Sanne Lemcke, klinisk sygeplejespecialist, MPH, Ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, er den første modtager af Silas Dam Prisen, der blev overrakt på Autisme- og Aspergerforeningens konference, AUKON.
Prisen er opkaldt efter Silas Dam, en autistisk rettighedsforkæmper, som mistede livet i 2023, og hvis eftermæle lever videre gennem prisen.
Sanne Lemcke er den første modtager af prisen, fordi hun sammen med en gruppe forskere er i gang med et projekt om forebyggelse af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien.
Projektet vil ved hjælp fra de danske registre undersøge, hvilke børn og unge der udsættes for tvangsforanstaltninger, og hvordan det går børnene og de unge i årene efter indlæggelse.
Silas Dam Prisen anerkender og opmuntrer igangværende indsatser, der gør en forskel for autismesagen. Prisen omfatter både finansiel støtte og en kunstnerisk skulptur, designet som en hyldest til diversiteten og skrøbeligheden i autismespektret. Det er symboliseret ved en sommerfugl, der hviler på en farverig blomstereng.
Sanne Lemcke får Silas Dam prisen for indsats i psykiatrien
Vil du være opdateret med faglig udvikling, forskning og viden, kan du tilmelde dig nyhedsbrev her og måske blive den heldige vinder af månedens T-shirt.