
Konferencen samler klinikere, ledere, forskere og beslutningstagere fra hele landet med et fælles mål: at omsætte ny viden om plejeorganisering til konkret praksis. Sundhedsvæsenet står over for store forandringer, og organiseringen af sygeplejen spiller en afgørende rolle for både kvalitet, sammenhæng i patientforløb og arbejdsglæde. Derfor sætter konferencen fokus på, hvordan sundhedsprofessionelle kan udvikle og styrke fremtidens plejeorganisering. Med afsæt i den nyeste forskning og erfaringer fra praksis vil konferencen give inspiration til, hvordan der kan arbejdes mere systematisk og vidensbaseret med organisering og ledelse af sygepleje. På tværs af hospitaler, fagligheder og sektorer deles viden, perspektiver og løsninger – og skaber et fælles sprog for de udfordringer og muligheder, sundhedsvæsenet står overfor. Du kan se frem til en dag med faglige oplæg, dialog og netværk, hvor der er fokus på både indsigt og konkrete veje til handling. Vær med til at præge samtalen om fremtidens plejeorganisering – og tag ny viden og inspiration med hjem til din egen praksis.
Tid og sted: Onsdag d. 2. september 2026 kl. 9.15 – 15.15 på Rigshospitalet – Blegdamsvej, 2100 København Ø
Pris: 300 kr. (momsfri). Tilmeldingsfrist torsdag d. 20. august.






