Anna Pia Holmgaard, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg. anna.holmgaard@gmail.com BA-projekt afleveret 05.05.2026. Vejleder: Mathilde Meedom Hermansen.
BA-projektet er ikke længere tilgængeligt, da en af informanterne har trukket sit samtykke tilbage.
Resumé
Introduktion
Hormonprævention er en af de mest anvendte præventionsformer blandt unge kvinder i Danmark. Nyere forskning dokumenterer en øget risiko for psykiske bivirkninger – særligt hos kvinder i alderen 15–19 år. På trods af dette viser undersøgelser, at psykiske bivirkninger ikke systematisk bliver adresseret i praksis. Ba-projektet har undersøgt, hvordan sundhedsplejersker kan styrkes i arbejdet med at informere og vejlede unge kvinder om psykiske bivirkninger ved hormonprævention.
Metode
Projektet anvendte en kvalitativ, fænomenologisk-hermeneutisk tilgang med semi-strukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Der blev gennemført ét individuelt interview og ét fællesinterview med i alt tre sundhedsplejersker i kommunale sundhedstilbud. Empirien er analyseret med Ricoeurs tre-trins model og fortolket gennem teorier om klinisk kompetenceudvikling (Benner), omsorg (Martinsen) og sundhedskompetence (Nutbeam).
Resultater
Fundene viser tre centrale barrierer:
1. Manglende systematik
2. Manglende fælles fagsprog
3. Uklare rammer for vejledning om psykiske bivirkninger ved hormonprævention.
Sundhedsplejerskerne udviser faglig refleksion og et ønske om udvikling, men arbejder primært ud fra individuel erfaring frem for en fælles struktur. Unge kvinder kobler ikke altid psykiske symptomer til hormonprævention og giver sig selv skylden.
Diskussion
Fundene afspejler et implementeringsgab mellem ny forskningsviden og klinisk praksis. Udfordringerne er strukturelle og organisatoriske, snarere end udtryk for individuelle faglige mangler.
Konklusion
Sundhedsplejerskens muligheder kan styrkes gennem fælles fagsprog og videndeling, justering af redskaber til udskolingssamtaler samt tilpasset kommunikation på de unges præmisser.
Implikationer for praksis
Projektet peger på konkrete tiltag: integration af hormonprævention og psykiske bivirkninger i udskolingssamtalen samt en to-delt postkort-kampagne rettet mod både unge og sundhedsprofessionelle.
Young women and psychological side effects of hormonal contraception
Clinical dissertation by Anna Pia Holmgaard, RN. anna.holmgaard@gmail.com UCL University College, Nursing Programme Svendborg. Submitted 05.05.2026. Supervisor: Mathilde Meedom Hermansen.
Abstract
Introduction
Hormonal contraception is one of the most widely used contraceptive methods among young women in Denmark. Recent research documents an increased risk of psychological side effects – particularly among women aged 15–19. Despite this, studies show that psychological side effects are not systematically addressed in clinical practice. This project examines how public health nurses can be strengthened in their work of informing and counselling young women about the psychological side effects of hormonal contraception.
Methods
The project applies a qualitative, phenomenological-hermeneutical approach using semi-structured interviews as the method of data collection. One individual interview and one joint interview were conducted with a total of three public health nurses working in municipal health services. Data were analysed using Ricoeur’s three-step model and interpreted through theories of clinical competence development (Benner), care theory (Martinsen) and health literacy (Nutbeam).
Results
Findings identify three central barriers:
1. Lack of systematic approaches
2. Lack of shared professional language
3. Unclear frameworks for counselling about psychological side effects.
Public health nurses demonstrate professional reflection and a desire for development, but rely primarily on individual experience rather than shared structure. Young women do not always connect psychological symptoms to hormonal contraception and tend to blame themselves.
Discussion
The findings reflect an implementation gap between emerging research knowledge and clinical practice. The challenges are structural and organisational rather than individual professional shortcomings.
Conclusion
Public health nurses’ capacity can be strengthened through shared professional language and knowledge-sharing, adjustment of tools used in school health consultations, and adapted communication that meets young women on their own terms.
Relevance to clinical practice
The project identifies concrete initiatives: integrating hormonal contraception and psychological side effects into school health consultations, and a two-part postcard campaign targeting both young women and health professionals.
