
Dagen giver dig inspiration til arbejdet i ældreplejen og praksisnær viden om, hvordan I kan komme godt i gang eller fortsætte arbejdet med temaer som forebyggelse, velfærdsteknologi, ledelse, tiltrækning af medarbejdere og det gode måltidsfællesskab. Programmet er bygget op omkring samtale og dialog med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra videnspersoner og kommuner, som arbejder med de forskellige temaer. Du får konkret og håndgribelig erfaring med hjem til dit arbejde gennem aktive parallelsessioner. Vidensdagen er for dig, der arbejder som medarbejder eller leder i ældreplejen, og som gerne vil have mere viden, inspiration og konkrete råd til at komme i gang eller videreudvikle arbejdet med de forskellige temaer, som Vidensdagen sætter på dagsordenen.
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Nanna Skovgaard kommer og fortæller om udviklingen af ældreplejen i lyset af ældrelov og sundhedsreform, og der er mulighed for at deltage i breakout-sessioner om Fremfærd-projekter under overskrifter som ‘Forebyggelse på ældreområdet’, ‘Ledelseslaboratoriet’, ‘Ældrelov på plejehjem’ og ‘Velfærdsteknologi i ældreplejen’.
Tid og sted: Torsdag d. 12. november 2026 kl. 9.30 – 15.15 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Tilmelding er gratis






