Who konkluderer:
“Mental sundhed og trivsel er tæt forbundet med sociale, økonomiske og fysiske miljøer samt fattigdom, vold og diskrimination. Dog fokuserer de fleste mentale sundhedssystemer primært på diagnoser, medicin og symptomreduktion, og forsømmer derved de sociale faktorer, der påvirker menneskers mentale sundhed.
Lovgivning om mental sundhed skal derfor tage en ny retning væk fra det snævre traditionelle ‘biomedicinske paradigme,’ der har bidraget til tvangs- og indespærrede miljøer i mentale sundhedstjenester.
Den internationale menneskerettighedsramme […] kræver en markant bevægelse væk fra biomedicinske tilgange mod et støttende paradigme, der fremmer personlighed, autonomi og inklusion i lokal/civilsamfundet.
Den biomedicinske model for mental sundhed er baseret på ideen om, at psykisk lidelse skyldes neurobiologiske faktorer. Som følge heraf fokuserer behandlingen ofte på diagnoser, medicin og symptomreduktion, i stedet for at overveje det fulde spektrum af sociale og miljømæssige faktorer, der kan påvirke mental sundhed. Dette kan føre til en snæver tilgang til behandling og støtte, der måske ikke adresserer roden til psykisk lidelse og traumer.”
WHO’s vejledning om mental sundhedspolitik og strategiske handlingsplaner fra marts 2025 markerer et internationalt gennembrud for udviklingen af rettighedsbaserede, personcentrerede og recovery-orienterede politikker. Modul 2 i vejledningen tilbyder en struktureret gennemgang af fem centrale reformområder inden for mental sundhed, hvor hvert område indledes med en oversigt over de vigtigste udfordringer og suppleres med konkrete politiske direktiver, strategier og handlingsmuligheder til implementering.
Den globale bevægelse tager afsæt i ønsket om at sikre lige adgang til kvalitetsydelser under Universal Health Coverage (UHC), hvor fokus ligger på at styrke lederskab, governance, udvikling og kompetencer i arbejdsstyrken. Vejledningen understreger, at mental sundhed påvirkes af sociale og strukturelle faktorer som fattigdom, boligforhold, uddannelse og beskæftigelse, og præsenterer konkrete metoder til at bekæmpe stigmatisering og diskrimination samt forbedre adgangen til behandling. Samtidig fremhæves værdien af involvering af mennesker med levede erfaringer for at sikre inkluderende og responsive systemer, samt nødvendigheden af tværsektorielt samarbejde, der integrerer livsstil, fysisk og psykisk sundhed samt sociale og økonomiske indsatser i forebyggelse og behandling
Modul 1. Guidance on mental health policy and strategic action plans: Module 1. Introduction, purpose and use of the guidance
Modul 2: Guidance on mental health policy and strategic action plans: Key reform areas, directives, strategies, and actions for mental health policy and strategic action plans
Modul 3. Guidance on mental health policy and strategic action plans: Module 3. Process for developing, implementing, and evaluating mental health policy and strategic action plans
Modul 4. Guidance on mental health policy and strategic action plans: Country case scenarios
Module 5. Comprehensive directory of policy areas, directives, strategies and actions for mental health
Læs også:
Rapport: Mental health, human rights and legislation: guidance and practice
