Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Hospicesygeplejersker under Covid-19 pandemien oplevede moralsk skade og potentiel sekundær tramatisering

Download som PDF

Hanne Mørkenborg Bové, Vibeke Røn Noer, Camilla Askov Mousing. Being a Hospice Nurse in Times of the COVID-19 Pandemic – A Phenomenological Study of Providing End-of-Life Care. Journal of Hospice & Palliative Nursing; 2023, 25 (5): 277-285.
DOI: 10.1097/NJH.0000000000000961

Af Camilla A. Mousing, lektor, ph.d., caac@via.dk

Introduktion

Mulighederne for at yde pallierende sygepleje ved livets afslutning ændrede sig betydeligt under COVID-19-pandemien, hvilket, i den specialiserede palliative indsats, lagde et enormt pres på hospicefilosofien og dens kerneværdier.
Denne undersøgelse havde til formål at undersøge de levede erfaringer hos hospicesygeplejersker, der leverede palliativ sygepleje til patienter indlagt på et regionalt hospice under pandemien.

Metode

Forskningen baserede sig på data fra 10 individuelle dybdeinterview med hospicesygeplejersker. Reflective Lifeworld Research, som beskrevet af Dahlberg (2008), strukturerede og guidede undersøgelsens dataindsamling og analyse.

Resultater

Pandemien, og de medfølgende restriktioner, ledte til følelser af usikkerhed og uvanthed inden for sygeplejefaget. Oplevelsen af at udøve palliativ sygepleje beskrives i data som to dimensioner af sygeplejen, en eksistentiel dimension og en praktisk-relateret dimension, der udfoldes i artiklen igennem to konstituenter; oplevelsen af at være hospicesygeplejerske og at udøve palliation ved livets afslutning.
Udforskning af den sidstnævnte konstituent afslørede yderligere nuancer og perspektiver, herunder tilpasning til en ny jobposition og dét at navigere i et regelregime ved at ’bøje reglerne’.
At yde palliativ sygepleje ved livets afslutning under COVID-19-regimet fremstod som en meget udfordrende og foruroligende oplevelse. Sygeplejersker stod over for det dobbelte pres at skulle overholde strenge regler og restriktioner, mens de bestræbte sig på at levere kvalitetsmæssig god og empatisk pallierende sygepleje, i tråd med hospicefilosofien og de grundlæggende kerneværdier denne omfatter.
Sygeplejersker oplevede et betydeligt tab af jobtilfredshed, potentiel ’moralsk skade’ (moral injury) og høj risiko for sekundær traumatisering, hvilket understreger pandemiens dybe indvirkning på dem, der stod i spidsen for den palliative hospicesygepleje.

Konklusion

Undersøgelsen afslørede, at den oplevede moralske skade og potentielle sekundære traumatisering blandt sygeplejersker, forbundet med deres oplevede manglende evne til at opfylde den nødvendige og kendte rolle som hospicesygeplejerske, havde markant betydning for deres trivsel og arbejdsglæde. Praktiske foranstaltninger i forhold til at afbøde moralsk skade, såsom at fremme et støttende arbejdsmiljø, anerkende den følelsesmæssige belastning og fremme åben kommunikation, er nødvendige opmærksomhedspunkter i fremtidige lignende situationer.