Af Lotte Evron, klinisk uddannelsesansvarlig, Plejecentret Ingeborggården, Frederiksberg Kommune
“Memory Lane” er en film, der rammer lige i hjertet. Det er en ærlig, humoristisk og bevægende fortælling om at blive gamle sammen med de skavanker og sygdomme, som kan opstå. Filmen følger ægteparret Jaap og Maartje, der gennem hverdagens ulidelige lethed skaber et billede af et liv med småskænderier, respekt for hinandens mærkeligheder og venskab. Vi ser hvordan parret deltager i arrangementer, hobbyer og netværk, vedligeholder kontakt til familie og venner, men også trækker sig fra det, som de ikke gider længere. Filmen sætter det levede liv i fokus uden at gemme de udfordringer, alderen bringer for nogle mennesker, af vejen. Det er en film, der med finurlighed balancerer mellem det tragikomiske og det tragiske, og som på trods af stereotyper om mennesker i den sene del af livet, formår at føles rimelig realistisk.
Hverdagens dynamik og ambivalens
Jaap og Maartjes forhold er fyldt med en ambivalent kontakt til familie og venner, som mange par sikkert kender. Broren, der altid ved det bedre og under en middag viser Jaap, at han er stærk og fit, får Jaap til at føle sig gammel og svag. Medlemmerne fra koret, der gennem flakkende blikke og uskønne toner, giver Jaap en følelse af, at han ikke længere har noget tilfælles med sine korsangervenner. Hans manglende evne til at sige nej, da han bliver bedt om at synge solo, er et af filmens mange humoristiske, men også tragiske øjeblikke. Her inddrager han Maartje i en løgn om nye hobbyer, der forhindrer ham i fremtidig deltagelse i koret. Maartjes positive væsen gør det vanskeligt for ham at vikle sig ud af løgnen igen. Det er, som om filmen med et glimt i øjet viser, hvordan vi alle kan blive fanget i vores egne forventninger og manglende evne til at sætte grænser.
Demensens langsomme indtog
Maartjes glemskab og aparte adfærd bliver først sent i filmen tydeligt for Jaap. I dagligdagens trummerum overser han de små tegn, og det er først, når de tager på en rejse til en gammel ven i Spanien, at han virkelig ser hende. Filmen skildrer smukt, hvordan Jaap lærer at navigere i Maartjes nye virkelighed: en virkelighed, hvor hun ikke forsvinder for hans øjne, men hvor deres kærlighed bliver anderledes og forstærkes. Han tilpasser sig øjeblikket, går ind i hendes livsverden og bruger hendes egne minder til at genoprette følelsen af kendskab og sikkerhed. Det er rørende at se, hvordan han i en voldsom episode jager usynlige væsener væk for at skabe tryghed for hende. For mig viser det et billede af, hvordan kærlighed kan tage nye former, når livet ændrer sig.
En film med potentiale i undervisning og faglig refleksion
Memory Lane er ikke bare en film om demens; det er en film om accept, om at se hinanden og om at finde nye måder at være sammen på. Den er velegnet som supplement i undervisningen på sundhedsuddannelser, hvor elever og studerende kan drage paralleller til deres egen praksis med pårørendearbejdet. Den kunne også fungere som udgangspunkt for et fagligt arrangement for personalegrupper, efterfulgt af en diskussion om, hvordan vi bedst støtter par i deres hverdag og i mødet med demens.
Filmen minder os om, at aldring ikke kun handler om tab, men også om at finde nye måder at være sammen på med humor, tålmodighed og en forståelse for, at kærligheden kan ændre form, men aldrig forsvinder. Det er en film, der fortjener at blive set, diskuteret og brugt som inspiration i vores arbejde med at give par med demens en stemme og en værdig hverdag.
Filmen Memory Lane, var Hollands officielle Oscar-kandidat i 2025 og kan ses gratis på Filmstriben.dk
