Sygeplejerskens rolle i en AI-drevet fremtid: WHO’s diskurser om etik og styring af kunstig intelligens for sundhed

Resumé
Formål
At afdække, hvordan WHO konstruerer diskurser om etisk styring af kunstig intelligens, og hvordan disse diskurser påvirker sygeplejerskens rolle i klinisk praksis.

Baggrund
WHO har udgivet rapporten ”Ethics and Governance of Artificial Intelligence for Health”, som svar på den accelererende teknologiske udvikling. Med rapporten søger WHO at fremme sundhed og lighed for alle globalt, ved at sikre, etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens for sundhed.

Metode
Norman Faircloughs tredimensionelle kritiske diskursanalyse, anvendes til at afdække WHO’s sproglige konstruktion af diskurser om menneskerettighed og ansvar, etik og teknologi og sundhed og ulighed. Metoden er kvalitativ, og fokuserer på at afsløre underliggende magtstrukturer formuleret i WHO’s rapport.

Resultater
Analysen afslører, at WHO’s rapport konstruerer diskurser, der balancerer mellem optimisme og kritisk refleksion. Ord som ”empower” og ”enormous potential” fremmer optimisme, mens ”accountability” og ”responsibility” understreger behovet for ansvarlighed. Modalverber som ”must” og ”should” samt metaforer som ”ethic washing” og ”black box algorithm” stiller klare forventninger til sundhedsprofessionelles etiske bevidsthed i brugen af kunstig intelligens.

Konklusion
WHO’s diskurser, understøtter institutionens autoritet og magt i at fastsætte normer og retningslinjer for etisk styring af kunstig intelligens for sundhed, hvilket har betydelige implikationer for sygeplejepraksis.