Skaber det kvalitet i uddannelsen – eller det modsatte? - Og hvad er der på spil for studerende, undervisere og studievejledere, når der indføres mødepligt?
Hedwig Kamphof 1A* Stine Leegaard Jepsen 1B* Marianne Kjær Freiesleben 1C* Helle Merete Nordentoft 2
1A Hedwig Kamphof, sygeplejerske, Master of Health Science Nursing, Lektor og studievejleder ved VIA sygeplejerskeuddannelsen i Horsens.
1B Stine Leegaard Jepsen, sygeplejerske, cand.cur. Lektor og studievejleder ved sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. stlj@via.dk
1C Marianne Kjær Freiesleben, sygeplejerske, cand.cur. Lektor og studievejleder ved VIA sygeplejerskeuddannelsen i Randers.
2 Helle Merete Nordentoft, sygeplejerske og sundhedsprofessionel supervisor. Ph.d. og lektor i vejledning ved DPU Aarhus Universitet.
*Delt 1. forfatterskab
Resumé
Artiklen omhandler indførelsen af mødepligt på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College. Baggrunden for indførelsen af mødepligt i september 2022 var et manglende fremmøde i teoretisk undervisning på uddannelsens første tre semestre. Der har været større frafald, og udbudsstederne har haft sværere ved at rekruttere kvalificerede studerende end tidligere. Mødepligt i teoriundervisningen har ført til en ændring i hverdagen på uddannelsen, både for de studerende, underviserne, studievejlederne og uddannelseslederne. Gennem et aktionslæringsprojekt har tre studievejledere undersøgt, hvilken betydning mødepligt og registrering af fremmøde har.
Følgende perspektiver på mødepligt diskuteres og perspektiveres: Er det systematisk omsorg eller tvang? Hvordan påvirkes læringsmiljøet, både positivt og negativt? Hvordan håndteres magtkampen mellem undervisere og studerende i forbindelse med mødepligt? Foregår fremmøderegistrering retfærdigt? Hvordan synliggør mødepligt diversiteten i klasserummet? Konklusionen er, at der fortsat er brug for dialog og samarbejde mellem aktørerne om, hvordan data om mødepligt kan bruges til at arbejde med de studerendes trivsel, så de kan gennemføre uddannelsen.
English abstract
Mandatory attendance in the nursing education programme
This article examines the introduction of mandatory attendance in the nursing education programme at VIA University College. The policy was implemented in September 2022 in response to low attendance in theoretical teaching during the first three semesters, rising dropout rates, and growing difficulties in recruiting sufficiently qualified students. Mandatory attendance in theoretical courses has changed everyday life in the programme for students, lecturers, student counsellors and educational leaders. Through an action learning project, three student counsellors explored how mandatory attendance and systematic registration of participation are experienced and what consequences they have.
The article discusses several perspectives on mandatory attendance: whether it can be understood as systematic care or as coercion; how it affects the learning environment, both positively and negatively; how power struggles between lecturers and students play out around attendance control; whether attendance registration is carried out fairly; and how mandatory attendance makes student diversity in the classroom more visible. The conclusion is that there remains a need for ongoing dialogue and collaboration between stakeholders on how attendance data can be used constructively to support student well‑being and thereby enhance completion rates in the nursing education programme.
Keywords: Mandatory attendance, nursing education, learning environment, student well‑being, dropout, action learning, power relations, diversity in the classroom
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med:
Enkelt køb af artikel
- Allerede abonnent?
