Residualurin blandt kvinder indlagt til planlagt operation

Isabella Perto Hansen 1, Inger Markussen Gryet 2

1 Cand.cur., udviklingssygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.
2 Cand.cur., klinisk sygeplejespecialist, Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

DOWNLOAD ARTIKLEN

Baggrund
Residualurin kan være forbigående, eksempelvis i forbindelse med operation, hvor en normal blæretømning genoprettes, når den udløsende årsag ophører. Residualurin kan også skyldes en kronisk tilstand med nedsat funktion af blærmusklen (1, 2). Residualurin kan udvikle sig gradvist og asymptomatisk over tid, hvilket betyder, at patienten ikke nødvendigvis er klar over, at der er et problem med residualurin (3, 4).

Patienter med ukendt præoperativ residualurin har øget risiko for overdistension af blæren, både under og efter operation, trods vandladning lige før operationen (7, 8).

Residualurin præoperativt har vist sig at være en prædiktor for udvikling af postoperativ urinretention (POUR) (10-12).

Studier viser, at multiple risikofaktorer, herunder patientrelaterede faktorer, medicin, operative forhold og postoperative interventioner, potentielt kan påvirke forekomsten af POUR (2, 10, 13-15). Komplikationer relateret til POUR omfatter overdistension af blæren med risiko for varige skader på blærens funktion, urinvejsinfektioner samt forlænget indlæggelsestid og øgede omkostninger (7, 9, 13-16). Desuden kan vandladningsproblemer som følge af overdistension og efterfølgende stor residualurin eller regelret urinretention medføre fysiske, psykiske, sociale og emotionelle lidelser hos patienterne.

Det kan have negativ indvirkning på livskvaliteten og indebære bekymring og angst for forværring af vandladningsproblemer i fremtiden (6, 17). Systematisk blærescanning præoperativt og tiltag ved fund af betydende mængde residualurin kan reducere risikoen for overdistension af blæren og kan dermed forebygge skader på blæremuskelfunktionen (5, 14). Der findes ikke nationale kliniske retningslinjer for systematisk opsporing af residualurin præoperativt. Det betyder, at afdelinger i Danmark har forskellige procedurer for opsporing og behandling af residualurin. Nogle afdelinger blærescanner ikke patienterne inden operation, mens andre afdelinger systematisk blærescanner alle patienter inden operation. Der er ikke konsensus om en grænseværdi for residu-alurin (1).

Et kohortestudie med blærescanning blandt mænd over 65 år viste, at mænd kan have en stor mængde af residualurin før planlagt ortopædkirurgisk operation (12). Årsagen kan blandt andet være forstørret prostata (12). Blandt kvinder kan blæremuskeldysfunktion, nedsunken blære eller livmoder føre til problemer med fuldstændig blæretømning og dermed residualurin (3). Nedsynkning er en hyppig tilstand, som forekommer hos op mod halvdelen af alle kvinder, der har født. Kun 3-6 % oplever symptomer fra nedsynkning og forekomsten stiger med alderen (21).

Klinisk praksis i Ortopædkirurgisk Afsnit på Regionshospitalet Silkeborg er, at alle patienter, der oplyser vandladningsproblemer samt alle mænd over 65 år, får foretaget blærescanning præoperativt med henblik på at opspore residualurin.

Formål
Studiet, som er præsenteret i artiklen, havde til formål at undersøge residualurin hos kvinder præoperativt og om Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS) kan anvendes som indikator til identificering af disse kvinder.

Metode
Forekomsten af residualurin blev undersøgt ved at opgøre andelen af kvinder ≥ 65 år, med ≥ 150 ml residualurin præoperativt. Da der ikke findes en evidensbaseret grænseværdi for, hvornår residualurin anses som signifikant, defineres residualurin i dette studie som ≥ 150 ml (1). Studiet belyser også forekomsten af LUTS blandt kvinderne før operation, da både LUTS og tidligere påvist residualurin er associeret med øget risiko for POUR (13, 16, 23).

Deltagere og inklusion
Studiet inkluderede kvinder ≥ 65 år indlagt til planlagt hofte-, knæ-, skulder- eller rygoperation. Kvinderne blev inkluderet på tilfældigt udvalgte dage, indtil minimum 100 kvinder var inkluderet. Studiet blev gennemført i Ortopædkirurgisk Afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg i perioden 03.04.24-03.06.24.

Blærescanning og residualurin præoperativt
Blærescanning (BioCon-700 Bladder scanner) blev anvendt til at måle mængden af residualurin efter vandladning. Det er et noninvasivt redskab til vurdering af blæretømning og kan understøtte den kliniske vurdering og beslutningstagning ved eventuel påvisning af residualurin (1, 14). Blærescanning foretages 5-10 min. efter vandladning. Ved påvisning af residualurin instrueres kvinderne i double-/triple voiding, hvor de mellem hver vandladning går fra toilettet og venter 4 min. før næste vandladning, så hjernen får tid til at give nyt signal om vandladning. Når der er foretaget double/triple vandladning, foretages ny blærescanning, se FIGUR 1. Fremgangsmåden anbefales af Urinvejskirurgisk Afsnit på Aarhus Universitetshospital og er implementeret i Ortopædkirurgisk Afsnit i forbindelse med et tidligere studie af residualurin blandt mænd (12).

Ved konstateret residualurin følges afdelingens flowchart for residualurin. Har patienten 300-800 ml residualurin efter double-/triple voiding, foretages engangskateterisering, medmindre patienten skal have anlagt kateter i forbindelse med operationen. Ved residualurin over 800 ml anlægges kateter à demeure (KAD) og der observeres for postobstruktiv polyuri (24). FIGUR 2 og FIGUR 3 viser flow-chart for postoperativ procedure hos patienter med residualurin præoperativt. Der skelnes mellem om patienten har eller ikke har symptomer på residualurin.

Journalaudit
Efter dataindsamlingsperioden blev der foretaget journalaudit med henblik på indsamling af oplysninger om mængden af residualurin præ- og postoperativt. Desuden blev der indhentet oplysninger om LUTS fra patientjournalerne, som blev sammenholdt med fund fra blærescanningerne.

Analyse af data
Data blev registreret og analyseret i databasen REDCap (Research Electronic Data Capture System).

Etiske overvejelser
Mundtligt informeret samtykke til deltagelse i studiet blev indhentet fra alle deltagere. Tilladelse til opslag i patientjournaler blev indhentet fra Kvalitet og Innovation, Hospitalsenhed Midt.

Resultater
108 kvinder blev blærescannet præoperativt. To kvinder blev ekskluderet på grund af fund af cyster, da det kan medføre måleusikkerhed ved blærescanning. Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 75 år. Fordeling af operationstyper:

• Total knæalloplastik (TKA): n36 = 34%
• Total hoftealloplastik (THA): n35 = 33%.
• Rygoperation: n18 = 16,9%
• Unicompartmental knæalloplastik (UKA): n11 = 10,4%
• Skulderoperation n4 = 3,8%
• Øvrige operationer (materiale udt.) n2 = 1,9%.

Residualurin præoperativt
Seks kvinder (5,7%) havde præoperativ residualurin over 150 ml (interval: 154-372 ml) efter vandladning. Resultaterne fra blærescanningerne fremgår af FIGUR 4. Blandt kvinder med ≥150 ml residualurin præoperativt var fordelingen ligelig i forhold til operationstype: to TKA, to THA og to rygoperationer, og gennemsnitsalderen var 78,3 år.

Residualurin postoperativt
Fem af de seks kvinder med ≥ 150 ml residualurin i blæren præoperativt blev blærescannet efter vandladning postoperativt inden udskrivelse fra sengeafdelingen. To kvinder havde residualurin ≥ 150 ml både præ- og postoperativt. De øvrige kvinder havde residualurin under 150 ml postoperativt. Postoperativt blev fire ud af seks kvinder med ≥ 150 ml residualurin i blæren præoperativt engangskateteriseret i opvågningen. Kvinderne havde ≥ 500 ml urin i blæren, se TABEL 2.

Lower Urinary Tract Symptoms
LUTS blev oplyst af 59,4 % af alle kvinderne i studiet. Hyppig vandladning, urininkontinens og natlig vandladning var de hyppigste vandladningssymptomer som kvinderne rapporterede. Tre ud af seks kvinder med residualurin ≥ 150 ml efter vandladning præoperativt havde ikke oplyst symptomer på LUTS, Se TABEL 2.

Diskussion
Studiet undersøger, om kvinder ≥ 65 år kan have større mængde residualurin præoperativt og om LUTS kan være indikator for identificering af disse kvinder.

Blærescanning og residualurin præ og post – operativt
Seks (5,7%) kvinder havde ≥ 150 ml residualurin efter vandladning. Gennemsnitsalderen for kvinderne var 78,3 år, hvilket understøttes af eksisterende litteratur, der beskriver, at residualurin forekommer hyppigere blandt ældre (3). Der blev ikke fundet forskelle mellem operationstyper (knæ-, hofte- og rygoperationer) i forhold til forekomsten af residualurin præoperativt.

At der ikke er forskel i forekomsten af residualurin, er i overensstemmelse med resultater fra et kohortestudie om residualurin blandt mænd, som viste, at der ikke er statistisk signifikant sammenhæng mellem operationstype og øget risiko for residualurin før operation (12). I vores studie var der ingen af kvinderne, som var indlagt til skulderoperation, som havde residualurin på ≥ 150 ml efter vandladning, dog udgør disse kvinder en lille andel i studiet.

To kvinder havde residualurin på ≥ 150 ml både præ- og postoperativt. Begge kvinder havde en større mængde residualurin præoperativt. De øvrige kvinder havde residualurin under 150 ml postoperativt. Blærescanning postoperativt viste en lavere mængde residualurin blandt kvinderne sammenlignet med den præoperative måling. Det kan skyldes, at kvinderne blev vejledt i og anvendte double-/triple voiding, hvilket kan føre til yderligere blæretømning.

Double-/triple voiding foretrækkes frem for engangskateterisering, hvis det er muligt, da kateterisering er forbundet med øget risiko for urinvejsinfektion (25). Desuden kan der have været tidspres og nervøsitet i forhold til vandladning præoperativt på grund af operationen, hvilket kan have medført dårligere blæretømning. Det optimale er, at patienterne selv oplyser vandladningstrang i stedet for påtvungen vandladning med henblik på at få foretaget en blærescanning (1).

LUTS og residualurin
LUTS blev oplyst af 59,4% af alle kvinderne i studiet. Blandt kvinder med ≥ 150 ml residualurin præoperativt havde halvdelen ikke oplyst LUTS. Dette fund er i overensstemmelse med eksisterende litteratur, som viser, at patienter kan have betydelig residualurin uden at være bevidste om det. Det kan skyldes, at symptomerne udvikler sig gradvist eller opleves som milde, hvilket kan gøre det vanskeligt for patienterne at identificere dem som et problem (3, 4, 26).

Studiet viser desuden, at LUTS ikke er en valid indikator til at identificere kvinder med residu-alurin, da tre kvinder med ≥ 150 ml præoperativt ikke oplyste LUTS. I vores center bliver kvinder, der oplyser LUTS, blærescannet, men det betyder, at kvinder uden symptomer, men med betydelig residualurin, potentielt ikke opdages.

Systematisk blærescanning præoperativt kan identificere residualurin, men tid, ressourcer og logistiske udfordringer kan være en barriere i kliniske afdelinger med højt patientflow. Udvikling af et mere præcist præoperativt screeningsværktøj til at identificere kvinder med residualurin vurderes derfor relevant, da LUTS i nuværende form ikke har tilstrækkelig prædiktiv værdi.

Alle kvinder blev blærescannet på opvågningen inden for 60 minutter efter ankomst for at forebygge overdistension af blæren postoperativt. Der er dog fortsat risiko for overdistension under operationen, hvis blæren ikke er tømt inden operationen (7). I vores studie er residualurin defineret til ≥ 150 ml, men andre studier, har anvendt grænseværdier mellem 50-200 ml (1, 10-12). At der ikke er konsensus for definitionen på residualurin gør det uklart, om 150 ml er en korrekt grænseværdi, eller om denne bør være højere eller lavere. En præcis definition for signifikant residualurin bør fastsættes i fremtidige multicenterstudier med høj evidens.

Manglen på nationale kliniske retningslinjer og en entydig definition af, hvad der udgør en signifikant mængde residualurin, har konsekvenser for både patienterne og sygeplejen. National konsensus om blærescanning og grænseværdier er derfor afgørende. Desuden er der behov for større studier, der undersøger omfang og konsekvenser ved residualurin blandt kvinder indlagt til planlagt operation. Herunder hvordan ukendt residualurin påvirker det postoperative forløb udover POUR, samt hvilken betydning det kan have for kvindernes livskvalitet og rehabilitering efter operationen.

Anbefalinger til patienterne
I forbindelse med dataindsamlingen blev det tydeligt, at mange af kvinderne har stor opmærksomhed på at få tømt blæren ordentligt ved vandladning. Flere kvinder benyttede blandt andet strategier som at rejse sig fra toilettet og sætte sig ned igen, aktivere bækkenbundsmuskulaturen for at presse det sidste urin ud og tænde for vandhanen. Det blev desuden tydeligt, at anbefalingen om at forlade toilettet i mindst fire minutter før ny vandladning var ukendt for kvinderne og et tiltag, der blev positivt modtaget. Der mangler viden om, hvordan kvinder oplever vejledning i double-/triple voiding og blærescanning i forbindelse med en ortopædkirurgisk operation. Fremtidige studier kunne med fordel belyse patientperspektivet, herunder oplevelse og accept af tiltagene.

Systematisk blærescanning præoperativt
Resultaternes generaliserbarhed kan diskuteres, da inklusionen fandt sted på tilfældige dage, og der kun blev inkluderet 106 kvinder. Repræsentativiteten af den samlede ortopædkirurgiske patientpopulation er derfor usikker. Alligevel kan der på baggrund af studiets fund overvejes, om alle kvinder bør blærescannes systematisk præoperativt. Herved kan overdistension af blæren forebygges med deraf følgende komplikationer, og en god blæretømning kan sikres. Med denne model ville det også være muligt at afgøre, om problemer med residualurin er opstået postoperativt eller om tilstanden også var til stede præoperativt.

Konklusion
Seks kvinder (5,7%) havde residualurin på ≥ 150 ml præoperativt. Hos tre af kvinderne var der ikke angivet LUTS. Det betyder, at kvinder kan have residualurin før operation, og at LUTS ikke er en pålidelig indikator for residualurin, da de asymptomatiske patienter kan overses.

Implikationer for klinisk praksis

• Residualurin kan være en skjult problemstilling. Kendskab til betydning af residualurin styrker sygeplejens faglige grundlag for tidlig opsporing og behandling inden operation og forebygger derved komplikationer.
• Der er behov for yderligere studier af residualurin blandt kvinder, hvor omfang og konsekvenser belyses.
• Manglen på nationale retningslinjer og en entydig definition af, hvad der er signifikant residualurin, har konsekvenser for både sygeplejen og patienterne. National konsensus om brugen af blærescanninger og evidensbaserede grænseværdier er derfor afgørende for at sikre ensartet pleje og behandling samt høj patientsikkerhed.

Referencer
1. Ballstaedt L, Leslie SW, Woodbury B. Bladder Post Void Residual Volume. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Copyright © 2024, StatPearls Publishing LLC.; 2024.
2. Baldini G, Bagry H, Aprikian A, Carli F, Warner DS, Warner MA. Postoperative urinary retention: anesthetic and perioperative considerations. Anesthesiology. 2009;110(5):1139-57. DOI:10.097/ALN.0b013e31819f7aea.
3. Leslie SW, Rawla P, Dougherty JM. Female Urinary Retention. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Copyright © 2025, StatPearls Publishing LLC.; 2023.
4. Leslie SW, Rout P. Male Urinary Retention: Acute and Chronic. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Copyright © 2025, StatPearls Publishing LLC.; 2024.
5. Joelsson-Alm E, Ulfvarson J, Nyman CR, Divander M-B, Svensén C. Preoperative ultrasound monitoring can reduce postoperative bladder distension: a randomized study. Scandinavian journal of urology and nephrology. 2012;46(2):84-90. DOI:10.3109/00365599.2011.637959.
6. Joelsson-Alm E, Nyman CR, Svensén C, Ulfvarson J. Micturition problems after bladder distension during hospitalization in Sweden: “I’m not ill, just damaged for the rest of my life”. Nurs Res. 2014;63(6):418-25. DOI:10.1097/NNR.0000000000000057.
7. Joelsson-Alm E, Nyman CR, Lindholm C, Ulfvarson J, Svensen C. Perioperative bladder distension: a prospective study. Scand J Urol Nephrol. 2009;43(1):58-62. DOI:10.1080/00365590802299122.
8. Brouwer TA, van Roon EN, Rosier P, Kalkman CJ, Veeger N. Postoperative urinary retention: risk factors, bladder filling rate and time to catheterization: an observational study as part of a randomized controlled trial. Perioper Med (Lond). 2021;10(1):2. DOI:10.1186/s13741-020-00167-z.
9. Huang BY, Leslie SW. Postoperative Urinary Retention. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Copyright © 2025, StatPearls Publishing LLC.; 2026.
10. Magaldi RJ, Strecker SE, Nissen CW, Carangelo RJ, Grady-Benson J. Preoperative factors to assess risk for postoperative urinary retention in total joint arthroplasty: a retrospective analysis. Arthroplasty Today. 2022;13:181-7. DOI:10.1016/j.artd.2021.10.009.
11. Magaldi RJ, Strecker SE, Nissen CW, Witmer DK, Carangelo RJ. Preoperative Bladder Scanning Can Predict Postoperative Urinary Retention Following Total Joint Arthroplasty. JBJS. 2021:106(7):569-74. DOI:10.2106/JBJS.23.00841.
12. Gryet IM, Graugaard-Jensen C, Pedersen AR, Skov ST. Preoperative and Postoperative Residual Urine in 796 Men Older than 65 Years Undergoing Elective Orthopaedic Surgery in Denmark: A Single-Center Cohort Study. JBJS Open Access. 2025;10(2):e24. DOI:10.2106/JBJS.OA.24.00180.
13. Kumar M, Naveen N, Pachchipulusu VK, Paudel Y, Patel A, Najam B, et al. Retention of Urine after Elective Total Hip and Knee Replacement Surgeries-A Literature review. Journal For International Medical Graduates. 2023;2(2):DOI:10.56570/jimgs.v2i2.140.
14. Agrawal K, Majhi S, Garg R. Post-operative urinary retention: review of literature. World Journal of Anesthesiology. 2019;8(1):1-12. DOI:0.5313/wja.v8.i1.1.
15. Balderi T, Carli F. Urinary retention after total hip and knee arthroplasty. Minerva anestesiologica. 2010;76(2):120-30.
16. Azarboo A, Ghaseminejad-Raeini A, Teymoori-Masuleh M, Mousavi SM, Jamalikhah-Gaskarei N, Hoveidaei AH, et al. Risk factors of postoperative urinary retention following total hip and knee arthroplasty: a systematic review and meta-analysis. Bone & Joint Open. 2024;5(7):601-11. DOI:10.1302/2633-1462.57.BJO-2024-0003.R1.
17. Winberg M, Hälleberg Nyman M, Fjordkvist E, Joelsson-Alm E, Eldh AC. Patients’ experiences of urinary retention and bladder care – A qualitative study in orthopaedic care. Int J Orthop Trauma Nurs. 2023;50:101034. DOI:10.1016/j.ijotn.2023.
18. ICS. Detrusor underactivity (DU): International Continence Society; 2026
19. ICS. Detrusor overactivity (DO) – filling cystometry: International Continence Society; 2026
20. ICS. Assessment of Lower Urinary Tract Symptoms: International Continence Society; 2026
21. Kirschner Benny. Nedsynkning og fremfald af de kvindelige kønsdele: Sundhed.dk; 2024
22. Charlotte G-J. Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS): Medicin.dk; 2024
23. Lawrie CM, Ong AC, Hernandez VH, Rosas S, Post ZD, Orozco FR. Incidence and risk factors for postoperative urinary retention in total hip arthroplasty performed under spinal anesthesia. The Journal of arthroplasty. 2017;32(12):3748-51. DOI:10.1016/j.arth.2017.07.009.
24. Leslie SW, Sajjad H, Sharma S. Postobstructive Diuresis.StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Copyright ©2025, StatPearls Publishing LLC.; 2024.
25. Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse medurinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. 2024, 2. udgave
26. Hashim H, Abrams P. Is the bladder a reliable witness for predicting detrusor overactivity? J Urol. 2006;175(1):191-5. DOI:10.1016/s0022-5347(05)00067-4.