Læsning af skønlitteratur i klinisk praksis – Et kvalitativt studie af en læsegruppe for sygeplejersker

Schoenau MN, Missel M, Synnes O. Reading literature on kinship in a clinical context: a qualitative study of a reading group for nurses Medical Humanities. Published Online First: 02 January 2026. doi: 10.1136/medhum-2025-013641

Af Mai Nanna Schønau, postdoc og klinisk sygeplejespecialist, Ph.d., cand.cur. sygeplejerske. mai.nanna.schoenau@regionh.dk

Download Resume som pdf

Resumé
Introduktion
Læsning af skønlitteratur er blevet anvendt til at fremme empati og refleksion blandt sundhedsprofessionelle. Der mangler dog viden om, hvad der faktisk sker, når sundhedsprofessionelle læser og drøfter litteratur. På lungekirurgisk sengeafsnit på Rigshospitalet har vi gennem flere år haft en skønlitterær Journal Club og ønskede at undersøge, hvordan sygeplejersker anvender litteraturen til at drøfte deres kliniske praksis. Vi valgte pårørende som tema til dette studie af læsegruppen, da forskning viser, at de ofte oplever at blive overset i sundhedsvæsenet.

Metode
Studiet er kvalitativt. 15 sygeplejersker deltog i fire læsegruppesessioner som del af deres arbejde, hvor korte tekster om pårørende blev læst og drøftet. To kliniske sygeplejespecialister fra afsnittet faciliterede sessionerne med inspiration fra narrativ medicin. Sessionerne varede ca. 40 minutter, blev lydoptaget, transkriberet og analyseret hermeneutisk inspireret af Gadamer.

Resultater
Tre hovedtemaer blev identificeret:

• Bevidsthed om pårørenderoller: Teksterne synliggjorde forskellige måder at være pårørende på og blev afsæt for at udfordre normer og antagelser hos sygeplejerskerne.
• Perspektivskifte: Læsning fremmede evnen til at se situationer gennem pårørendes øjne, hvilket styrkede empati og kritisk refleksion over praksis.
• Anerkendelse af følelser: I læsegruppen blev der skabt et trygt rum til at italesætte egne og kollegers emotionelle reaktioner og normaliserede medfølelse og sårbarhed i deres arbejde.

Diskussion
Resultaterne diskuteres med udgangspunkt i Rita Felskis begreb om recognition, som viser, hvordan litteraturen gav både indsigt i egen praksis og følelsesmæssig anerkendelse. Hannah Meretojas begreb om narrative agency illustrerer, hvordan sygeplejersker kan udvikle forestillingsevne og kompetencer til at reflektere over og udfordre normer i praksis.

Konklusion
Fælles læsning af skønlitteratur kan styrke sygeplejerskers forståelse af pårørendes oplevelser, fremme perspektivskifte og legitimere, at sygeplejersker bliver emotionelt påvirket af klinisk arbejde.

Implikationer for praksis
Læsegrupper kan bruges som redskab til faglig refleksion og som afsæt for at drøfte og udfordre normer i klinisk praksis.