Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Advance Care Planning -Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling

Af Britta Hørdam, Seniorforsker, ph.d.

Advance Care Planning (ACP) Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling
Mette Asbjørn Neergaard & Mette Kjærgaard Nielsen.
Munksgaard, 2024, 133 sider 275 kr.

Patientinvolvering, familiesygepleje, borgernær sygepleje, patientinddragelse og hospital i hjemmet er aktuelle begreber i udfordringen med at behandle og pleje patienter hjemme i deres egne vante omgivelser. Desværre mangler der ofte evidensbaseret viden og modeller til at sikre inddragelse af den enkelte patient/familie.

Det er der heldigvis råd for med denne udgivelse, som netop er udkommet og præsenterer en grundig og praksisnær indføring til evidensbaseret praksis med Advance Care Planning (ACP), på dansk ’Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling’.

Modellen er blevet til gennem forskning og udvikling i flere lande, men er primært blevet udforsket og udviklet i USA. I bogen beskriver danske læger og sygeplejersker modellens betydning og fremtidige perspektiver i en dansk kontekst. Forfatterne fremhæver, at både danske og internationale forskningsresultater er grundlaget i forhold til udvikling og evidensbasering af ACP i en dansk kontekst.

Begrebet ACP, som omhandler patientens ønsker for fremtidig pleje og behandling, er i sagens natur derfor centreret omkring mest mulig involvering af patienters egne mål og ønsker til fremtidig pleje og behandling ved alvorlig, kronisk og langvarig sygdom. Dette praktiseres gennem en systematisk samtale med patienten og evt. dennes familie/pårørende.

ACP er ikke bare et begreb, men en tilgang, der vil være velegnet at kende og inddrage for alle personalegrupper, der yder pleje og behandling til mennesker med kroniske lidelser, uagtet om de er indlagt på hospitalet eller hjemmeboende.

ACP i USA er primært udviklet i palliationsøjemed, men begrebet og den tilhørende grundige praksisnære model ser ud til at kunne anvendes i mange andre sammenhænge, hvor behandling og pleje til mennesker med alvorlig, kronisk og langvarig sygdom er til stede. Modellen indeholder fire trin omhandlende: forberedelse til samtale, selve samtalen, inddragelse af diverse kontekster samt efterfølgende dokumentation og opfølgning.

Denne bog anbefales til både studerende, medarbejdere, undervisere og alle med interesse for aktiv patientinddragelse i eget eller pårørendes pleje- og behandlingsforløb.

En meget velstruktureret og læsevenlig udgivelse, der også har tilført inspiration til mine egne skriverier.

Læs også forskningsartiklen: Dansk konsensus-betegnelse og definition for Advance Care Planning (ACP): Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FPB)

 

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97