Hvad er hormonel prævention?
Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af HormoneHealthdk
Resume
Hormonel prævention anvendes til at forhindre graviditet ved at tilføre kroppen syntetiske hormoner. Der findes kombinationspræparater (p-piller, p-plaster, p-ring) og gestagenpræparater (minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte). Fordele inkluderer høj sikkerhed og regulering af menstruationscyklus, mens ulemper kan være bivirkninger som hovedpine og øget risiko for blodpropper og brystkræft.
Hormonel prævention er lægemidler, der anvendes til at forhindre graviditet ved at tilføre kroppen syntetiske hormoner. Disse hormoner efterligner de naturlige hormoner østrogen og progesteron, som regulerer kvindens menstruationscyklus.
Der findes flere typer hormonel prævention, herunder kombinationspræparater, der indeholder både østrogen og det syntetiske progesteron – gestagen. Disse fås som p-piller, p-plaster og p-ring. Derudover findes der præparater, der udelukkende indeholder gestagen. Disse fås som minipiller, hormonspiral, p-stav og p-sprøjte.
Der er både fordele og ulemper ved hormonel prævention. På fordelslisten finder vi en meget høj sikkerhed (ca. 96-99%), en behandlingsmetode, der kan hjælpe med at stabilisere en uregelmæssig menstruationscyklus og som kan reducere menstruationssmerter hos nogle kvinder. Endelig kan hormonel prævention mindske kraftige blødninger samt voldsomme PMS-symptomer. Der mangler forskning på området, men nogle af de ulemper, man kender til, er bivirkninger i form af hovedpine, kvalme, vægtøgning og humørsvingninger. Derudover kan der være en forøget risiko for blodpropper og psykiske bivirkninger som depression og selvmordsforsøg – især hos unge kvinder. Langvarig brug af visse hormonelle præventionsmidler kan øge risikoen for brystkræft.
Et nyt dansk studie fra 2024 har givet genlyd i medierne. Studiet påviser en øget risiko for udviklingen af kræft ved brug af hormonspiral. Vi savner nuancer og perspektiv hos både forskere, medier og i samtalerne om studiet, men også omkring prævention generelt. Det er ikke ny viden, at der er bivirkninger ved mange præventions-former såsom p-piller og hormonspiral. Det der er vigtigt, er derfor, at man forholder sig til følgende:
- At man som sundhedsfaglig forholder sig kritisk til, hvordan medier præsenterer forskningsresultater
- At øget risiko skal ses i en kontekst og ud fra individuelle risikofaktorer fx at valg af livsstil kan have betydning
- At en kvindes valg af prævention tages på baggrund af et oplyst og informeret grundlag, som fordrer, at sundhedsfaglige har viden, så de er i stand til at guide kvinderne i deres beslutning. Beslutningen skal opvejes af både fordele og ulemper
- Det betyder, at selv om vi med fordel kunne bruge mere viden og forskning på området, så skal vi også “vågne op og bruge den viden, vi allerede har”
P-pillens historie er interessant og mange kender ikke til den. P-pillen blev udviklet i 1950’erne af biologen Gregory Goodwin Pincus og lægen John Rock, med støtte fra feministen (og sygeplejersken) Margaret Sanger og filantropen Katharine McCormick. Man fandt ud af, at det syntetiske gestagen, kunne snøre kroppen til at tro, at den hele tiden var gravid og dermed udeblev ægløsningen. P-pillen blev godkendt og kom på markedet i USA i 1960, og i 1966 blev den introduceret i Danmark. Dette gav danske kvinder adgang til en effektiv og bekvem præventionsmetode. P-pillen spillede dermed en central rolle i 1960’ernes seksuelle frigørelse ved at give kvinder kontrol over egen krop og reproduktion. Den bidrog således til kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet og muligheder for at planlægge familieliv. Selvom p-pillen har haft en enorm positiv indflydelse, har den også været forbundet med en mere mørk side. Blandt andet har de tidlige kliniske forsøg, især i Puerto Rico, rejst etiske spørgsmål om informeret samtykke og forsøgspersonernes rettigheder.
Vi håber du har fået mere viden om hormonel prævention og er blevet nysgerrig på at vide mere. For mere indhold som dette, følg med her på sygeplejevidenskab samt på @hormonehealthdk instagram: https://www.instagram.com/hormonehealthdk/ og LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/company/105738448/
Kilder
Mørch, L.S. et al., 2024. Breast Cancer in Users of Levonorgestrel-Releasing Intrauterine Systems, JAMA, årg. 332, nr. 18, s. 1578–1580.
Bang, A.N., 2024. Vi kender udmærket hormonpræventionens bivirkninger, men vi mangler at handle på dem [Online].Tilgængelig fra: https://www.information.dk/debat/2024/10/kender-udmaerket-hormonpraeventionens-bivirkninger-mangler-handle-paa [Lokaliseret 17-02-2025].
Kirschner, B., 2024. Prævention, forskellige muligheder – Patienthåndbogen på sundhed.dk [Online]. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/praevention/praevention-forskellige-praeventionsmetoder/ [Lokaliseret 17-02-2025].
Sundhedsstyrelsen, 2023. Hormonal kontraception – hvad skal jeg vælge? [Online]. Tilgængelig fra: http://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Rationel-Farmakoterapi-2-2022/Hormonal-kontraception-hvad-skal-jeg-vaelge [Lokaliseret 17-02-2025].
Bakspejl | I hormonernes ånd 1:3, u. å. [Online]. Tilgængelig fra: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2025/bakspejl-i-hormonernes-aand-1-3-11162511010 [Lokaliseret 17-02-2025].
