
Thorn L, Holm A, Lund TH, Bro ML, Dreyer P. Nurses’ Assessment and Perception of Live Music in the Intensive Care Unit: A Convergent Mixed-Methods Study. Nursing in Critical Care. 2026;31:e70356. https://doi.org/10.1111/nicc.70356
Af Linette Thorn, Intensivsygeplejerske, Cand.Cur. linlauri@rm.dk
Resumé
Introduktion
Levende musik i hospitalskontekster er associeret med reduceret angst og smerte samt øget trivsel hos patienter. I intensivafdelinger er interventionen beskrevet som gennemførlig, men der foreligger begrænset viden om, hvordan intensivsygeplejersker vurderer og oplever patienttilpasset levende musik. Formålet var at undersøge sygeplejerskers personlige og professionelle vurdering og oplevelse af interventionen.
Metode
Studiet blev gennemført som et mixed-methods-design på et dansk universitetshospital. Kvantitative data blev indsamlet via et indholdsvalideret spørgeskema blandt intensivsygeplejersker (n=221; svarprocent 72%). Kvalitative data omfattede semistrukturerede interviews (n=7) samt fritekstkommentarer fra spørgeskemaet. Data blev analyseret ved deskriptiv statistik og induktiv indholdsanalyse og integreret i fortolkningen.
Resultater
189 sygeplejersker (85%) havde erfaring med levende musik i afdelingen. Interventionen blev i høj grad vurderet positiv og meningsfuld. Centrale fund var:
🔹Sygeplejerskerne oplever levende musik som et emotionelt ’åndehul’ i en højteknologisk hverdag.
🔹Musikken skaber nærvær og meningsfulde øjeblikke mellem patient, pårørende og personale.
🔹Interventionen styrker oplevet kvalitet, motivation og faglig stolthed.
Sygeplejersken agerer som gatekeeper, hvor klinisk dømmekraft anvendes til løbende vurdering af patientens sårbarhed og risiko for overstimulering. Resultaterne peger på, at patienttilpasset levende musik kan understøtte både sygeplejerskers trivsel og en helhedsorienteret, patientcentreret pleje. Implementering forudsætter dog klinisk dømmekraft og kontekstfølsomhed.
Konklusion
Levende musik i intensivafdelingen opleves som en meningsfuld og fagligt berigende intervention, der kan styrke relationelle og eksistentielle dimensioner i sygeplejen.
Implikationer for praksis
Patienttilpasset levende musik kan integreres som et meningsfuldt supplement i intensiv sygepleje. Interventionen understøtter relationel og patientcentreret praksis og kan bidrage til øget faglig motivation og oplevet kvalitet i plejen. Sygeplejerskens aktive involvering og kliniske dømmekraft er central for en sikker og kontekstfølsom anvendelse. Samarbejde med professionelt uddannede musikere kan styrke forankring og bæredygtig implementering.
Supplerende studier
Thorn L, Bro ML, Lund TH, Dreyer P. Live music in the intensive care unit—A mixed-methods pilot study exploring the experience and impact of live music played for the adult intensive care patient. Australian Critical Care. 2025;38(1):101092. https://doi.org/10.1016/j.aucc.2024.07.077
Bro ML, Smilde R, Thorn L, Fischer S, Hosbond K, Larsen CS, Dreyer P. Live music in the ICU: A qualitative study of music students’ perspectives. Musicae Scientiae. 2025;29(2):362-384. https://doi.org/10.1177/10298649241300440
Dreyer P, Thorn L, Lund TH, Bro ML. Live music in the intensive care unit – a beautiful experience. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-Being. 2024;19(1):2322755. https://doi.org/10.1080/17482631.2024.2322755







1 kommentar til “Sygeplejerskers vurdering og oplevelse af patienttilpasset levende musik i intensivafdelingen: et mixed-methods-studie”
Interessante fund i der fremviser, det minder om et gammelt amerikansk studie om medicinvirkning, der konkluderer at hvis sygeplejerskerne har tiltro til et givent præparat, så vil dette præparat også virker smertelindre patienten.
Var der nogle f jeres informanter der fx syntes at musik er forstyrrende eller noget bras at tage ind på en højteknoligisk arbejdsplads? & hbirdsn indvirkede det på pqtientens smerter, afslapning etc? & var det udelukkende de informqjter der vqrmpowitivtnindwtillede overfor wlt der kunne lette patientens tilstand der også vurderede effekten af den levende musikkens påvirkning af patienten?
Dejligt atmI udførte studiet og giver plads til mine trælse spørgsmål om hvad det egentlig er der måles, & måles på sygeplejerskens indflydelse ( både på patienten og hendes egen påvirkning af musikken) eller den omtalte intervention?
Umiddelbart ville jeg helre lytte til jusikere end maskinlyde alle overvågnings alarmer og lyde fra respiratore O2 målere, infusionsmålere altså assisterende maskiner, lysstofrør, køleskabe etc. men det er blot min præference.
Inger