Annonce

Medicinrelateret ‘Missed Nursing Care’ i danske akutmodtagelser

Medicinrelateret ‘Missed Nursing Care’ i danske akutmodtagelser

Nielsen LN, Mainz H, Andersen KV, Lisby M. Medication-related missed nursing care and nurse work experience in Danish short-stay units: Findings from a national sub-study. International Emergency Nursing. 2026;88:101886. https://doi.org/10.1016/j.ienj.2026.101886

Louise Nørskov Nielsen, akutsygeplejerske, cand.scient.san. louisenoerskov@gmail.com

DOWNLOAD RESUMÉ

Resumé

Introduktion
’Missed Nursing Care’ dækker over nødvendig pleje, der udelades, forsinkes eller kun udføres delvist. I akutmodtagelser kan høj arbejdsbelastning og mange akutte patienter øge risikoen for, at blandt andet medicinrelaterede opgaver ikke udføres rettidigt. Formålet med studiet var at undersøge forekomsten af medicinrelateret Missed Nursing Care (MNC), sammenhængen med sygeplejerskers kliniske erfaring samt de hyppigste årsager til MNC.

Metode
Tværsnitsstudiet var baseret på nationale data om MNC og omfattede 319 sygeplejersker fra akutmodtagelser på 16 danske hospitaler. Anonyme data blev indsamlet med det validerede danske spørgeskema MISSCARE Survey i perioden august 2022 til oktober 2023. Sammenhænge blev analyseret med multipel logistisk regression og justeret for mulige confounders.

Resultater
I alt rapporterede 63,0% manglende planlagt medicinadministration inden for 60 minutter før eller efter det ordinerede tidspunkt; 63,3% rapporterede manglende p.n. medicin (efter behov) inden for 15 minutter og 73,0% manglende vurdering af medicinens effekt. Sygeplejersker med op til to års klinisk erfaring var mindre tilbøjelige til at rapportere manglende planlagt medicinadministration end mere erfarne sygeplejersker (justeret odds ratio 0,37 (0,17-0,80)).

Der var ingen statistisk signifikante forskelle for PN-medicin eller vurdering af medicineffekt. De hyppigste årsager til MNC var uventet stigning i patientantal og/eller sygdomsgrad (90,3%) og utilstrækkelig bemanding (90,0%).

Diskussion
Resultaterne viste, at medicinrelaterede opgaver kan være udfordret i danske akutmodtagelser. Sammenhængen mellem erfaring og manglende planlagt medicinadministration kan afspejle forskelle i opgavefordeling og ansvar, da erfarne sygeplejersker ofte varetager komplekse patienter, koordination og supervision. De organisatoriske årsager understreger, at MNC bør forstås i sammenhæng med arbejdsvilkår og ressourcer.

Konklusion
Medicinrelateret MNC forekom hyppigt i danske akutmodtagelser. Sammenhængen med erfaring var statistisk signifikant for manglende planlagt medicinadministration, mens organisatoriske forhold var de hyppigst angivne årsager.

Implikationer for praksis
Målrettet undervisning, tilstrækkelig bemanding og et understøttende arbejdsmiljø bør prioriteres for at understøtte og styrke sygeplejerskers kompetencer og patientsikkerheden i danske akutmodtagelser.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97