
Hvordan trapper man sikkert ud af psykofarmaka? Hvordan skelner man mellem abstinenser og tilbagefald? Hvad gør man, hvis udtrapningen allerede er gået galt? Hvordan håndterer man et reelt tilbagefald? Og hvilke alternativer findes der, hvis medicinen ikke længere er den løsning, man ønsker? Interessen for udtrapning og alternativer til medicin er vokset markant de seneste år. Ny forskning – hvoraf meget er dansk – har udfordret gamle antagelser om, hvordan og ikke mindst hvor hurtigt man kan trappe ud af medicinen. Bare de seneste år har vi fået markant ny viden om, hvordan hjernen og nervesystemet reagerer på en for hurtig udtrapning, og hvad der øger sandsynligheden for et godt forløb. I dette foredrag deler psykolog, forsker og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen den nyeste viden om udtrapning af antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner, stemningsstabiliserende midler og ADHD-medicin.
Tid og sted: Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 19.00 – 21.30, Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København
Pris: 185,00 kr. inkl. billetgebyr







2 kommentarer til “Udtrapning af psykofarmaka – abstinenser, udtrapning og alternativer”
Finns det på bok
MVH evalis
Hej Evald.
Tak for at skrive. Bogen findes blandt andet her:
https://www.gucca.dk/
Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka