Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Helbredt, men ikke rask – hæmatologiske kræftoverleveres oplevelse af kemoterapi-induceret perifer neuropati i hverdagen: -en fænomenologisk-hermeneutisk undersøgelse.

Download som PDF

Mette Louise Roed, Klinisk projektsygeplejerske. MSc, cand. scient. san. Hæmatologisk Forskningsafsnit. Afdeling for Blodsygdomme, Aalborg Universitetshospital. e-mail: m.roed@rn.dk

Roed, M. L. Severinsen, M. T. Maksten, E. F. Jørgensen, L. Enggaard, H. (2024). Cured but not well – haematological cancer survivors’ experiences of chemotherapy-induced peripheral neuropathy in everyday life: A phenomenological-hermeneutic study. J Cancer Surviv. https://doi.org/10.1007/s11764-024-01612-4

Introduktion

Kemoterapi-induceret perifer neuropati (CIPN) er en almindelig, men ikke fuldt forstået bivirkning og/eller senfølge til kræftbehandling. Den nuværende forskning giver ikke sundhedsprofessionelle tilstrækkelig information om hvordan det er at leve med CIPN blandt hæmatologiske kræftoverlevere. Denne undersøgelse har derfor til formål at udforske og få en forståelse for hæmatologiske kræftoverleveres oplevelse af CIPN i deres hverdag.

Metode

Data blev generet ved hjælp af individuelle semistrukturerede interviews med 12 hæmatologiske kræftoverlevere som oplever CIPN efter endt kemoterapibehandling. Data blev analyseret ved hjælp af tematisk analyse inspireret af Virginia Braun og Victoria Clarke.

Resultater

Den tematiske analyse gav en dybdegående beskrivelse af oplevelsen af CIPN-symptomer og symptomernes indflydelse på hverdagen som værende helbredt men ikke rask. Fire hovedtemaer fremgik af analysen: (1) En diffus og modstridende fornemmelse, som er umulig at ignorere i hverdagen, (2) At være helbredt, men ikke rask, (3) At leve med CIPN, trods begrænsninger, og (4) En usynlig følgesvend, som alle kender til.

Konklusion

Resultaterne viser, at overlevelse efter en hæmatologisk kræftsygdom ikke altid er lig med velvære, da det at opleve CIPN har omfattende konsekvenser for hverdagen. CIPN påvirker hæmatologiske kræftoverleveres overgang til en almindelig hverdag med forstyrrelser i den fysiske funktion, daglige aktiviteter, sociale relationer, psykologiske aspekter og arbejdsevne. Som et diffust og modstridende symptom fremstår CIPN som en usynlig følgesvend, som giver hæmatologiske kræftoverlevere en følelse af at være alene med dette indflydelsesrige symptom.

Implikationer for klinisk praksis

En bedre og dybere forståelse af hæmatologiske kræftoverleveres oplevelse af CIPN i hverdagen kan forbedre kommunikation, vejledning og behandling af CIPN-symptomer i klinisk praksis. Resultaterne tyder på et behov for interventioner og strategier for at imødekomme hullet i klinisk praksis og til at adressere betydningen af CIPN i hverdagen.

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97