Af Pia Ramhøj, sygeplejerske og kultursociolog, universitetslektor, uddannelseschef og rektor emr. Karin Anna Petersen, sygeplejerske og teoretisk pædagog, prof. emr. Redaktionsgruppe for tidsskriftet Praxeologi universitet i Bergen.
Siden 1990’erne har der været en vigende tilgang til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. Den 28.07.2025 blev der udmeldt et optag på 3.099 studerende på sygeplejerskeuddannelsen på professionshøjskolerne – alle ansøgere blev optaget. Med en dimensionering på 4.342 studiepladser er der 1.243 tomme studiepladser. Når de studerende påbegynder studierne i september 2025, vil der være 29% tomme studiepladser.
I år har undervisningsministeriets skåret ned på universiteternes uddannelsespladser, i stedet har man øget antallet af studiepladser på velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne, dvs. uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Ingen af de 4 velfærdsuddannelser har kunne besætte deres studiepladser. Undervisningsminiteriets initiativ har derfor i år været forgæves, og blot tydeliggjort den tendens, som har eksisteret de seneste mange år. Når studerende fravælger at søge sygeplejerskeuddannelsen, så er det ikke nødvendigvis uddannelsen de fravælger, derimod den løn, det arbejdsmiljø, og de karrieremuligheder uddannelsen giver eller ikke giver adgang til.
Vi vil i denne kronik adressere de ulemper der eksisterer i forhold til løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder
Det er en generel tendens, at den neoliberale udvikling i samfundet har deklassificeret uddannelsen til sygeplejerske, så gruppen er blevet en moderne arbejderklasse. Tilsvarende deklassificering er sket på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen.
Sygeplejerskearbejdet – et reproduktivt arbejde
Sygeplejerskearbejdet er, (som lærer, pædagog og socialrådgiverarbejdet) et reproduktivt arbejde, et semi-professionelt (løn)arbejde, hvor varetagelsen er knyttet til alle de funktioner, som mennesker udøver for at opretteholde egen eksistens. De reproduktive funktioner varetoges tidligere i familien, men er gennem de sidste ca. 200 år blevet ’udliciteret’ til samfundet, gennem semi-professionel varetagelse af specifikke reproduktive områder. Sygeplejersker er således beskæftiget med samtlige de sundhedsfaglige reproduktive opgaver, som defineres inden for den primære- såvel den den sekundære sundhedssektor.
Produktivt – og reproduktivt arbejde
I den klassiske økonomi tilbage til Karl Marx opdateret af Thomas Piketty i ’Kapital og ideologi ’ skelnens der mellem to forskellige arbejdstyper:
- Produktivt arbejde, som er monetært værdiskabende, dvs. alle de aktiviteter som igangsættes i samfundet med henblik på, at øge produktion og kapital.
- Reproduktivt arbejde, al det som indgår i opretholdelsen af det enkelte menneskes liv, som fødsel, graviditet, børne- og ungdomsopdragelse, skole- fritidsaktiviteter, opretholdelse af helse, pasning, omsorg/pleje, sygdom og død.
Det produktive arbejde defineres som værdiskabende, i og med der er en kapitalejer som stiller produktivmidler til rådighed for arbejdskraften, som dermed skaber en merværdi. Det reproduktive nødvendige arbejde, er alt det, der ikke er monetært og merværdiskabende. Det reproduktive arbejde, ses som en samfundsmæssig udgift, hvorfor det reproduktive arbejde evalueres kontinuerligt med henblik på fortsat minimering af udgifterne.
Sygeplejerskearbejdet – en samfundsmæssig udgift
Sygeplejerskearbejdet, er et reproduktivt (primært kvinde) arbejde. Det er et problem, at de reproduktive funktioner aldrig er blevet værdisat, og dermed ikke værdsat på linje med de produktive funktioner. Det reproduktive sygeplejerskearbejde, har derfor aldrig opnået løn, arbejdsforhold, karrieremuligheder som ’mandearbejdet’ i den produktive sektor.
Om det reproduktive sygeplejerskearbejdes værdisættelse
Emma Holten skriver i sin bog ’Underskud’, fra 2024, om omsorgsarbejdets (sygeplejerskearbejdet) værdisættelse, bl.a.:
“Omsorgsarbejdet er ikke bare et brugsprodukt til individet – men til hele samfundet. Da jeg selv var indlagt var omsorgsarbejdet, som blev gjort med min krop ikke bare en udveksling mellem 2 parter. Omsorgen gjorde min krop i stand til at skabe værdi – i alle dele af samfundet”.
Dvs. det var en samfundsmæssig investering i individet, som i rask tilstand derefter kunne genoptage sit normale liv herunder, komme tilbage på arbejdsmarkedet i den produktive sektor. Eksemplet viser, at den reproduktive sektor er en forudsætning for, opretholdelsen af den produktive sektor. Den offentlige investering i omsorgsarbejdet kommer ’alle’ til gode, ikke bare individet selv, men samfundet. “Al omsorgsarbejdet er til os alle sammen“, som Holten skriver.
Holten giver her ligesom fx T. Piketty udtryk for, at “der ikke er en klassisk erhvervsmæssig relation mellem overskud og underskud på omsorgsområdet”. Men derimod, at overskuddet af omsorgsarbejdet begrundes i hele modtagerens lange efterfølgende liv og muligvis også forbedrede erhversmæssige status. Den eksisterende vurdering af omsorgsarbejdet som ’ren udgift’, er langt hen ad vejen en økonomisk teoretisk konstruktion, som i høj grad er medvirkende til, at det reproduktive arbejde vurderes som ’betydningsløst’ og ’lavstatus’ i en samfundsmæssig kontekst, og alene at have betydning for enkeltindivider.
Arbejdsgiverne taler sygeplejerskefaget ned
Læger og sygelejersker topper i samtlige troværdighedsmålinger, eks. sidst i målingernes 13-årige historie hos Radius CPH. Dvs., at befolkningen er meget tilfredse med sygeplejerskenes troværdighed og arbejde. Derimod har arbejdsgiverne indtaget en anden holdning, de er konkret medvirkende til, at tale sygeplejerskefaget ned og omtaler sygeplejerskearbejdet som udgiftkrævende, belastende for skatteyderne og området er til stadighed genstand for besparelser eks. normeringsreduktioner. Eksemplerne er legio, men vi nævner eet politisk eksempel på nedvurdering af sygeplejerskearbejdet: Da hovedstadens Sundhedsfaglige Arbejdsgiver takkede alle sygeplejerskerne i Hovedstaden for deres store indsats under COVID 2020, fremsendte de et ’personligt honning hjerte’ med ordene: ”TAK”.
Dvs., at de der burde løfte faget og fremhæve vigtigheden af sygeplejerskearbejdet, taler faget ned. Havde arbejdsgivernes honoreret sygeplejerskernes arbejde, som i en produktiv enhed, ville taknemmeligheden formentlig have vist sig i en relevant honorering.
Disse strukturelle forhold ved det reproduktive arbejde, fører frem til nogle væsentlige udfordringer, vedrørende rekrutteringen til sygeplejerskefaget.
Lønforhold
Den danske model har muligvis fastlåst en for lav løn for det reproduktive sygeplejerskearbejde? Løn skal ses og forstås som basisløn, ikke som løn, der inkluderer vagttillæg aften, nat, week-end, helligdage osv. En nyuddannet sygeplejerske: 28.466,67kr månedligt; årligt: 341.600 kr i følge Dansk Sygeplejeråds lønoversigt fra 2025. Mange af sygeplejerskernes lønopgørelser præsenteres på baggrund af, at sygeplejerskerne springer rundt i aften, nat, weekend, søn- og helligdages vagter, hvilket ’hæver’ lønnen, men som også samtidig skaber en livssituation, som kan være vanskelig at forene, med et aktivt liv med egne interesser, for ikke at tale om livet som forældre og deltager i en familierstruktur.
Lønniveauet taler for sig selv: Hvordan skal en nyuddannet sygeplejerske kunne klare sin husholdningsøkonomi, herunder betale for babysitting ved vagtbyrder, hvor hun i gennemsnit honoreres med et bruttotillæg på ca. 70 kr. i timen? Kunne komme ind på boligmarkedet i byerne osv.?
Arbejdsforhold
Sygeplejersken er det ’kit’ der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen – og sygeplejersken er formidler mellem de forskellige faggrupper, patienter, klienter og pårørende. Sygeplejerskerne er til stede 24 timer alle dage og træder til der, hvor de andre faggrupper ikke er på vagt, fx når tekniske ting går i stykker, depotvarer skal findes frem, blodprøver skal tages udenfor bioanalytikernes arbejdstid, fysioterapitræning fx lungefysioterapi osv. og ofte bliver sygeplejerskerne tilkaldt til ekstravagter.
Bemandingen er fastsat efter minimale standarder, og bygger på tayloristiske principper, mens arbejdets karakter altid overskrider det standardiserede, det er ikke medtænkt, at sygeplejersker arbejder med mennesker, patiener som pårørende, der har angst, smerter, uro, bekymringer.
Arbejdet handler både om ’rene områder’ dvs. sterile forhold i kliniske situationer fx oplægning af katheder, injektionsgivning, drop oplægning, men i lige så høj grad også om ’urene områder’– såsom menneskelige sekreter og affaldsstoffer. På kort tid skal sygeplejersken rumme mange forskellige opgaver, der skal fordeles på et stort antal medarbejdere med forskellige kompetancer – sygeplejersken drænes og udmattes, sygeplejersken lever med en konstant uro og ’dårlig samvittighed’ over, at vedkommende ikke er nok til stede for at løse de opgaver, som kræves. Der er konstant flere opgaver, end der er timer og personaler til.
Sygeplejersker udsættes for alle hånde aggressioner fra patienter og pårørende, som ofte er ramt af en hård skæbne, som er meget syge eller i sidste livsfase. Undertiden også når de er vrede på livet, på vor Herre, på omgivelserne og er frustrerede eller i krise. Det betyder, at sygeplejersken selv skal have overskud, endvidere risikerer sygeplejersker at blive ’slået ud efter’, ’direkte slået’ og udsat for ’stalking’.
Når sygeplejerskerne har vagt vil kantinerne være lukkede, og der er reelt ikke pauser, da man er så få til stede, at det er nødvendigt at stå til rådighed, når der er behov for det. Der er ikke børnepasningtilbud i vagterne, det betyder, at lønnen skal dække privat pasningsordning, hvilket især bliver en udfordring for enlige forældre.
En sygeplejerske skal i gennemsnit møde ca. en halv time før mødetid for at klæde om, ikke sjældent i en kælder, der ligger i vis afstand fra, afdelingen hvor vedkommende arbejder. Smykker og eget tøj skal af, før man ifører sig en uniform, hvor det oftest er en udfordring at finde passende størrelse og komfort. Hvilket ikke er flatterende og helt uværdigt. Andre faggrupper kan nøjes med en kittel eller andet, som de vil.
Hvilken socialiseing har det moderne menneske, som søger til sygeplejerskeuddannelsen
Udover en tilpasning og forbedring af ovenstående løn, arbejdsvilkår, er det vigtigt, at sygeplejerskens arbejds- og uddannelsesinstitutioner er opmærksomme på hvilke ønsker og værdier for ’det gode liv’, de kommende sygeplejersker har:
Det ’gode’ liv handler for nutidens unge bl.a. om:
🔹At øge egen selvrealisering og egen valorisering
🔹At tage hensyn til sig selv og ens nærmeste
🔹At prioritere samvær med partner, børn, familie, venner mfl.
🔹At få en bolig, der ligger tæt på arbejdet
🔹At eje en sufficient transportmulighed
🔹At holde sammenhængende lange weekends, og ferier
🔹At planlægge sin egen arbejdstid
🔹At skifte jobfunktion og job, når man har lyst og
🔹At have råd til at holde afbreak i arbejdslivet
Lad os kort stipulere nogle tiltag, som måske kan være med til bygge sygeplejerskearbejdet op gennem nye karrieveje
🔹Sygeplejerskernes autorisation skal indbefatte autonomi i eget arbejdsfelt
🔹Budgetterne inden for sundhedsvæsenet skal ændres så de opdeles i behandlingstiltag- og omsorg og plejetiltag, dermed får sygeplejerskernes deres eget budget
🔹Sygeplejerskernes autorisation skal omfatte udvidet ordinations- og behandlingsret
🔹Grunduddannelsen og autorisationsretten må adskilles således, at autorisationsretten tildeles efter et tilrettelagt praktik forløb, og efter endt professionsbachelor uddannelse
🔹Efter endt professionsbacheloruddannelse og efter autorisatstildeling skal det være muligt at specialisere sig gennem flere fastlagte diplomuddannelser på professionshøjskolerne – og kandidatuddannelser på universteterne
Vi bor i en velfærdsstat, og det betyder, at alle vederlagsfrit kan få den pleje og omsorg, de har behov for. Vi taler ikke for at privatisere det reproduktive sygeplejerskearbejde, vi taler for, at det reproduktive sygeplejerskearbejde må tildeles sammenlignelig løn, -arbejdsforhold, -karrieremuligheder, som det produktive arbejde i den private sfære, for at kunne tiltrække og fastholde sygeplejerskerne i den reproduktive offentlige sektor.
Vi er for, at velfærdsstaten opretholdes, og vi er for, at honorere de reproduktive jobs værdigt, så nogle fortsat vil bidrage til sygeplejerskearbejdet i Danmark.
