
Mange arbejdspladser har incitamentsstrukturer, der handler om KPI’er, kvoter, belønninger, trusler, straffe osv. Forskning viser, at det måske giver god ydre adfærd, men ikke engagement og loyalitet. Hvordan fremmer man som leder disse indre kvaliteter i sine medarbejdere? Et internationalt forskningsprogram, kaldet selvbestemmelsesteorien, peger på menneskers almene behov for samhørighed (at være med i et varmt fællesskab), kompetence (oplevelsen af man kan klare vanskelige udfordringer og udvikler sig) og autonomi (at man kan stå inde for de handlinger, man foretager gennem dagen). Får mennesker disse tre behov godt dækket, er deres motivation af høj kvalitet, de trives og de bidrager konstruktivt. På kurset ses på motivation og psykologiske behov og der vises 12-15 konkrete måder, hvorpå man som leder kan skabe relationer og rammer, hvor disse behov dækkes og motivationen dermed sikres. Kurset er arrangeret af IDA Lederforum Hovedstaden i samarbejde med IDA Lederforum.
Tid og sted: Onsdag d. 9. september 2026 kl. 17.00 – 19.00 i lokale 212 på IDA Conference, Kalvebods Brygge 31, 1560 København
Pris: 50 kr for medlemmer, 175 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 3. september






