
Janni Dahlgaard Gravesen. Sygeplejerske, cand.cur., adjunkt, VIA University College, Campus Viborg, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg jdgr@via.dk
Resumé
Formål
Formålet med artiklen er at fremstille et fundament, hvorpå professionen kan påbegynde sin fagprofessionelle stillingtagen til diagnosticeringen af sorg, og hvilke muligheder og begrænsninger dette rummer set fra et sygeplejefagligt perspektiv.
Baggrund
Vi er vidne til en historisk forandring i måden, hvorpå sorg tænkes og gøres i forbindelse med et dødsfald, idet diagnosen ”Prolonged Grief Disorder” optræder i den nye version af diagnosemanualen ICD-11. Sygeplejersker betragtes som centrale aktører i praktiseringen af sorgdiagnosen enten i relation til forebyggende tiltag eller ved at identificere dem, der lider af en kompliceret sorg med henblik på henvisning til rette tilbud.
Metode
Der er udarbejdet en Foucault-inspireret diskursanalyse, hvor det udforskes, hvordan italesættelsen af sorg har ændret sig, samt hvilke samfundsmæssige betingelser der har understøttet forandringen.
Fund
Der identificeres gennemgående mønstre, der sammenfattende betragtes som tre diskursive strategier; En kærligheds-diskurs, en psykologisk tilpasnings-diskurs og en diagnostisk-diskurs.
Konklusion
Samfundsmæssige idealer har understøttet forandringen af italesættelsen af sorg. Sygeplejersker kan anvende indsigten i denne historiske udvikling samt det kritiske blik, der er indbygget i et socialkonstruktivistisk ståsted som fundament til at placere sig videnskabeligt i dette felt.
Nøgleord: Prolonged grief disorder, Foucault, diskursanalyse.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med:
Enkelt køb af artikel
- Allerede abonnent?







