Af Trine Lykkegaard Sønderkær, sygeplejerske, cand.mag. og lektor, sygeplejerskeuddannelsen, University College, VIA Viborg.
Som en bølge
Maja K. Kyrsting
Forlaget Forfatterskabet.dk, 2026
264 sider, 250 kr.
Bogen fortælles af Irma, mor til Tim og Tumle og gift med Sverre. Romanen er Majas K. Kyrstings debut og kredser om Tim, en dreng i begyndende teenageår, som ikke trives inden for skolens og samfundets rammer og lever med skolefravær, samtidig med at han har et stærkt ønske om at passe ind. Som læser føres man tæt på en familie, hvor kærlighed, bekymring og magtesløshed er vævet uløseligt sammen, og hvor mistrivsel rammer hele familien. Tidligt i romanen bliver man fanget af fortællingen, og det bliver let at forestille sig, hvordan livet i familien opleves indefra.
Irma forsøger gennem hele bogen at bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid. Minderne bliver en livline: ”Disse minder er en slags opsparing, jeg ikke vidste, jeg fik brug for.”
Sproget er poetisk og billedrigt. Havet og bølgerne vender tilbage som både trussel og nødvendighed: ”Vi er blevet væltet omkuld af en kæmpe bølge, har svømmet rundt under overfladen uden at vide, hvilken vej som er op.” Senere bliver bølgerne et sted, hvor ensomheden ophæves, og hvor det bliver muligt at være sig selv.
Moderrollen fremstilles med både styrke og dyb utilstrækkelighed. Irma undskylder over for Tim og sætter ord på smerten: ”At det, mit hjerte ønsker at give, ikke er det, mit hjerte kan give.” Samtidig peger hun på Tims vedholdenhed: ”Du øver dig på livet.”
Tumle træder frem som den, der risikerer at glide i baggrunden. Familiedynamikken beskrives billedligt som Tumle og Sverre i en luftballon, mens Irma og Tim hænger i et reb under kurven. Skyld og dårlig samvittighed over for Tumle synliggør, hvordan søskende også påvirkes af langvarig mistrivsel.
Bogen rummer tydelig samfunds- og systemkritik. Tabt arbejdsfortjeneste markeres som kommunens paradoksale forslag: ”Deres bedste og eneste forslag.” Systemet skildres som ”en stor lukket dør med et nøglehul, vi skal forstå at finde igennem”, og arbejdsvilkår i omsorgsfag problematiseres, når: ”Fart trumfer etik. Rette ind, frem for ud.”
For en sygeplejefaglig læser er bogens refleksioner over omsorg, tempo og menneskelig værdighed centrale. Om mødet med mennesket bag diagnoser skriver Irma: ”Det får åbenlyst mennesker til at blomstre” og afslutter i en eksistentiel undren: ”Uden omsorg hvad er et menneske så?”
Bogen afsluttes med et spirende håb symboliseret i et hav, der bliver ”stille og blågrønt.” Den kan anbefales til alle, der arbejder i velfærdsfag og som møder børn, unge og familier i mistrivsel, da den giver et nødvendigt indblik i, hvordan professionel hjælp opleves indefra, og hvordan relationer, tid og omsorg bliver afgørende, når systemer ikke slår til.
