Den politiske uvilje mod at skrotte et veldokumenteret fejlbehæftet patientjournal-system er bemærkelsesværdig
Maj Siercke, ph.d., chefredaktør, stifter af Sygeplejevidenskab.dk, tidligere klinisk sygeplejespecialist, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Michelle Silke Hauptmann, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tidligere sygeplejerske på akutafdelingen, Holbæk Sygehus.
Peter Marckmann, professor, dr.med., speciallæge i intern medicin og nefrologi, tidligere overlæge på OUH, Roskilde og Sønderborg.
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med. Herlev Hospital, regionsrådsmedlem i Øst (K).
Line Ervolder, intensivsygeplejerske, Rigshospitalet, regionsrådsmedlem i Region Øst (K).
Martin Sølvkjær, læge, tidligere sektionschef i Region H’s IT‑afdeling, CIMT.
Niels Bentzon, tidligere overlæge og speciallæge i kirurgi.
Benedicte Dahlerup, tidligere overlæge og speciallæge i neurokirurgi.
Gennem en årrække har klinikere, forskere og faglige organisationer peget på alvorlige udfordringer ved det amerikanske patientjournalsystem Sundhedsplatformen: patientsikkerhed, datasikkerhed, massivt tidsspilde, forringet arbejdsmiljø og svækket faglighed (1–4). Tilsvarende erfaringer rapporteres nu fra andre lande, der har indført beslægtede Epic-baserede systemer – med øget klikarbejde, mindre tid til patienten og vedvarende problemer med både effektivitet og arbejdsmiljø (5–7).
Men lad os dvæle ved det måske mest alvorlige: tilliden.
Når klinikere gentagne gange råber op uden at blive hørt, er det så ikke et tillidsbrud – ikke bare mellem personale og politikere, men også mellem patienter og det sundhedsvæsen, de skal kunne stole på? (1–4)
Når medicinen ikke virker. I Norge beskriver læger og redaktører Helseplattformen – den norske variant af Epic – som en “behandling, der ikke virker og giver alvorlige bivirkninger” (5–7). Pointen er enkel: Når en behandling ikke virker, fortsætter man ikke bare, fordi medicinen var dyr at købe ind (6). Alligevel er det præcis det argument, vi møder i Danmark: Vi har brugt så mange milliarder, at vi må fortsætte (1-4).
Det kaldes “sunk cost-fælden”, og både norske og danske debattører advarer nu mod at bruge fortidens fejlinvesteringer som argument for at påføre patienter og personale en fremtid med et system, som aldrig bliver godt (3,5-7).
Systemet flytter blikket væk fra patienten. I både Midt-Norge og Region Hovedstaden beskriver klinikere det samme mønster: Systemet stjæler tiden, opmærksomheden og fagligheden fra patienten (1-4,5-7). Undersøgelser fra Norge viser, at en betydelig andel af de ansatte oplever, at Helseplattformen påvirker både deres eget helbred, arbejdssituation og oplevelse af patientsikkerhed negativt (5-7).
Det samme billede tegner sig i Danmark: Klinikerne oplever, at de ikke længere kan dokumentere patientens fortælling frit, men tvinges ind i standardiserede felter og klikstrukturer (1–4). Når afkrydsning bliver vigtigere end nærvær, er vi på vej i den forkerte retning (1). Internationale studier viser, at læger og sygeplejersker bruger en stadig større del af deres arbejdstid foran skærmen frem for sammen med patienten – en tidsforskydning, der hverken gavner kvalitet, patientsikkerhed eller arbejdsglæde (8).
Som en sygeplejerske formulerede det: “Jeg er glad for systemet. Så ved jeg, at jeg har min ryg fri, når jeg får sat alle krydserne” (1).
Det udsagn bør vække bekymring. Her ser vi konturerne af det, der i forskningen kaldes defensiv medicin: handlinger, der primært har til formål at sikre dokumentation og undgå kritik – ikke nødvendigvis at forbedre patientbehandlingen (9). Erfaringerne fra andre lande med Epic-systemer peger på den samme udvikling: mere registrering, flere klik, mindre tid til patienten – og en voksende frustration blandt ansatte, der føler sig spændt for et it-system, de ikke har bestilt (4–7).
I vores optik handler det om et gammeldags teknologisyn og en moderne tillidskrise. Som de norske debattører påpeger: Ét stort journalsystem, der skal kunne “alt for alle”, er gammeldags teknologi (5-7). I resten af Norge lever hospitaler og kommuner fint med flere mindre systemer, der taler sammen – og netop her ligger en vigtig pointe for Danmark (4-7). Moderne it består af specialiserede systemer, der udveksler data via veldefinerede standarder, i stedet for monolitiske løsninger, hvor alt skal presses ind i samme logik (4-7).
Det har vi f.eks. allerede med Sundhed.dk og appen MinSundhed, som præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har omkring 36 millioner besøg om året (10). Som regionsrådsformand Lars Gaardhøj formulerer det i en kronik på Sundhed.dk: Sundhed.dk kan i forvejen det, vi har brug for – hvorfor så finde på det hele én gang til? (11). De forskellige apps, som mange patienter og pårørende med rette er glade for, er et ekstra overflødigt lag, som lige så godt kunne blive en del af appen MinSundhed, så danskerne kun har en app at forholde sig til. Apps som fx MinLæge, MineAftalerRegionMidtjylland og MinSP-appen bliver dermed et overflødigt ekstra lag, som lige så godt kunne være integreret i MinSundhed.
Når staten i Norge alligevel har presset Helseplattformen igennem, beskriver både læger og redaktører det som et politisk projekt, hvor prestige og kontrakter vejer tungere end patienternes og personalets erfaringer (5-7). Det samme gælder i Danmark: Vi ved nu, at den oprindelige business case for Sundhedsplatformen ikke holder – men systemet fastholdes, og kritikken mødes med tekniske bortforklaringer og økonomiske skræmmebilleder (1-4).
Tilliden er det, der slides op i processen. Når medarbejdere år efter år fortæller, at systemet er tungt, ulogisk og direkte hæmmende for fagligheden – og oplever, at deres erfaringer ikke omsættes til handling – sender det et tydeligt signal om, at systemets integritet vægtes højere end faglighedens (1-7).
Det er ikke uansvarligt at skrotte – det er uansvarligt at lade være. I den norske debat beskyldes forslaget om at skrotte Helseplattformen for at være “uansvarligt og letkøbt” (5-7). Men klinikere vender argumentet på hovedet: Det ansvarlige er at stoppe et projekt, der dokumenteret skader både patientsikkerhed, arbejdsmiljø og effektivitet – også selv om det er dyrt (5-7). De peger samtidig på, at afviklingen ikke behøver at være lige så lang og smertefuld som implementeringen, netop fordi man ikke skal gentage de samme fejl og kravspecifikationer (5-7).
Overført til Danmark betyder det, at spørgsmålet ikke længere kan reduceres til, om Sundhedsplatformen har problemer (1-4). Spørgsmålet er, hvornår vi er villige til at handle på dem og hvem, der tager ansvaret for både de faglige og tillidsmæssige konsekvenser, hvis vi lader være (1-4).
Når både det norske Storting og danske fagfolk nu opfordrer til at skrotte henholdsvis Helseplattformen og Sundhedsplatformen, er det ikke udtryk for teknologiforskrækkelse (3-7). Tværtimod er det udtryk for et ønske om moderne, sammenhængende løsninger, hvor it igen bliver et redskab for fagligheden – ikke omvendt (1-4,7,10-11).
Ingen politisk beslutning er irreversibel. Som Science and Technology Studies har mindet os om i årtier, er teknologier ikke neutrale redskaber – de er aktive medspillere, der former vores handlinger, prioriteringer og forståelser (4,7). Sundhedsplatformen er ikke bare et dokumentationsværktøj, men en aktør, der flytter blikket fra patienten til skærmen og fra faglig dømmekraft til standardiserede felter (1,4,7).
Ansvarlig ledelse kendetegnes ikke ved at holde fast i en beslutning for enhver pris, men ved at korrigere kursen, når virkeligheden viser noget andet end forventet. I Norge konkluderer både læger, redaktører og politikere, at dagene bør være talte for Helseplattformen – af hensyn til patienter, personale og tillid til sundhedsvæsenet. Det samme spørgsmål trænger sig nu på i Danmark:
Hvornår blev systemer vigtigere end mennesker – og hvornår har vi modet til at gøre det om?
Vi vil derfor opfordre læserne til at støtte op om borgeforslaget: Et samlet patient-journalsystem i Danmark, hvor data og milliarder af kroner ikke går til USA
Læs også debatindlæg i den Norske avis Innherred: Advarer: – Dere har fortsatt tid til å stoppe dette. Danske Michelle Silke Hauptmann kommer med en bønn til Norge om å skrote Helseplattformen. – Dere har en unik mulighet, sier hun.
Når store patient-journalsystemer skader både faglighed & økonomi
Tal og fakta om Sundhedsplatformen
Milliarder af skattekroner og tusindvis af patienters helbredsdata sendes til USA
Den var jo jysk: Derfor fik hele landet ikke den samme elektroniske patientjournal
Referencer
- Sygeplejevidenskab.dk: “Milliarder af skattekroner og tusindvis af patienters helbredsdata sendes til USA” (23.02.2026).
- Sygeplejevidenskab.dk: “Svar til regionen: Sådan er vi kommet frem til vores tal og fakta om Sundhedsplatformen” (02.03.2026).
- Sygeplejevidenskab.dk: “Når store patientjournalsystemer skader både faglighed og økonomi: Sundhedsplatformen, Apotti, Helseplattformen og Millennium” (15.03.2026).
- Rigsrevisionen (2018): Beretning om Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
- Monica Jernberg Engstrøm m.fl.: “Skrote Helseplattformen? Det er en veldig god idé”, Adresseavisen, 15.03.2026.
- Marius Dalin (MDG): “Derfor må Helseplattformen skrotes”, debatindlæg 11.03.2026. (refereret i norsk debatmateriale)
- Espen Leirset: “Stortinget bør redde sykehusene og skrote Helseplattformen”, leder, Innherred, 17.03.2026.
- Sinsky C et al. (2016): “Allocation of Physician Time in Ambulatory Practice: A Time and Motion Study in 4 Specialties.” Annals of Internal Medicine.
- OECD: Global Debt Report 2026. Publikationer om defensiv medicin og dokumentationspraksis i sundhedsvæsener.
- Sundhedsdatastyrelsen / MinSundhed: “Millioner har deres sundhedsdata i lommen – danskerne har taget MinSundhed-appen til sig”.
- Lars Gaardhøj: Kronik på Sundhed.dk “Sundhed.dk kan alt det, vi har brug for. Hvorfor så finde på det hele en gang til?”
