Annonce

RettighedsAlliancen tager nye midler i brug mod ulovlig deling af studiebøger

RettighedsAlliancen tager nye midler i brug mod ulovlig deling af studiebøger

Den høje andel af studerende ved videregående uddannelser, der ulovligt deler digitale studiebøger, har ikke ændret sig de seneste syv år. Efter flere års oplysningsarbejde gennem initiativet Os Der Elsker Viden, ser RettighedsAlliancen sig nødsaget til at indlede konkrete håndhævelsestiltag over for ulovlig deling af digitale studiebøger.

Mere end halvdelen af de studerende, som bruger digitale bøger, har anskaffet mindst én bog ulovligt
Hvert år undersøger RettighedsAlliancen sammen med Epinion de studerendes anskaffelse af digitale studiebøger. Her er nogle af hovedresultaterne fra 2025 undersøgelsen:
🔹86% af de studerende på videregående uddannelser bruger digitale studiebøger
🔹57% af disse brugere angiver, at de har anskaffet sig mindst en digital studiebog på ulovlig vis.
🔹69% af de studerende er vidende om, at salg og deling af digitale studiebøger er ulovligt.
🔹74% af de studerende finder det acceptabelt, hvis en studerende deler en digital studiebog med venner eller medstuderende.

Formålet er forebyggelse – ikke straf
Fra 2026 vil RettighedsAlliancen arbejde på at rejse sager mod studerende, der ulovligt deler digitale studiebøger, efter reglerne om privat påtale i ophavsretsloven. Vi vil udvælge sager, så det bliver slået fast, at deling af enkelte digitale studiebøger er ulovligt. De studerende kan blive pålagt at betale en bøde til staten, hvis retten finder, at de har krænket ophavsretten. Dette for at skærpe de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem loven og hvordan den håndhæves.

Institutionernes indsats kan mindske det ulovlige forbrug
RettighedsAlliancen har udsendt en orientering til landets uddannelsesinstitutioner, hvor vi efterspørger deres bidrag til, at indsatsen får den tilskyndede forebyggende effekt. Her opfordrer vi institutionerne til at informere de studerende om den skærpede håndhævelsesindsats og til i øvrigt at sanktionere rettighedskrænkelser, når de bliver bekendt med dem. I flere uddannelsesinstitutioners retningslinjer for studerende beskrives brud på ophavsretten som en uacceptabel adfærd, der kan føre til sanktioner.

Studiebøgernes vilkår er også uddannelsernes vilkår
Når ulovlig deling af studiebøger er normen blandt studerende, har det alvorlige konsekvenser – ikke kun for de danske undervisningsforlag, men for kvaliteten af de videregående uddannelser i Danmark som helhed. Undervisningsforlagene spiller en afgørende rolle i udviklingen af fagligt kvalitetssikrede, opdaterede og dansksprogede læremidler, som er tilpasset nationale uddannelser, studieordninger og samfundsforhold.

Når forlagenes økonomiske grundlag udhules, reduceres deres mulighed for at investere i nye udgivelser, faglig redaktion, didaktisk udvikling og løbende opdateringer. Det fører til et smallere udbud af undervisningsmaterialer, ringere faglig kvalitet i uddannelserne og øget afhængighed af udenlandske eller uautoriserede læringsressourcer. Det svækker både dansk fagterminologi, den pædagogiske sammenhæng i uddannelserne og i sidste ende de studerendes læringsudbytte. Ulovlig deling er derfor ikke blot et ophavsretligt problem, men et strukturelt problem for det danske videnssamfund og for ambitionen om stærke, konkurrencedygtige videregående uddannelser.

Læs mere her: Piratkopiering af studiebøger koster bogbranchen og staten 225 millioner årligt. 

Læs undersøgelsen: Studerendes brug og anskaffelse af digitale studiebøger.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97