
Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende inviterer til en konference som samler fagfolk, mennesker med levede erfaringer, pårørende og andre interesserede til en dag med ny viden, refleksion og dialog om nye måder at forstå og arbejde med traumer. Hovedoplægsholder er den internationalt anerkendte psykolog Lucy Johnstone (UK), med emnet “Fra diagnose til forståelse – et Power Threat Meaning-perspektiv på traumer.” Med afsæt i Power Threat Meaning Framework udfordres traditionelle diagnoseforståelser, og der sættes fokus på de erfaringer, magtforhold og sociale vilkår, der former menneskers liv. Dagen byder desuden på flere danske eksperter indenfor psykiatri, psykologi og psykotraumatologi, stærke brugerperspektiver, dialog, netværk og nye indsigter samt paneldebat med et højt fagligt niveau.
Tid og sted: Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 8.15 – 15.30 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 kolding.
Tilmelding: Early bird pris: 810 kr. Tilmelding er åben indtil d. 20. september 2026.
På dagen vil der være fuld forplejning.






