Ernæringsproblematikker overses eller nedprioriteres i det sektoropdelte sundhedsvæsen

Frederiksen, Karina Bengtsson Juul & Marcussen, Michael. Nutritional focus is key – a qualitative study exploring a primary care perspective on nutrition efforts for elderly malnourished patients transitioning from hospital to home. Clinical Nutrition Open Science. 2023 Nov; 52: 202-213. https://doi.org/10.1016/j.nutos.2023.11.003

Af Karina Bengtsson Juul Frederiksen, Cand.scient.san. aut. klinisk diætist. karinabengtsson@icloud.com

Introduktion

Prævalensen af underernæring blandt ældre under og efter indlæggelse på sygehus i Danmark er høj. Underernæring kan have store negative konsekvenser for den ældre og de pårørende og er en stor byrde for samfundet rent økonomisk og ressourcemæssigt. Ernæringsindsatsen er kompleks og stiller store krav til tværfaglig og tværsektoriel organisering. På trods af diverse anbefalinger tyder det dog på, at ernæringsindsatsen i forbindelse med sektorovergang ikke er implementeret optimalt i praksis. Formålet med studiet var derfor at undersøge, hvorledes den eksisterende ernæringsmæssige praksis i forbindelse med udskrivelse af ældre underernærede patienter fra sygehus til primær sektor opleves af det kommunale sundhedspersonale.

Metode

Et kvalitativt fænomenologisk inspireret studie af interviews med ti kommunalt ansatte sundhedspersoner fra fem kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Til analysen benyttes systematisk tekstkondensering.12

Resultater

Studiet identificerer 4 temaer og 8 undertemaer: (a) ”Prioritering af ernæringsindsatser”: manglende politisk og ledelsesmæssig prioritering; andre fokusområder end ernæring hos ikke-ernæringsprofessionelle. (b) ”Organisering”: siloorganisering kan hindre tværsektoriel ernæringsindsats; begrænset kendskab og forståelse for hinandens ansvar og arbejdsområdet på tværs af sektorer. (c) ”Kommunikation og samarbejde”: mangelfuld og tilfældig kommunikation komplicerer samarbejdet om ernæringsindsatser; strukturelle og IT-mæssige rammer besværliggør kommunikationen. (d) ”Viden, kompetencer og handlemuligheder”: begrænset ernæringsviden og -kompetencer hos plejepersonalet; begrænsede handlemuligheder hos plejepersonalet kan virke som en barriere for ernæringsindsatsen.

Konklusion

Det kommunale sundhedspersonale oplever et manglende fokus på ernæringsindsatser, både politisk og ledelsesmæssigt. Manglende ressourcer samt begrænset ernæringsviden og -kompetencer blandt ikke-ernæringsfagligt personale besværliggør ernæringsindsatsen. Et siloopdelt sundhedsvæsen med adskilte journalsystemer resulterer i manglende samarbejde og kommunikation på tværs af sektorer. Kortere indlæggelser og øget specialisering kan medføre, at ernæringsproblematikker overses eller nedprioriteres.