
Noget I bør vide er en samtalepodcast om psykologi, mental sundhed, mistrivsel og psykisk lidelse – og om de meget menneskelige måder, vi forsøger at håndtere livet på, når det bliver svært. Podcasten giver plads til perspektiver, der ofte mangler i den offentlige debat: om følelser, relationer, krop, medicin, diagnoser og de systemer, vi møder, når vi får det svært. Samtalerne bevæger sig mellem personlige erfaringer og faglig viden og undersøger, hvordan vi kan forstå psykisk lidelse mere nuanceret. Vært er psykolog og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen.






