Annonce

De sidste skridt mod døden

De sidste skridt mod døden

De sidste skridt mod døden
Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt.
Wadskjærs Forlag, 2024
106 sider, 270 kr.

Af Erik Palle Olesen, pensioneret læge

Det er en god bog, en klog og venlig bog. Så kort kan jeg sige det på baggrund af et langt livs erfaringer med døende og døde som pårørende og som læge. Forfatterne har arbejdet og samarbejdet i mange år som sygeplejersker på en palliativ afdeling, og før da på andre hospitalsafdelinger. Begge har bred viden og dyb erfaring med bogens temaer.

Teksten bæres af et helhedsorienteret menneskesyn præget af respekt, tillid, omsorg og tryghed. I bogens forord skriver de to sygeplejersker, at de føler det som en gave og et privilegium at kunne være tæt på døende mennesker og deres pårørende. Jeg har samme erfaring. Der er så meget at lære og så megen skønhed at opleve, hvis man kan åbne sig for muligheden.

Bogen henvender sig både til patienter og deres pårørende, og til de forskellige fagfolk, som beskæftiger sig med døden og døende. Den er skrevet på letlæst dansk. Det fremgår, at de to sygeplejersker arbejder i overensstemmelse med WHO’s definition af palliation.

Bogens hovedfokus er sygeplejerskens opgaver og muligheder for at bistå patienter og pårørende på en palliativ afdeling. Da palliation er en tværfaglig og tværsektoriel opgave, fortæller de også, mere kortfattet, om opgaver, som inddrager andre fagfolk: læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, diætister, psykologer, præster, imamer.

Jeg kunne godt have brugt nogle ord om håndtering af tavshedspligten i krydsfeltet mellem patienter, pårørende, sygeplejersker og andre fagfolk. De to sygeplejersker gennemgår på overskuelig vis almindelige kropslige og mentale forhold og forandringer i livets sidste måneder, uger og timer, herunder fx problemer med tarmfunktionen, der ofte kan være svære at tale om for både patienter og pårørende. Dødens konkrete udtryk, når livet rinder ud og er slut, beskrives.

Forebyggelse og behandling af smerter, angst og eksistentiel uro fylder selvfølgelig meget. I den forbindelse tager de også fat på temaet dødshjælp, som det mødes og håndteres på en palliativ afdeling. De skriver medfølende om patienters og pårørendes sorg, fortvivlelse og vrede, om håb og håbløshed, om tro og mangel på samme, og også om forløsende glæde og humor.

De beretter nøgternt om almindelige praktiske og følelsesmæssige opgaver, herunder konflikter, som skal håndteres før og efter døden er kommet, og om mulighederne for støtte og bistand i offentligt og privat regi.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97