Rasmussen HM, Klinting GP, Nissen SK, Fournaise AV, Elkjær M. Clinical Frailty Scale in Care Homes: An Implementation Study of Process and Healthcare Professionals’ Perspectives. Nordisk Sygeplejeforskning. 2026;16(2):1–18. https://doi.org/10.18261/nsf.16.2.6
Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d.., forsker, Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark, adjunkt, Forskningsenheden for Almen Praksis Odense og Esbjerg, Syddansk Universitet. Helle.Matzke.Rasmussen@rsyd.dk
Resumé
Introduktion
Antallet af ældre mennesker med skrøbelighed er stigende, og der er behov for fælles redskaber, som kan understøtte vurdering, kommunikation og planlægning af pleje og behandling. Clinical Frailty Scale (CFS) anvendes i stigende grad på hospitaler, men der findes begrænset viden om, hvordan redskabet implementeres på plejehjem. Formålet med studiet var at undersøge implementeringen af CFS på et plejehjem med fokus på implementeringsstrategier, personalets anvendelse af redskabet samt dets anvendelighed i praksis.
Metode
De anvendte implementeringsstrategier blev specificeret retrospektivt. Et online spørgeskema blev anvendt til at indsamle data om udbredelse og personalets perspektiver. Data blev analyseret ved hjælp af deskriptiv statistik og indholdsanalyse.
Resultater
Analysen identificerede tre centrale indsatsområder:
- Tilpasning af procedurer.
- Kompetenceudvikling.
- Understøttelse af anvendelsen i praksis.
Alle plejehjemsbeboere blev vurderet med CFS, men kun 25 % (6/24) af de adspurgte medarbejdere havde erfaring med at udføre vurderingerne. På trods heraf vurderede medarbejderne generelt CFS som et anvendeligt redskab. Lommekort, e-læring og digitale hjælpemidler blev fremhævet som nyttige. Medarbejderne pegede på, at CFS kan bidrage til en fælles forståelse af skrøbelighed og styrke kommunikationen med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Diskussion
En styrke ved studiet er dets praksisnære fokus på implementering af CFS på et plejehjem. Resultaternes overførbarhed begrænses dog af, at studiet omfatter ét plejehjem, et begrænset antal respondenter og primært erfaringer fra en tidlig implementeringsfase.
Konklusion
Flere implementeringsstrategier blev anvendt i implementeringsprocessen, få respondenter havde opnået erfaring med CFS, og de sundhedsprofessionelle rapporterede positive opfattelser af CFS i denne tidlige implementeringsfase.
Implikationer for praksis
Studiet giver et praksisnært og evidensbaseret grundlag for implementering af screening for skrøbelighed på plejehjem. Samtidigt viser studiet, at sygeplejersker kan lede og understøtte implementeringen samt bidrage til andre sundhedsprofessionelles kompetencer i anvendelsen af redskabet.
Læs også artiklerne:
Clinical Frailty Scale – Et fælles sprog om skrøbelighed – APN-sygeplejerskers erfaringer med implementering af CFS i Aalborg kommune
Skrøbelighed blandt kirurgiske patienter
Debatindlægget: Vi må ikke bruge støvsugning som mål for skrøbelighed
