Uddannelsesreformen som afsæt for at gentænke undervisning i evidensbaseret praksis på sygeplejerskeuddannelsen

Indledning
I marts 2025 indgik regeringen og aftalepartierne en politisk aftale om en reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Reformen beskrives som en historisk investering i kvalitet og praksisnærhed, men rummer samtidig udsigten til en mulig forkortelse af sygeplejerskeuddannelsen (1).

Det rejser spørgsmålet:
Hvordan kan praksistilknytningen styrkes uden at svække de akademiske kompetencer, der gør sygeplejersker i stand til at stille kritiske spørgsmål, udfordre vaner og omsætte ny viden til bedre pleje og behandling?

Evidensbaseret praksis
Hvis reformen mindsker vægten på undervisning i for eksempel forskningsmetode, bliver det vigtigt at drøfte hvordan kompetencer i evidensbaseret praksis (EBP) kan forankres både i teori og klinik.

Internationale anbefalinger fra Sicily statements beskriver centrale elementer i EBP-processen og i undervisning i EBP (2,3). Sicily statements fremhæver EBP som en integration af den bedste tilgængelige evidens, klinisk ekspertise og borgeres/patienters præferencer og at EBP indebærer fem elementer: at stille kliniske spørgsmål, søge og vurdere evidens, integrere den i beslutninger og evaluere resultater (2).

Vores aktuelle studier peger på, at et tæt samarbejde med klinikken kan styrke de studerendes EBP-færdigheder og gøre det lettere at omsætte teori til praksis (4,5).

Invitation til debat om evidensbaseret praksis
Praksisnærhed og akademiske kompetencer er i vores optik gensidigt forstærkende, hvis sygeplejersker skal kunne omsætte forskningsbaseret viden til sikker og effektiv patientpleje. Med afsæt i både de internationale Sicily statements – der i to årtier har sat retningen for undervisning og evaluering af EBP – og vores egne danske studier inviterer vi til debat om, hvordan EBP kan fungere som en ramme for at realisere reformens intentioner og styrke praksisnærhed uden at svække de akademiske kompetencer.