Problemformuleringen spiller en central rolle i problemorienteret projektarbejde, men studerende opfordres ofte til at formulere den som et spørgsmål – en praksis, der ifølge denne artikel harmonerer dårligt med, hvad det vil sige at formulere et egentligt problem. Med afsæt i John Deweys pragmatistiske forståelse af problemer som spændinger mellem iagttagelse og forventning argumenterer forfatterne for, at spørgsmål og hensigtserklæringer ikke egner sig som sproglige former til problemformuleringen.
Forfatterne viser hvordan anbefalinger i dansk håndbogslitteratur forveksler problemformulering med forskningsspørgsmål, og hvordan denne praksis kan ses direkte afspejlet i studenterprojekter. På den baggrund fremsættes konkrete anbefalinger til, hvordan man kan formulere problemer sprogligt, så de kan fungere som det erkendelsesdrivende omdrejningspunkt i akademiske undersøgelser. Målet er at styrke de studerendes evne til at formulere meningsfulde og videnskabeligt relevante problemstillinger og dermed bidrage til en mere reflekteret og praksisnær anvendelse af den problemorienterede pædagogik.
Artiklen er publiceret som en fagfællebedømt artikel i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) Læringsmål & Bedømmelse årgang 21, nr. 40, 2026, og skrevet af Niels Møller Nielsen, Roskilde Universitet, og Hans Ulrik Rosengaard, Roskilde Universitet. DOI: https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157249
