Kunsten at komme sig – Rewritalize skrivegrupper i psykiatrien

Af Kim Jørgensen, sygeplejerske, MSc, Ph.d., Roskilde Universitet og OsloMet University

Kunsten at komme sig – Rewritalize skrivegrupper i psykiatrien
Birgit Bundesen, Jon Toke Brestisson, Pablo Llambias, Bent Rosenbaum (red.)
Forlaget Klim, 2024
395 sider, 232 kr.

Hvordan kan skønlitterære skrivegrupper bidrage til psykiatrisk behandling? Hvilken sammenhæng findes der mellem kunst og mental sundhed, og hvordan kan denne viden integreres i psykiatrien? Kunsten at komme sig – Rewritalize skrivegrupper i psykiatrien søger at besvare disse spørgsmål gennem en kombination af praktisk erfaring og teoretisk refleksion.

Bogen bygger på otte års tværfagligt forskningsarbejde, hvor psykiatere, forfattere, kunstnere og mennesker med psykiatriske erfaringer har udviklet et manualiseret skrivegruppeforløb –Formålet er at skabe positive psykiske forandringer og understøtte selvoplevet recovery hos mennesker med psykisk sårbarhed. Projektet bygger på en grundlæggende tro på, at skrivning kan hjælpe deltagerne med at bearbejde og forstå deres oplevelser og dermed bidrage til en styrket identitet og øget handlekraft.

En af bogens store styrker er dens praksisnære tilgang. Den rummer en bred vifte af erfaringer fra brugere, sundhedsprofessionelle og litterater, der har deltaget i projektet, hvilket giver et nuanceret billede af skrivegruppernes virkning i psykiatrien. Særligt værdifuld er bogens skrivegruppemanual, som indeholder detaljerede anvisninger til, hvordan grupperne kan organiseres og faciliteres. Manualen kræver både skønlitterær og sundhedsfaglig kyndighed, hvilket kan være en udfordring for nogle fagfolk, men samtidig understreger behovet for en tværfaglig tilgang i arbejdet med skrivning i psykiatrien.

Til manualen hører et omfattende katalog af skriveøvelser, udviklet og afprøvet gennem årene af projektets forfattere, herunder Trisse Gejl, Fine Gråbøl, Claus Handberg, Anna Rita Rieder, Sebastian Nathan og Martin Glaz Serup. Disse øvelser er et stort plus, da de gør det muligt at omsætte bogens budskaber til konkret praksis. For undervisere og sundhedsprofessionelle, der ønsker at implementere kreative metoder i psykiatrisk behandling, er dette et uvurderligt redskab.

Bogens akademiske bidrag sætter projektet ind i en bredere forskningsmæssig kontekst ved at inddrage teorier af blandt andre Grønvall, Gottlieb og Lindhardt, Sigmund Heinrich Foulkes, Bradfield, Hartmut Rosa og Birgit Bundesen. Disse teoretiske perspektiver bidrager til forståelsen af, hvordan skrivning og refleksion kan understøtte recovery-processer. Dog kunne sammenhængen mellem teori og praksis have været tydeligere. Eksempelvis behandles Hartmut Rosas resonansteori, men koblingen til Rewritalize-forløbet forbliver overfladisk, da teorien primært refereres uden en dybere relation til skrivegruppernes specifikke metode. En mere integreret anvendelse af teori i relation til bogens praksisbaserede dele ville have styrket dens akademiske gennemslagskraft.

På trods af dette er Kunsten at komme sig et værdifuldt bidrag til forståelsen af, hvordan kunstneriske udtryksformer kan spille en rolle i psykiatrien. Bogen formår at skabe en bro mellem praksis og teori og tilbyder sundhedsprofessionelle en konkret metode til at inddrage skrivning i psykiatrisk behandling. Særligt dens manual og skriveøvelser gør den anvendelig for praktikere, der ønsker at arbejde med recovery-orienterede interventioner.

For sygeplejersker, undervisere og andre fagfolk, der ønsker inspiration til at anvende kreative metoder i arbejdet med psykisk sårbare mennesker, er bogen et oplagt valg. Den viser, hvordan kunst og sundhed kan berige hinanden og understreger betydningen af at give plads til patienternes egne stemmer i behandlingen.