det fremgår desuden af et medieindslag, at formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), vil iværksætte en undersøgelse af forskellen mellem de to it‑systemer, der henholdsvis har kostet 700 mio. kr. og 250 mio. kr. i årlig drift (4).

Vi skriver, at et danskudviklede MidtEPJ kan drives for cirka 74 millioner kroner om året. Regionen mener ikke, at dette er korrekt, og efterlyser dokumentation.

VORES SVAR
Vedhæftede materiale dokumenterer, at tallet er korrekt, da det fremgår, at udgifterne til drift og udvikling samlet udgør 74.502.737 kr. årligt (5): Driftudgifter til EPJ Region Vest

Vi skriver, at samtidig bruger regionen over 300 medarbejdere alene på udvikling, support og forvaltning af Sundhedsplatformen. Regionen mener, at det korrekte tal er 180 medarbejdere.

VORES SVAR
Ifølge “Redegørelse om Sundhedsplatformens økonomi” af 1. juni 2018 ved budgetchef Jette Sylow Rasmussen fremgår det, at Sundhedsplatformens drift- og udviklingsorganisation er dimensioneret til 350 årsværk i Region Hovedstaden og ca. 100 årsværk i Region Sjælland. Dertil kommer nøglepersoner på hospitalerne: Målsætningen er 2.200 nøglepersoner à ca. 10 timer pr. måned, svarende til 135‑150 årsværk (6).

Ud over dette har mange afdelinger frikøbt personale, der bruger en del eller hele deres arbejdstid på at få SP til at fungere for kollegerne. De årsværk er ikke opgjort noget sted – men de findes i hverdagen og bør tælles med. De eksakte tal er ikke dokumenteret, og der er formentlig sket reduktioner i 2023‑2024, men selv hvis man alene lægger regionens tal på 180 årsværk til grund, er det et meget højt niveau for ét enkelt it‑system.

Vi skriver, at der i årevis er brugt milliarder ekstra på et system, der både fungerer dårligere og er dyrere end det danskudviklede alternativ. Tusindvis af patienters helbredsdata er sendt til USA i forbindelse med fejlretning og support – i flere tilfælde uden anonymisering. Regionen mener, at dette er forkert.

VORES SVAR
I debatindlægget har vi dokumenteret, at der i over 1.000 tilfælde er sendt patientdata til USA i forbindelse med support og fejlretning (7,8).

Dansk Selskab for Almen Medicin adresserer den samme bekymring i et høringssvar til lovforslaget om Digital Sundhed Danmark fra juni 2025, hvor risikoen ved datatransmission til tredjelande og manglende kontrol med databehandlere beskrives som et centralt problem (9).

I Region Hovedstadens budget for 2018 blev der afsat 35 mio. kr. til udviklingsprojekter og yderligere 10 mio. kr. til udvikling af SP og kliniske “byggere” (10). I 2018 afsatte Region Sjælland 3,5 mio. kr. som engangspulje til 18.000 medarbejdere for deres ekstra indsats med SP (11). Direktøren for Sundhedsplatformen modtog et engangsvederlag på 100.000 kr. for implementeringsansvaret i Region Hovedstaden og Region Sjælland (12).

Derudover kommer den manglende gevinstrealisering som blev lagt til grund i den oprindelige businesscase (13).

Gevinsterne, der aldrig kom
Regionerne i øst lagde oprindeligt til grund, at Sundhedsplatformen skulle levere effektiviseringsgevinster på 5,7‑8,9 mia. kr. frem mod 2029. De gevinster er ifølge Statsrevisorerne aldrig blevet realiseret – og må derfor i praksis regnes som en ekstra omkostning ved systemet oven i indkøb, implementering og drift (13). Man lovede, at Sundhedsplatformen ville frigøre milliarder gennem mere effektive arbejdsgange. Når gevinsterne udebliver, betyder det i realiteten, at sygehusene har påtaget sig en skjult merudgift i milliardklassen: ikke kun for et dyrt system, men også for de besparelser, der aldrig blev til virkelighed.

Ifølge CVR‑registeret havde Epic Copenhagen ApS i 2024 en nettoomsætning på ca. 160 mio. kr. og personaleomkostninger på omkring 10‑11 mio. kr. fordelt på cirka otte fuldtidsansatte. Bruttofortjenesten er opgjort til godt 10,7 mio. kr. samme år (14). Det illustrerer, at indtjeningen på licenser og drift ligger et helt andet sted end de ressourcer, der faktisk bruges på at drive systemet lokalt i regionerne.

Vi skriver, at mens personalet bruger mere og mere tid ved skærmen, bruger regionerne flere og flere penge på systemet. Regionen afviser dette og anfører, at de eksterne udgifter har ligget nogenlunde stabilt siden 2018.

VORES SVAR
Region Hovedstadens egne tal viser, at antallet af administrativt personale er steget med 8,1% i perioden 2022‑2025, mens antallet af sundhedsfagligt personale er faldet med 0,4% (15). Det understøtter oplevelsen af, at opgaverne flyttes fra patientnære funktioner til administration og systemunderstøttelse.

Allerede i 2017 afsatte Region Hovedstaden 42 mio. kr. ekstra til Sundhedsplatformen, heraf 22 mio. kr. øremærket (gen)ansættelse af lægesekretærer til registreringsarbejde, som var endt hos lægerne (16, 17) Man troede, at Sundhedsplatformen ville gøre lægesekretærer overflødige – i praksis viste det sig, at registreringsopgaverne blev så tunge, at man både manglede sekretærer og måtte “købe dem tilbage” for millionbeløb.

I Region Sjælland er der i budgetaftalen for 2023 afsat 4 mio. kr. årligt til flere lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer med fokus på forløbskoordination, klinisk dokumentation og understøttelse af det kliniske personale (18). I budgetaftalen for 2024 markeres lægesekretærer og andre administrative funktioner, der direkte understøtter patientnære kliniske opgaver, som områder, der skal skånes for besparelser (19).

Beretninger fra klinikken
Fra pårørende, jordemødre, sygeplejersker og læger lyder det samme: En langt større del af arbejdstiden foregår foran skærmen. Jordemødre fortæller, at op mod halvdelen af arbejdstiden nu går med dokumentation i SP i stedet for nærvær hos den fødende. Læger beskriver, at en stuegang, der før SP kunne gennemføres på 15‑20 patienter på et par timer, i dag kan tage en hel arbejdsdag. Når man går gennem en sengeafdeling, er det tydeligt, at personalegruppen i højere grad sidder ved skærmene end er til stede inde på stuerne. Det varierer naturligvis mellem afdelinger, men samlet set er der sket et markant skift før og efter SP (33, 34).

“Sundhedsvæsenet er sygt, fordi vi måler på alt – undtagen det, der betyder noget
– Bureaukrati og kontrol vokser, mens sygeplejersker og læger får stadig mindre tid til det, de er uddannet til: at hjælpe patienterne”
(Johannes Grand, læge, seniorforsker, Helle Jensen, sygeplejerske) (33). 

”Min syge far stak af fra et sygt sundhedsvæsen
– Er det vigtigste at holde en ængstelig patient i hånden, eller er det at dokumentere, at man har sat tre flasker proteindrik frem på sengebordet?”
(Anders Seneca, forfatter og ledelsesrådgiver) (34). 

Automatisering af dataoverførsler – myte og virkelighed
Det fremhæves ofte som en stor gevinst, at Sundhedsplatformen sikrer automatisk deling og registrering af patientdata på tværs af systemer og faggrupper. Erfaringer og konkrete sager viser imidlertid, at det billede er stærkt idealiseret: Patientdata kan gå tabt i Sundhedsplatformens arbejdsgange, og vigtige oplysninger er flere gange udeblevet i epikriser til almen praksis (9, 20-24)

Samtidig er det fortsat i høj grad læger, sygeplejersker, sekretærer og jordemødre, der manuelt taster og korrigerer data – fra vitale værdier og væskeregnskaber til medicinlister og epikriser. Regionernes egne vejledninger beskriver, at korrekt registrering af fx væske ind/ud og sygeplejefaglige vurderinger beror på håndindskrivning (25). Analyser viser, at detaljeret faglig dokumentation risikerer at forsvinde i generiske skemaer og fritekstfelter (21).

Regionerne og det digitale bindeled MedCom understreger selv, at den sektorovergribende datadeling fortsat bygger på klassiske, meddelelsesbaserede standarder – henvisninger, epikriser, laboratoriesvar – som kræver manuel kontrol, dobbeltregistrering og rettelser, når noget går galt (26). Afstanden mellem fortællingen om “automatisk datadeling” og hverdagen i klinikken er med andre ord betydelig. 

Fra patienttid til skærmtid
Erfaringer fra både Danmark og udlandet peger på, at elektroniske patientjournaler  som Epics SP ofte flytter tiden væk fra patienten og over til skærmen. Internationale studier har vist, at lægers og sygeplejerskers dokumentationstid steg markant efter indførelsen af EPJ – i enkelte studier mere end fordobledes tidsforbruget umiddelbart efter implementeringen og lå stadig markant højere flere år senere (27-30).

Danske undersøgelser tegner samme billede: Læger, sygeplejersker, sekretærer og jordemødre oplever, at de bruger væsentligt mere tid på at navigere i komplekse skærmbilleder, klikke gennem faner og indtaste de samme oplysninger flere steder – i stedet for at være hos patienten (31). Når Sundhedsplatformen samtidig ikke leverer den lovede automatiske datafangst og sikre datadeling, får vi et system, der både koster milliarder, stjæler fagpersoners tid og øger risikoen for, at vigtig klinisk viden om patienterne går tabt (20-31).

Sygeplejerskers oplevelser, dokumentation og teknologi
En række artikler og undersøgelser beskriver, hvordan sygeplejersker oplever, at dokumentationen “forsvinder” i Sundhedsplatformen, at det bliver vanskeligere at synliggøre sygeplejefaglige vurderinger, og at patienterne betaler prisen, når der ikke er tid eller mulighed for at dokumentere arbejdet ordentligt. Andre beskriver, hvordan massiv undervisning og ensretning af arbejdsgange kan lette dokumentationen – men også hvor omfattende en indsats, der skal til, for blot at få systemet til at fungere nogenlunde i hverdagen (23).

Regionerne har iværksat projekter for at tilpasse Sundhedsplatformen til sygeplejen (24), men samtidig peger nyere journalistik og faglige analyser på, at it‑systemer generelt stjæler tid fra sygeplejersker og at patienten ofte betaler prisen (31).

Forskningen i EPJ‑systemer
Mere end 50 studier af EPIC‑baserede EHR (Electronic Health Record) journalsystemer dokumenterer, at dårlig brugervenlighed ikke kun er irriterende, men udgør en direkte risiko for patientsikkerheden (27-29). Human‑factors‑forskere har vist, hvordan uklare skærmbilleder, ulogiske grænseflader og unødigt komplekse arbejdsgange øger risikoen for fejl – og har udviklet værktøjer til systematisk at kortlægge brugervenlighed og sikkerhedsproblemer.

Vi ved ret præcist, hvad der kendetegner gode systemer: tilpasning til det kliniske workflow, konsistens, forebyggelse af fejl og reduktion af kognitiv belastning (2). Alligevel investeres der oftere i nye lag oven på de eksisterende systemer – AI‑diktering, automatiske skriveassistenter, smarte indbakker – end i at ændre det underliggende design. Microsofts opkøb af Nuance (Dragon Medical i EPJ)  for omkring 170 mia. kr. er et godt eksempel: Man betaler enorme beløb for at gøre dokumentationen i Epic lidt hurtigere, i stedet for at spørge, om grundsystemet kunne være langt enklere (29). Resultatet er en bemærkelsesværdig forretningsmodel: Man bygger et system, der er svært at bruge – og tjener penge på de værktøjer, der gør det en smule mere tåleligt.

Monopol, infrastruktur og ejerskab
Det er vigtigt at skelne mellem idéen om ét samlet journalsystem og den måde, man vælger at realisere den på. Et nationalt system behøver ikke betyde, at et enkelt privat firma sidder på både software, data og infrastruktur. Man kan for eksempel:

• Lade det offentlige eje data, standarder og centrale komponenter, så leverandører kun leverer udskiftelige moduler og drift.
• Stille krav om åbne standarder og fuld dokumentation, så det teknisk er muligt at skifte leverandør uden at starte forfra.
• Indbygge exit‑strategi og migreringsplan i kontrakten fra dag ét, inkl. tidsplan, prisloft og pligt til at bistå ved overgang til ny leverandør.
• Dele løsningen op i flere uafhængige dele (journal, medicinkort, booking, rapportering), som kan udbydes og forhandles separat, så ingen enkelt aktør får totalmonopol.

Vi har allerede nationale komponenter – FMK, Sundhedsjournalen, sundhed.dk – som er bygget som fællesoffentlig infrastruktur og fungerer på tværs af EPJ‑systemer. Det viser, at man godt kan få de kliniske fordele ved delte data uden at lægge sig helt i hænderne på én leverandør.

Tilfredsheden med Sundhedsplatformen
I den seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2021 svarer 53% af lægegruppen, at de er meget utilfredse eller utilfredse med Sundhedsplatformen, og 49% af samtlige brugere mener, at overblikket over patientforløb kan forbedres (Region H & Region Sjælland 2021, brugerevaluering SP). Samlet set er det kun omkring en tredjedel, der erklærer sig tilfredse. Omtrent lige så mange er meget utilfredse eller utilfredse (32). Der findes desværre ikke sammenlignelige brugerundersøgelser af tilfredsheden med EPJ i Region Vest.

Samtidig har vi nu en generation af sundhedsprofessionelle, som aldrig har kendt til andre systemer. De kan derfor have svært ved at forestille sig, at journalarbejdet kunne være enklere, hurtigere og mere klinisk meningsfuldt. Det er også naturligt, at medarbejdere, som er ansat på fuld tid til forbedring, undervisning og support af SP, oplever systemet som meningsfuldt at arbejde med – det er deres opgave og fokus.

Hvad bør debatten handle om?
For os handler debatten ikke om, hvorvidt Sundhedsplatformen subjektivt opleves som “god” eller “dårlig” af den ene eller den anden faggruppe. Den bør handle om tre afgørende spørgsmål:

🔹Er det rimeligt at bruge milliarder ekstra på et system, der hverken leverer de lovede gevinster eller højere kvalitet i patientbehandlingen?

🔹Er det acceptabelt, at tusindvis af patienters helbredsdata sendes til USA i forbindelse med support og fejlretning – i nogle tilfælde uden tilstrækkelig anonymisering?

🔹Er det forsvarligt at fastholde en it‑løsning, som dokumenteret øger den administrative byrde og flytter tid væk fra patienterne, når der findes billigere og mere fleksible alternativer?

Det er de spørgsmål, vi inviterer regionerne – og offentligheden – til at forholde sig til.

STØT BORGERFORSLAGET

Referencer

1. Patienters helbredsdata er sendt til USA: Fagfolk kræver national dansk løsning. Sundhedspolitisk Tidsskrift 02.26. Oprindelig bragt på Sygeplejevidenskab.dk med titlen: Milliarder af skattekroner og tusindvis af helbredsdata sendes til USA 23.02.26.
2. Destruktiv digitalisering. Jes Søgaard, kapitel 9, Jørgen Bansler, kapitel 1. FADL’s Forlag 2021*
3. Den Offentlige (2024). Hvordan kan vi afvikle Sundhedsplatformen? (beregning).
   https://www.denoffentlige.dk/politik/hvordan-kan-vi-afvikle-sundhedsplatformen
4. TV2 ØST (2020). Region Sjælland betalte tre gange så meget for Sundhedsplatformen.
   https://www.tv2east.dk/region-sjaelland/region-sjaelland-betalte-tre-gange-sa-meget-sundhedsplatformen
5. Hospitalsenhedernes driftsomkostninger til EPJ. 27. juni 2018. Regionrådsformand Anders Kühnau. (BILAG)
6. Region H (2018). Redegørelse om Sundhedsplatformens økonomi, 1. juni 2018 (Jette Sylow Rasmussen). https://www.regionh.dk/politik/nyemoeder/Documents/BILAG%20til%20sag%201-16%20p%C3%A5%20FU%20Beslutninger%2012062018%20NETTET.pdf
7. Ombruste Sundhedsplatformen sender sundhedsdata fra Region H til USA (Sherlock, tusindvis af overførsler m.m.). Computerworld, 14.01.2018. https://www.computerworld.dk/art/242220/ombruste-sundhedsplatformen-sender-sundhedsdata-fra-region-h-til-usa
8. Tilstrækkelighedsafgørelse for overførsel af personoplysninger til USA (GDPR-ramme). https://www.twobirds.com/da/insights/2023/denmark/persondata-tilstraekkelighedsafgorelsetwobirds
9. DSAM (2025). Høringssvar om Digital Sundhed Danmark (H2025‑41).
   https://content.dsam.dk/guides/basissider/h%C3%B8ringer/h2025-41-horingssvar.pdf
10. Spørgsmål om udgifter til sundhedsplaformen. Center for It, Medico og Telefoni. 24. juni. 2019. Journal 19027738. https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Documents/2019/Svar-paa-spml-051-19-vedr-udgifter-relateret-til-Sundhedsplatformen-stillet-af-Jacob-Rosenberg.pdf
11. Avisen.dk (2018). Efter kaos med Sundhedsplatformen – nu bliver ansatte belønnet.
    https://www.avisen.dk/efter-kaos-med-sundhedsplatformen-nu-bliver-ansatte_510469.aspx
12. DR (2018). Direktør for udskældt sundhedsplatform fik bonus på 100.000 kroner.
    https://www.dr.dk/nyheder/politik/direktoer-udskaeldt-sundhedsplatform-fik-bonus-paa-100000-kroner[ppl-ai-file-upload.s3.amazonaws]​
13. Statsrevisorerne / Rigsrevisionen (2017). Beretning 17/2017 om Sundhedsplatformen.
    https://www.ft.dk/-/media/sites/statsrevisorerne/dokumenter/2017/beretning-17-2017-om-sundhedsplatformen.pdf
14. CVR / Virk.dk (2024). Epic Copenhagen ApS, regnskabstal. https://virk.dk (søg på CVR‑nr. 25392620).
15. Medarbejderstatistik, Region H (2025). Medarbejdergrupper, oktober 2025.
    https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Documents/Medarbejderstatistik_Medarbejdergrupper_oktober_2025.pdf
16. Ugeskrift for Læger (2017). Region Hovedstaden pøser millioner i ansættelse af lægesekretærer. https://ugeskriftet.dk/nyhed/region-hovedstaden-poster-millioner-i-ansaettelse-af-laegesekretaerer
17. Region H (2017). 4. økonomirapport 2017 – Særbevilling til lægesekretærer.
    https://edagsorden.regionh.dk/committee_1444/agenda_392931/documents/e7f8a026-fbfc-4ffa-b703-bcebf4d0407e.pdf
18. Region Sjælland (2023). Budgetaftale 2023 for Region Sjælland.
    https://www.regioner.dk/media/22446/budgetaftale-2023-for-region-sjaelland.pdf
19. Region Sjælland (2024). Budgetaftale 2024 (beskyttelse af lægesekretærer m.fl.).
    https://via.ritzau.dk/files/13560143/13718848/21174/da
20. Sygeplejersken Fag & Forskning (2022). Dokumentationen der forsvandt i Sundhedsplatformen https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/fag-forskning-argang-2022-nr-2/dokumentationen-der-forsvandt-i-sundhedsplatformen
21. Sygeplejersken (2023). Patienterne betaler prisen, når sygeplejersker ikke kan dokumentere deres arbejde.https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2023-nr-1/patienterne-betaler-prisen-naar-sygeplejersker-ikke-kan-dokumentere-deres-arbejde/
22. Sygeplejersken (2023). Sundhedsplatformen er umulig at arbejde med.
    https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2023-nr-1/sundhedsplatformen-er-umulig-at-arbejde-med/[ppl-ai-file-upload.s3.amazonaws]​
23. Sygeplejersken (2023). Intensiv undervisning letter dokumentationen.
    https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2023-nr-1/intensiv-undervisning-letter-dokumentationen/[ppl-ai-file-upload.s3.amazonaws]​
24. Sygeplejersken (2023). Regioner tilpasser Sundhedsplatformen til sygeplejen med et stort projekt.
    https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2023-nr-1/regioner-tilpasser-sundhedsplatformen-til-sygeplejen/[ppl-ai-file-upload.s3.amazonaws]​
25. VIP‑vejledninger, Region H. Væskeregnskab i Sundhedsplatformen og sygeplejefaglig vurdering og journalføring. (Tilgængelig via https://vip.regionh.dk – interne links i dokumentet). 
26. Nuværende muligheder og begrænsninger for datadeling tværregionalt og på tværs af sektorer. Danske Regioner. 2023. https://www.regioner.dk/media/00xofyuy/oversigtsbillede-nuvaerende-muligheder-og-begraensninger-for-datadeling.pdf
27. Zahabi M, Kaber DB, Swangnetr M. Usability and safety in electronic medical records interface design: A review of recent literature and guideline formulation. Human Factors. 2015;57(5):805‑834. https://doi.org/10.1177/0018720815576827 ncbi.nlm.
28. Ratwani RM, Savage E, Will A, Fong A, Karavite D, Muthu N, et al. Electronic health record usability issues and potential contribution to patient harm. JAMA. 2018;319(12):1276‑1278. https://doi.org/10.1001/jama.2018.1171
29. Improving The Usability Of Epic EHR Systems LINK
30. Internationale erfaringer med EPJ i hospitalssektoren. Ugeskrift for Læger 14. sept. 2020.
31. IT stjæler tid fra sygeplejersker, og patienten betaler prisen. Sygeplejevidenskab – Journalistik.2025 https://sygeplejevidenskab.dk/index.php/2025/10/22/it-stjaeler-tid-fra-sygeplejersker-og-patienten-betaler-prisen/
32. SP Brugerundersøgelse foråret 2021. https://via.ritzau.dk/data/attachments/00794/a8221042-5ddc-4540-8091-6ad4e0f2d59d.pdf
33. Sundhedsvæsenet er sygt, fordi vi måler på alt – undtagen det, der betyder noget. Jyllands‑Posten 4.10.2025 https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18600631/sundhedsvaesenet-er-sygt-fordi-vi-maaler-paa-alt-undtagen-det-der-betyder-noget
34. Min syge far stak af fra et sygt sundhedsvæsen. Jyllands‑Posten 28.9.2025
    https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18541956/min-syge-far-stak-af-fra-en-sygt-sundhedsvaesen

* Referenceliste til Destruktiv Digitalisering