Annonce

Oversygeplejersken Bodil Lunds utrolige historie

Oversygeplejersken Bodil Lunds utrolige historie

Af Susanne Malchau Dietz, Sygeplejehistoriker, Ph.d.

Oversygeplejersken Bodil Lunds utrolige historie
Susanne Bloch Kjeldsen og Bodil Lund
HISTORIA Hoi Publishing, 2024
172 sider, 220 kr.

Det er velkomment, at endnu en bog med sygeplejeerindringer er udkommet. Vi kan ikke få for mange af den slags fortællinger fra det virkelige liv. I bogen fortæller sygeplejerske Bodil Lund (1933-1923) om sit begivenhedsrige liv med hjælpearbejde i Afrika. I 2017 mødte Bodil journalist Susanne Bloch Kjeldsen, som på daværende tidspunkt var journalist ved Tidsskriftet Sygeplejersken. Mødet blev til flere møder og sammen fik de ideen, at udgive Bodils erindringer i det de kalder en dokumentarisk roman.

Bodil fødes ind i en slægt som tilhørte Adventistkirken. Hun voksede op med adventisternes danske samlingspunkt og flagskib Skodsborg Badesanatorium i baghaven. Bibelskole var en del af barndommens hverdagsliv og her vækkede fortællinger om missionsarbejde en drøm om at arbejde i Afrika. Som 14-årig begyndte Bodil at arbejde på sanatoriet med små opgaver og så kom ønsket om at blive sygeplejerske. Hun blev uddannet på Holbæk Sygeplejeskole 1951-1954 under den legendariske Elna Hiort-Lorenzen, som var forstanderinde ved Nykøbing Sjællands Sygeplejeskole.

I 1969 vendte Bodil tilbage til Skodsborg Badesanatorium som oversygeplejerske, nu gift med Vagner og med fire børn i reden. Herfra begyndte i 1979 Bodils afrikanske eventyr – et hjælpearbejde af omfattende dimensioner og betydning gennem de næste årtier. Det tog sin start da den berygtede diktator Ida Amin blev væltet i 1979 og hun påtog sig opgaven at indsamle medicin og udstyr til adventisternes Ishaka Hospital i Uganda.

I bogen kan Bodils færd følges gennem de næste årtier gennem en ihærdig indsats for at indsamle medicin og udstyr til kristne – og adventist hospitaler bl.a. i Uganda og Sierra Leone. Arbejdet betød farlige rejser til krigshærgede områder, ihærdige indsamlinger i Danmark hvor et nej ikke tages for et nej, hvordan en ambassadør skjules og om en telefon der hele tiden ringer, for mere vil have mere. Bodil indsamlede tonsvis af udstyr og pakkede personligt selv en stor del af det.

Bodils fortælling er en imponerende fortælling om en enkelt sygeplejerske som dedikeret og på egen hånd yder et hjælpearbejde af ufattelig store dimensioner. Jeg vil i lighed med Bodil også gerne have mere! For eksempel om hendes uddannelse under Elna Hiort-Lorenzen, som i 1948 i Holbæk startede den første sygeplejeforskole i provinsen, der ikke var i højskoleregi. Jeg ville også gerne have hørt mere om betydningen af at være knyttet til og støttet af et kristent kirkesamfund livet ud. For mig som læser var drivkræften i Bodils arbejde et kristent kald til at yde et næstekærligt arbejde – det kald overskyggede alt andet i hendes liv, også et skrøbeligt helbred.

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97