Internationalt og nationalt ses talrige retningslinjer og handleprogrammer vedr. palliation. Der udvikles tværsektorielle samarbejder, strukturerede samtalekoncepter og organisatoriske strukturer, der skal sikre, at vi kan ’komme hele vejen rundt’ om patientens ønsker, værdier og behov. Intentionen er prisværdig. Patienter med livstruende sygdom skal mødes som mennesker med individuelle fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov og udfordringer. Midt i denne velmenende udvikling trænger sig et spørgsmål på: Hvorfor er der så stort et fokus på netop palliation og hvorfor kalder vi det ikke bare professionel omsorg? Det skriver Johanna Swenne, Hoveduddannelseslæge, ph.d.-studerende, Onkologisk afdeling, Syddansk Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Vejle og Mette Stie, Klinisk sygeplejespecialist, adjunkt, ph.d., Onkologisk Afdeling, , Syddansk Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Vejle om i dette debatindlæg.
