Samtalen om seksuel sundhed hos personer med nyresygdom, deres partnere og tilknyttet sundhedspersonale

Sofie Wendelboe, ph.d. studerende, cand.scient.san, klinisk diætist. sw@nyre.dk eller asjg@regionsjaelland.dk 1,2,3. Liv Hübner Østergaard, projektleder, Ms.Sc i Udvikling og projektledelse med speciale i Public Health 1. Marian Christin Petersen, Senior forsker, Lektor, DM.SC, CNS 4,5.

1 Nyreforeningen. 2 Klinisk Forskningsenhed, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde. 3 Enhed for Klinisk Ernæring, Sjællands Universitetshospital Køge. 4 Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge. 5 Institut for Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

Introduktion Kronisk sygdom, herunder kronisk nyresygdom, kan påvirke seksualitet, seksuel funktion og seksuel sundhed (1). I en tidligere undersøgelse fra Nyreforeningen fra 2014 var de primære seksuelle problemer: manglende lyst, svært ved at få erektion og vaginal tørhed (2). Litteraturen angiver også manglende/reduceret lyst, manglende seksuel respons, rejsningsbesvær, tørhed i skeden, men også svært ved at få orgasme eller ejakulere.

Derudover kan patienter med nyresygdom opleve udfordringer i forholdet til partneren, nye roller i parforholdet, kropsopfattelse og fysiske aspekter som fatigue, smerter og ændring i udseende (1). Seksuel funktion kan også påvirkes af ændringer i kropsopfattelse (body image) som følge af dialyseadgangsvej, kateter, fistel, ar, ændring i kropslugt og vægtændringer (3). Body images påvirkning af seksualitet hos patienten afhænger også af partneren, alder, antal børn og antal år med en nyresygdom (4).

I den danske landsdækkende befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS angav 79 % af deltagerne, at de havde haft seksuel aktivitet inden for de seneste fire uger. Blandt personer over 75 år gjaldt dette for 63 % af mændene og 58 % af kvinderne, mens andelen i aldersgruppen 55–75 år lå mellem 73–78 % (8). I Nyreforeningens undersøgelse fra 2014 rapporterede 58 % af deltagerne, at de havde seksuel aktivitet mindst én gang om måneden (2).

Seksuel dysfunktion Seksuel dysfunktion er en veldokumenteret faktor, der kan påvirke både livskvalitet og generel tilfredshed med livet negativt (1,5). Derudover er seksuelle problemer forbundet med øget risiko for mistrivsel og reduceret psykisk velvære (6). Et dansk studie fra 2017, der undersøgte livskvalitet blandt personer i dialysebehandling, viste, at 75 % af deltagerne oplevede, at deres nyresygdom havde en negativ indvirkning på deres sexliv (7). Samtidig peger forskningen på, at seksuel sundhed potentielt kan bidrage til øget livsmod, bedre mestringsevne og højere behandlingsmotivation (6).

Ætiologien for seksuelle dysfunktioner hos mennesker med kronisk nyrefunktion er multifaktoriel (9). Ifølge International Klassifikation af Sygdomme (ICD-11) er de ætiologiske overvejelser andre sygdomme, medicin, viden, psykologiske og adfærdsmæssige faktorer samt faktorer relateret til parforholdet (10). Ved diagnosticering af seksuel dysfunktion tages individets opfattelse i betragtning, og en diagnose gives kun, hvis der opleves et problem (11).

Behandling af kronisk nyresygdom indebærer ofte en omfattende medicinering. Medicinen anvendes til regulering af komplikationer som hypertension, proteinuri, anæmi, elektrolytforstyrrelser og symptomlindring (12), men flere præparater er samtidig forbundet med bivirkninger, der kan have negativ indvirkning på patientens seksuelle sundhed og seksuelle funktion (13,14).

Seksuel sundhed Vidensråd for Forebyggelse definerer seksuel sundhed som:

”en tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen og under givne omstændigheder kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligeværdigt samspil med andre” (6).

Derudover argumenterer Verdenssundheds-organisationen (WHO) for, at seksuel sundhed skal ses som en positiv og holistisk tilgang, og i deres definition er det:

”fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbefindende og ikke kun fravær af sygdom, dysfunktion og svaghed. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, sammen med muligheden for at have behagelige og sikre seksuelle oplevelser” (15).

Tidligere undersøgelser peger på, at seksuel sundhed udgør en central dimension af livskvaliteten blandt personer med nyresygdom. I den ovenfor nævnte medlemsundersøgelse foretaget af Nyreforeningen i 2014 angav 56 % af deltagerne, at et godt sexliv var særdeles vigtigt, mens yderligere 35 % vurderede det som delvist vigtigt (2).

Nyreforeningens resultater stemmer overens med fundene fra den danske landsdækkende befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS, hvor 62.675 repræsentativt udvalgte personer besvarede spørgsmål om seksuel sundhed og trivsel. Her rapporterede 80 %, at et godt sexliv var vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt, med en tendens til faldende betydning med stigende alder samt højere betydning blandt mænd og personer i faste parforhold (8).

Samtalen om seksuel sundhed som tovejs tabu Det er vist i flere internationale studier, at seksualitet og seksuel sundhed er komplekse og følsomme emner, som det ofte kan være vanskeligt at italesætte (16–18). I to hollandske studier blandt sygeplejersker og læger udgjorde manglende guidelines, viden og færdigheder væsentlige barrierer for begge faggrupper. Lægerne fremhævede især tidsmæssige begrænsninger som en barriere, hvorimod sygeplejerskerne identificerede sprog samt kulturelle og religiøse forhold som hæmmende faktorer. Til trods herfor oplevede begge faggrupper et professionelt ansvar for at adressere seksuel sundhed (16,17).

Patienter med nyresygdom kan opleve at blive afvist af sundhedspersonalet, når de ønsker at tale om seksuel sundhed, eller kan have et ønske om, at personalet tager initiativet (21). Samtalen om seksuel sundhed er et to-vejs-tabu, hvor både patienter og personale er bange for at overtræde hinandens grænser (21). I de hollandske studier blev manglende initiativ fra patienterne identificeret som en væsentlig årsag til, at samtaler ikke fandt sted (16,17). I Nyreforeningens tidligere undersøgelse havde 40% af medlemmerne aldrig talt med en læge om seksuel sundhed/seksualitet (2).

Der sker i stigende grad en inddragelse af patienten i eget sygdomsforløb, hvor patientens perspektiver og erfaringer anses som centrale for kvaliteten af sygeplejen. Udviklingen afspejler en bredere bevægelse i sundhedsvæsenet hen mod en praksis, hvor Fundamentals of Care (FoC) ofte anvendes som ramme for mødet med patienten (19). FoC bygger på en holistisk referenceramme, der understreger betydningen af en tillidsfuld og professionel relation mellem sygeplejerske og patient.

Relationsdannelsen betragtes som en forudsætning for at kunne identificere patientens individuelle behov, værdier og ressourcer, hvilket er centralt for at kunne tilbyde en pleje, der både er meningsfuld og evidensbaseret (19). Patienternes fundamentale behov inkluderer også seksuel sundhed (20). Studiet, som præsenteres i artiklen, kan bidrage med perspektiver på samtalen om seksuel sundhed fra både personer med nyresygdom, partnere, sundhedspersonale og afdelinger. Formålet med studiet var dermed at indsamle viden om personer med nyresygdom, deres partnere og sundhedsfagliges erfaringer med samtalen om seksuel sundhed, samt ønsker til fremtidig praksis.

Metode Tværsnitsundersøgelse, baseret på fire selvkonstruerede spørgeskemaer om samtalen om seksuel sundhed. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget blandt Nyreforeningens medlemmer og deres partnere, og blandt sundhedspersoner ansat på sygehusafdelinger i Danmark, som behandler mennesker med nyresygdom i ambulante og/eller indlagte forløb. Spørgeskemaundersøgelsen indgår som en del af projektet ”Bedre seksuel sundhed til mennesker med nyresygdom,” initieret af Nyreforeningen og støttet af Helsefonden.

Spørgeskemaerne blev udviklet af de to første forfattere (SW og LHØ) på baggrund af relevant litteratur, hvor tidligere studier bidrog med emner og svarmuligheder. Derudover blev der udvalgt specifikke spørgsmål med relevans for den videre planlægning af projektet med fokus på at øge samtalen om seksuel sundhed. Der var 4 spørgeskemaer: et til patienter med nyresygdom, et til partnere, et til alle sundhedspersonale og et til en repræsentant for hver afdeling.

Spørgsmålene kombinerede ja- og nej-spørgsmål, afkrydsning med flere svarmuligheder, enig/uenig ved forskellige udsagn samt Likertskalaer og fritekst. Spørgeskemaet til patienter med nyresygdom og partnere indeholdt henholdsvis 16 og 17 spørgsmål, som omhandlede nuværende seksuel aktivitet, seksuel sundhed i relation til livskvalitet, tidligere samtaler om seksuel sundhed samt ønsker til rammer, indhold og form, se Bilag 1 og Bilag 2.

Det sidste spørgsmål var fritekst indeholdende alder, køn, partnerstatus, nuværende behandling og postnummer. Til sundhedsfaglige var der 13 spørgsmål, som omhandlede nuværende praksis samt fremmende og hæmmende faktorer i forhold til at tage samtalen om seksuel sundhed. Se Bilag 3. Det sidste spørgsmål omhandlede personlige oplysninger som alder, køn, uddannelse, erfaring og region. Repræsentanterne for hver afdeling fik 7 spørgsmål som inkluderende strukturelle tiltag og nuværende praksis.

Spørgeskemaerne blev pilottestet blandt nefrologiske sygeplejersker og i Nyreforeningens sekretariat med henblik på at sikre forståelighed og relevans af spørgsmålene. Spørgeskemaet blev ikke valideret yderligere. Spørgeskemaerne blev udsendt med et åbent elektronisk link, som alle kunne svare på, og som var opsat i programmet Enalyzer. Det var muligt at undlade besvarelse af spørgsmål, hvorfor der ikke blev indsamlet data vedrørende alder, køn og postnummer ved alle besvarelser. Data blev opgjort deskriptivt med angivelse af antal og procent. Data fra fritekst er ikke opgjort i denne artikel.

Rekruttering Spørgeskemaerne til patienter og til partnere blev sendt til medlemmer af Nyreforeningen (3655 patienter med nyresygdom og 915 pårørende). Spørgeskemaet blev delt på Nyreforeningens Facebookside og i medlemsmagasinet Nyrenyt. Spørgeskemaet til sundhedspersonale blev udsendt til nefrologiske sygeplejersker via Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker og via nyhedsmail til Nyreforeningens 50 ambassadører (sygeplejersker på relevante afdelinger). Derudover blev det udsendt via en mailliste til nefrologer på nyremedicinske afdelinger med opfordring til at videredele.

I mailen var der link til to spørgeskemaer med opfordring til, at alle svarede på spørgeskema 1, som omhandlede den enkelte sundhedspersonale, og at hver afdeling selv udvalgte én repræsentant til at svare på spørgeskema 2 om strukturelle tiltag i afdelingen. Inklusionskriterierne var patienter med nyresygdom, partnere til personer med nyresygdom eller sundhedspersonale ansat på en afdeling med ambulante eller indlagte patienter med nyresygdom. Der blev ikke fastsat eksklusionskriterier. Data blev indsamlet i perioden fra august 2025 til november 2025.

Etiske overvejelser Deltagere, der ønskede at indgå i projektet, skulle selv tilgå det elektroniske spørgeskema. På startsiden i spørgeskemaet blev deltagerne informeret om formålet med projektet, og de gav samtykke til, at deres svar blev anvendt ved at svare på spørgsmålene. Deltagelse var frivillig, og det var muligt at afbryde spørgeskemaet og undlade at svare på enkeltdele. På grund af projektets karakter var der ikke krav om godkendelse i Videnskabsetisk Komité i henhold til dansk lovgivning. Data var anonyme ved indsamling og blev opbevaret i henhold til gældende regler for patientforeninger og Nyreforeningens privatlivspolitik.

Resultater I alt har 234 sundhedsfaglige, 716 patienter og 172 partnere svaret på hele eller dele af spørgeskemaerne, hvilket svarer til 20 % af Nyreforeningens medlemmer med en nyresygdom og 19 % af pårørendemedlemmer, se Tabel 1 og Tabel 6.

Resultat – patienter og partnere To ud af tre patienter med nyresygdom og deres partnere angav, at de ikke var seksuelt aktive i en tilfredsstillende grad, se Tabel 2. Ud af 534 patienter svarede 392 (73 %) patienter, at deres seksuelle sundhed havde ændret sig, siden de fik en nyresygdom. Deltagerne svarede på, i hvor høj grad seksuel sundhed havde været en meningsfuld og berigende del af livet det seneste år, se Tabel 2. Heraf angav 63 % (n=213) af personer med nyresygdom og 74 % (n=61) af partnerne, at årsagen til ”mellem”, ”lav” eller ”slet ikke” enten skyldes egen sygdom eller partners nyresygdom.

Henholdsvis 23 og 28 % af personer med nyresygdom og deres partnere har modtaget generel information om seksuel sundhed i deres forløb. 18 % af personer med nyresygdom har haft en personlig samtale med en sundhedsperson om deres seksuelle sundhed, se Tabel 3.

Blandt de personer med nyresygdom, som ikke har haft en personlig samtale med en sundhedsperson om seksuel sundhed, angav halvdelen, at de ikke har haft behov for dette, mens den anden halvdel angav et uopfyldt ønske om en sådan samtale. Samtidig angav 56 % af partnerne, at de ikke havde haft mulighed for en personlig samtale med en sundhedsperson om seksuel sundhed.

Behovet for generel information om seksuel sundhed var størst ved opstart af medicin med potentiel indvirkning på seksualitet/seksuel funktion. Dette angav 58 % af patienterne og 43% af partnerne. Dernæst blev tidspunktet for diagnosticering af nyresygdom fremhævet som det bedste tidspunkt af henholdsvis 31 % af patienterne og 17 % af partnerne. De samme tidspunkter i behandlingsforløbet blev angivet som mest relevante for ønsket om en personlig samtale om seksuel sundhed. Både patienter med nyresygdom og partnere ville helst have en personlig samtale om seksuel sundhed med deres partnere, se Tabel 4. 

Når det gjaldt sundhedsfaglige, så ville patienterne helst tale med en sexolog fra Nyreforeningen (52 %), en sygeplejerske (42 %) eller en læge (40 %) på ambulatorie-/dialyseafsnit. Partnerne ville også helst tale med en sexolog fra Nyreforeningen (72 %), en sexolog fra sundhedsvæsenet (33 %) eller en sygeplejerske fra sygehuset (33 %). For begge grupper skal sexologen helst være i regi af Nyreforeningen, dernæst sundhedsvæsenet og sidst privatpraktiserende sexolog.

Kun 14 % af patienter med nyresygdom og 5 % af partnerne ville helst have en samtalen med deres praktiserende læge. Resultaterne viste, at rammer og organisering var centrale for, at samtalen om seksuel sundhed kunne finde sted. Patienter med nyresygdom lagde især vægt på, at samtalen foregik i enerum, at der var afsat tilstrækkelig tid, og at personalet udviste åbenhed over for emnet. For partnerne var det desuden vigtigt, at samtalen var planlagt på forhånd. Alder og køn hos sundhedspersonalet blev vurderet som den mindst betydningsfulde faktor. For patienter med nyresygdom og partnere var det ca. hver 10. respondent som ikke ønskede samtalen om seksuel sundhed (hhv. 9 og 11%).

Både patienter og partnere angav, hvad der var vigtigt at tale om, ud fra en på forhånd angivet liste. Det omhandlede overvejende viden og forståelse for de udfordringer, der kan opstå, men også om konkrete muligheder i forhold til sexliv og intimitet. Derudover angav 23 % (n = 100) ”bekymring for infektioner” og 13 % (n = 58) ”bekymring for at skade adgangsvejen” som vigtige emner i undervisningen, se Tabel 5.

Resultat – sundhedsfaglige I alt har 234 sundhedsfaglige svaret på spørgeskemaet, se Tabel 6. Heraf 131 sygeplejersker, 23 læger, 6 social og sundhedsassistenter, 1 sygeplejestuderende og 1 sundhedsadministrativ koordinator. 72 har ikke angivet faggruppe. Blandt sundhedspersonalet svarede 27 %, at de aldrig taler med patienterne om seksuel sundhed, og 52 %, at de sjældent gør det. Samtaler med patienterne om seksuel sundhed skete oftest, fordi patienterne udtrykte et behov for at tale om det, eller fordi de mente, at det var deres opgave at tale om seksuel sundhed med patienterne og deres partnere.

Resultat – repræsentant fra hver afdeling I spørgeskemaet til én repræsentant for hver afdeling var der 43 respondenter. Afdelinger inkluderede ambulatorier, dialyseafsnit, nyreafsnit og sengeafsnit, fordelt på alle regioner, dog flest fra Region Midtjylland. Resultater for nuværende praksis viste at, 17 afdelinger (53 %), intet gør, og 13 afdelinger (45 %) ikke er har strukturelle initiativer, der understøtter at initiere samtalen om seksuel sundhed. Hver fjerde afdeling (25 %) havde det som et fast punkt ved sygeplejesamtaler, og ingen havde det som fast punkt ved lægesamtaler.

Ingen af de repræsenterede afdelinger havde en retningslinje eller havde udpeget en ansvarlig, se Tabel 9. Fem afdelinger, svarende til 15 %, angav at der altid blev talt med patienterne om seksuel sundhed på et tidspunkt i deres forløb (ikke vist i tabel).

Diskussion Formålet med studiet var at indsamle viden om patienters, partneres og sundhedsfagliges erfaringer med samtalen om seksuel sundhed samt ønsker til fremtidig praksis. Det overordnede resultat i undersøgelsen viste, at både personalet og patienterne havde svært ved at italesætte seksuel sundhed, skønt de oplevede emnet som relevant og vigtigt. Når der ikke blev talt med patienterne om seksuel sundhed, var det primært på grund af fraværet af krav og kliniske retningslinjer, manglende tid, viden og fortroligt rum samt at der ikke var en ansvarlig på området . Derudover er det, at ansatte og patienter ikke ønsker samtalen om seksuel sundhed, eller at de sundhedsfaglige ikke anser det for at være inden for deres fagområde.

PLISSIT-modellen som en del af løsningen I vores studie angav knap halvdelen af deltagerne, at tillid til den person, der indgår i samtalen om seksuel sundhed, er vigtig. Det samme viste en interviewundersøgelse blandt mennesker med cancer og kronisk sygdom (21). I PLISSIT-modellen er tillid en helt essentiel del af at have en samtale om seksuel sundhed (22). PLISSIT-modellen er en anerkendt og veldokumenteret model, som fungerer som en struktureret metode til at tale om seksuel sundhed med 4 trin i samtalen om seksuel sundhed:

I FoC-tilgangen er etablering af relationen, herunder at skabe tillid, det første niveau (23), og dette understøtter, at det er særligt relevant ved et følsomt emne som seksuel sundhed.

Faktorer for samtalen om seksuel sundhed Flere og bedre samtaler med patienterne om seksuel sundhed handler primært om øget viden og kompetencer til at indlede samtalen. Dette bakkes op af to hollandske studier med læger og sygeplejersker, hvor viden og færdigheder blev angivet som årsager til, at seksuel sundhed ikke blev italesat (16,17). I et dansk tværsnitsstudie, der undersøgte sygeplejerskers tilgang til at tale om seksuel sundhed, var det dem med viden om, hvor der kunne findes information, som i højere grad tog samtalen om seksuel sundhed (24).

Kun 10 % af sundhedspersonalet i vores studie angav, at deres samtaler om seksuel sundhed var baseret på en retningslinje, og ingen af de deltagende afdelinger havde en retningslinje på området, på trods af at sundhedspersonalet ønskede det. De hollandske studier viser, at en retningslinje er en vigtig forudsætning for at tage samtalen om seksuel sundhed (16,17). Det samme viser en diskursanalyse, hvor konklusionen er, at organiseringen er vigtig for, at samtalen om seksuel sundhed bliver gennemført (20). På Sjællands Universitetshospital er der i 2025 ligeledes udgivet en tværgående retningslinje for samtalen om seksuel sundhed (25).

Seksuel sundhed og kroniske sygdomme Ønsket fra patienter om en samtale om seksuel sundhed er ikke kun relevant, men opleves også som mangelfuldt i forhold til nyresygdom. Tidligere studier viser, at mennesker på tværs af diagnoser oplever en manglende italesættelse af seksualitet og seksuel sundhed. I en dansk undersøgelse fra 2018 om patienter med epilepsi eller multipel sklerose angav deltagerne at være utilstrækkeligt informeret om, hvordan deres sygdom påvirker deres seksuelle sundhed, hvilket øgede risikoen for isolation, skyldfølelse, frustration og depression (26).

Ligeledes viste en undersøgelse fra 2021 et behov for at drøfte seksuel sundhed hos patienter med hjertesygdom (27). Det samme gælder for patienter med diabetes, hvor den medicinske behandling har en negativ påvirkning på seksualitet og seksuel sundhed, som er vist i et systematisk review fra 2023 (28).

I en oversigtsartikel fra 2023 understreges nødvendigheden af, at sundhedsfaglige teams er opmærksomme på karakteristika ved seksuelle udfordringer og tilbyder patienterne en helhedsorienteret og individualiseret tilgang, der kan forbedre deres livskvalitet (29).

Styrker og begrænsninger Spørgeskemaet var ikke valideret eller reliabilitetstestet, og derfor kan udformningen have været præget af den forforståelse som forfatterne havde i forhold til samtalen om seksuel sundhed. Ved manglende test af validitet kan det ikke med sikkerhed afgøres, om spørgeskemaet måler det rigtige i forhold til seksuel sundhed, og der er risiko for systematisk bias. Ved manglende reliabilitetstest kan svarene være udtryk for tilfældig variation og kan muligvis ikke reproduceres. Spørgeskemaets mulighed for fritekst blev ikke analyseret i denne artikel, hvilket kunne have bidraget til en bredere forståelse af oplevelsen af samtalen om seksuel sundhed.

På baggrund af at alle respondenter ikke udfyldte alder, køn m.m., som var frivilligt at angive, var der en stor gruppe af deltagerne, som vi ikke kan beskrive. Ved mere komplette data kunne vi have stratificeret svar på køn eller alder, som kan have betydning for specifikke områder af seksuel sundhed.

Der er risiko for selektionsbias, da personer med ønske om at italesætte seksuel sundhed eller med behov relateret til seksuel sundhed kan være mere tilbøjelige til at svare på et spørgeskema om emnet, og derfor kan andelen, som ikke ønsker samtalen, være større end de 9 %, som er angivet i studiet. Det samme kan gøre sig gældende for andelen af mennesker med nyresygdom uden seksuelle problemer, som udgør en risiko for non-respons bias.

På trods af et stort sample size (629 patienter med nyresygdom) i en relativt lille population er der risiko for non-response bias, da ikke-respondenterne kan adskille sig fra responderne. Ikke-medlemmer kan dog også have svaret på det åbne link. Det er en styrke, at studiet både har svar fra patienter, partnere og sundhedspersonale om det samme emne og at resultaterne peger i den samme retning på tværs af alle tre grupper.

Konklusion Det kan konkluderes, at patienter og partnere ønsker en samtale om seksuel sundhed i højere grad end det forekommer i dag, og at et oplagt tidspunkt er ved opstart af medicin eller behandling, som kan påvirke den seksuelle funktion. Sundhedsfaglige skal ikke være en bestemt alder eller et bestemt køn. Det vigtigste er, at det er en med kendskab til området og at der er tillid til personalet. Patienter og partnere ønsker primært information i form af en personlig samtale, en brochure, via en hjemmeside og ved at få information på nyreskolen. 

Sundhedspersonalet ønsker, at rammerne med tid til samtalen og mulighed for enerum er til stede, og at de har nok viden til at gennemføre samtalen samt at der findes en retningslinje på området. Både patienter, partnere og sundhedspersonale ønsker, at det er den anden gruppe, der tager initiativ til samtalen.

Implikationer for klinisk praksis FoC-tilgangen giver ikke konkrete handleanvisninger, men italesætter kun, at seksuel sundhed skal italesættes, og at PLISSIT-modellen kan fungere som et supplement til FoC (20). Italesættelse af seksuel sundhed kan gøres ved at anvende PLISSIT-modellen. I en metaanalyse er det vist, at anvendelse af PLISSIT-modellen kan forbedre seksuel funktion hos kvinder; dog viste den ingen effekt på seksuel tilfredshed eller kvaliteten af sexlivet (30).

I næste del af studiet anvender vi resultaterne til at udarbejde uddannelsesmateriale til sundhedsfaglige med fokus på at udbrede kendskabet til PLISSIT-modellen samt sammenhængene mellem nyresygdom, medicin og seksuel sundhed med henblik på at støtte sundhedspersonalet i at initiere samtaler om seksuel sundhed. Dertil udvikles en pjece, en hjemmeside og webinarer til patienterne og deres partnere.

Taksigelser Tak til patienterne med nyresygdom, partnerne og sundhedspersonalet på landets sygehusafsnit som deltog i undersøgelsen.

Tak for gennemlæsning af manuskriptet til nefrologisk sygeplejerske og ph.d.-studerende Nina Schjerning.

Interessekonflikter Ingen

Fondsstøtte Projektet er støttet af Helsefonden.

Referencer 1. Santoro D, Gembillo G, Satta E, Bellinghieri G. Sexual Dysfunction in Chronic Kidney Disease. I: Arıcı M, redaktør. Management of Chronic Kidney Disease: A Clinician’s Guide. Cham: Springer International Publishing; 2023. DOI:10.1007/978-3-642-54637-2_24 2. Nyreforeningen. Nyreforeningens brugerundersøgelse om seksualitet. henvist 18. november 2020. 3. Álvarez-Villarreal M, Velarde-García JF, Chocarro-Gonzalez L, Pérez-Corrales J, Gueita-Rodriguez J, Palacios-Ceña D. Body Changes and Decreased Sexual Drive after Dialysis: A Qualitative Study on the Experiences of Women at an Ambulatory Dialysis Unit in Spain. Int J Environ Res Public Health. 25. august 2019;16(17):E3086. doi:10.3390/ijerph16173086 PubMed PMID: 31450673; PubMed Central PMCID: PMC6747238. 4. Burucu R, Aslan TK, Cantekin I. Body Image and Sexual Life in Patients Receiving Peritoneal Dialysis Treatment: A Descriptive Study from Turkey. Sex Disabil. 1. december 2024;42(4):923–36. doi:10.1007/s11195-024-09868-5 5. Azevedo P, Santos R, Durães J, Santos O, J Carvalho M, Cabrita A, m.fl. Sexual dysfunction in men and women on peritoneal dialysis: Differential link with metabolic factors and quality of life perception. Nefrol Publicacion Of Soc Espanola Nefrol. 17. november 2014;34(6):703–9. DOI: 10.3265/Nefrologia.pre2014.Jul.12548 6. Vidensråd for Forebyggelse, Rapport: Seksualitet og sundhed, 2012. [henvist 3. oktober 2022]. 7. Molsted S, Prescott L, Heaf J, Eidemak I. Assessment and Clinical Aspects of Health-Related Quality of Life in Dialysis Patients and Patients with Chronic Kidney Disease. Nephron Clin Pract. 2007;106(1):c24–33. https://doi.org/10.1159/000101481 8. Frisch M, Aalborg Universitet, Statens Serum Institut, Projekt SEXUS. Sex i Danmark: nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut : Aalborg Universitet; 2019. 9. Chou J, Kiebalo T, Jagiello P, Pawlaczyk K. Multifaceted Sexual Dysfunction in Dialyzing Men and Women: Pathophysiology, Diagnostics, and Therapeutics. Life Basel Switz. 2. april 2021;11(4):311. doi:10.3390/life11040311 PubMed PMID: 33918412; PubMed Central PMCID: PMC8065963. 10. ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics [Internet]. [henvist 13. oktober 2022]. https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f160690465 11. Reed GM, Drescher J, Krueger RB, Atalla E, Cochran SD, First MB, m.fl. Disorders related to sexuality and gender identity in the ICD-11: revising the ICD-10 classification based on current scientific evidence, best clinical practices, and human rights considerations. World Psychiatry. 2016;15(3):205–21. doi:10.1002/wps.20354 12. Oosting IJ, Colombijn JMT, Kaasenbrood L, Liabeuf S, Laville SM, Hooft L, m.fl. Polypharmacy in Patients with CKD. Kidney360. 25. april 2024;5(6):841–50. doi:10.34067/KID.0000000000000447 PubMed PMID: 38661553; PubMed Central PMCID: PMC11219116. 13. Basson R, Weijmar Schultz W. Sexual sequelae of general medical disorders. The Lancet. februar 2007;369(9559):409–24. doi:10.1016/S0140-6736(07)60197-4 14. Ali S, Dave NN. Sexual Dysfunction in Women With Kidney Disease. Adv Chronic Kidney Dis. november 2020;27(6):506–15. doi:10.1053/j.ackd.2020.07.005 PubMed PMID: 33328067. 15. World Health Organization. Defining Sexual Health: Report of a Technical Consultation on Sexual Health, 28-31 January 2002, Geneva. World Health Organization; 2006. 16. Ek GF van, Gawi A, Nicolai MPJ, Krouwel EM, Oudsten BLD, Ouden MEMD, m.fl. Sexual care for patients receiving dialysis: A cross-sectional study identifying the role of nurses working in the dialysis department. J Adv Nurs. 2018;74(1):128–36. doi:10.1111/jan.13386 17. Ek GF van, Krouwel EM, Nicolai MP, Bouwsma H, Ringers J, Putter H, m.fl. Discussing Sexual Dysfunction with Chronic Kidney Disease Patients: Practice Patterns in the Office of the Nephrologist. J Sex Med. 2015;12(12):2350–63. doi:https://doi.org/10.1111/jsm.13062 18. Mckie AL, Green T, Bonner A. Nurse’s practices and attitudes toward sexual health, wellbeing, and function in people receiving haemodialysis: A scoping review. J Ren Care. september 2021;47(3):184–92. doi:10.1111/jorc.12360 PubMed PMID: 33423368. 19. Kitson A, Marshall A, Bassett K, Zeitz K. What are the core elements of patient-centred care? A narrative review and synthesis of the literature from health policy, medicine and nursing. J Adv Nurs. 2013;69(1):4–15. doi:10.1111/j.1365-2648.2012.06064.x 20. Laursen BS, Rasmussen P, Voldbjerg SL, Grønkjær M, Laugesen B. Sexuality, a Fundamental Care -Need. Theoretical and Clinical Considerations, a Discursive Paper. Scand J Caring Sci. marts 2026;40(1):e70207. doi:10.1111/scs.70207 PubMed PMID: 41715269; PubMed Central PMCID: PMC12920785. 21. Traumer L, Jacobsen MH, Laursen BS. Patients’ experiences of sexuality as a taboo subject in the Danish healthcare system: a qualitative interview study. Scand J Caring Sci. 1. marts 2019;33(1):57–66. doi:10.1111/scs.12600 22. Annon JS. The PLISSIT Model: A Proposed Conceptual Scheme for the Behavioral Treatment of Sexual Problems. J Sex Educ Ther. 1. april 1976;2(1):1–15. doi:10.1080/01614576.1976.11074483 23. Kitson A, Conroy T, Wengstrom Y, Profetto-McGrath J, Robertson-Malt S. SCHOLARLY PAPER: Defining the fundamentals of care. Int J Nurs Pract. 2010;16(4):423–34. doi:10.1111/j.1440-172X.2010.01861.x 24. Mortensen LB, Boisen LL, Møller B, Nygaard LS, Jørgensen AC, Groth CR, m.fl. Nurses’ attitudes toward addressing sexual health in their professional practice within cancer care: a Danish cross-sectional study. Support Care Cancer. 2025;33(11):949. doi:10.1007/s00520-025-09969-7 PubMed PMID: 41087588; PubMed Central PMCID: PMC12521267. 25. Sygdom og seksuel sundhed. D4 retningslinje [Internet]. Region Sjælland; 2025 [henvist 30. april 2026]. https://dok.regionsjaelland.dk/#SearchForm (internt link dokumentnummer: 787378). 26. Egerod I, Wulff K, Petersen MC. Experiences and informational needs on sexual health in people with epilepsy or multiple sclerosis: A focus group investigation. J Clin Nurs. 2018;27(13–14):2868–76. doi:10.1111/jocn.14378 27. East L, Jackson D, Manias E, Dunning T, Hutchinson M. Patient perspectives and experiences of sexual health conversations and cardiovascular disease: A qualitative study. J Clin Nurs. 2021;30(21–22):3194–204. doi:10.1111/jocn.15820 28. Gebeyehu NA, Gesese MM, Tegegne KD, Kebede YS, Kassie GA, Mengstie MA, m.fl. Global prevalence of sexual dysfunction among diabetic patients from 2008 to 2022: Systematic review and meta-analysis. Metab Open. 5. juni 2023;18:100247. doi:10.1016/j.metop.2023.100247 PubMed PMID: 37323562; PubMed Central PMCID: PMC10267599. 29. Ospina Serrano AV. Overview of sexual dysfunction in patients with cancer. Clin Transl Oncol. 1. december 2023;25(12):3369–77. doi:10.1007/s12094-023-03311-5 30. Cicek Ozdemir S, Dogan Gangal A, Senturk Erenel A. The Effect of Sexual Counseling Based on PLISSIT and EX-PLISSIT Models on Sexual Function, Satisfaction, and Quality of Life: A Systematic Review and Meta-Analysis. Arch Sex Behav. 2024;53(9):3485–513. doi:10.1007/s10508-024-02898-2 PubMed PMID: 38890226; PubMed Central PMCID: PMC11390780.