“Det er ikke bare den hvide verden”. Hjemmesygeplejefaglighed mellem marmeladeglas, mennesker og magt (Laugesen, J. B., 2026). Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet. Hoved-vejleder: Mari Holen, med-vejleder: Anne Marie Dahler.Ph.d.-programmet Sundhed og Samfund Ph.d.-skolen Mennesker og Teknologi Institut for Mennesker og Teknologi Roskilde Universitet.
Janne Bryde Laugesen. Ph.d., lektor, sygeplejerske & cand.mag. Pædagogik. jbla5@ucl.dk
Introduktion
Ph.d.-afhandlingen er en undersøgelse af, hvordan hjemmesygeplejefaglighed bliver til som professions- og omsorgspraksis i det kommunale sundhedsvæsen. Afsættet for afhandlingen er de omfattende forandringer, som præger det danske sundhedsvæsen. Her positioneres kommunerne som en central del af løsningen gennem ambitioner om mere behandling i hjemmet, større grad af frit valg og øget autonomi for både borgere og sundhedsprofessionelle.
Metode
Afhandlingens vidensbidrag er artikelbaseret og er udviklet gennem tre analyser. Metodisk kombineres Bourdieu-inspireret dokumentanalyse i form af en registrantanalyse med deltagende feltobservationer og interviews, inspireret af post aktør-netværksteori og Annemarie Mols praksiografi. Udgangspunktet er, at hjemmesygeplejefaglighed ikke er en fast størrelse, men formes og udvikles i forskellige sammenhænge.
Resultater
Den første analyse undersøger eksterne og interne italesættelser af hjemmesygeplejefaglighed i perioden 1983–2005 gennem tekstanalyse. Perioden dækker fremvæksten af det kommunale sundhedsvæsen fra begyndelsen af moderniseringen af den offentlige sektor i 1983 frem mod strukturreformen i 2007. Analysen viser, at centrale kampe har handlet om omsorg, koordination og ledelse samt kompetencer. Den anden analyse, baseret på feltarbejde og interviews, viser, hvordan bestemte omsorgslogikker opstår, når borgerens hjem er rammen for sygepleje.
Logikkerne viser, hvordan det bliver vigtigt for både borger og sygeplejerske at kontrollere hjemmet, tilpasse plejen til både borgerens og den professionelles vaner og udføre opgaver, der kan ligne service. Den tredje analyse fokuserer på grænsearbejde mellem sygeplejersker og SOSU-personale. Den viser, at hjemmesygeplejefaglighed formes gennem forhandlinger og særligt hierarkiseringer, som ikke nødvendigvis følger formelle kompetenceniveauer.
Diskussion
På tværs af analyserne og som et bidrag til praksis udvikles dels begrebet forligende faglighed, dels en model til at forstå begrebet. Modellen illustrerer, hvordan hjemmesygeplejefaglighed formes i en situationel og dynamisk proces mellem nærhed til borgeren, kommunal og statslig styring, relationer til andre fagudøvere samt egne faglige forståelser og idealer. Begrebet og modellen om forligende faglighed kan anvendes i både det borgernære og organisatoriske arbejde til at skærpe refleksioner over, hvordan og hvornår hjemmesygeplejen tager udgangspunkt i forskellige måder at værdisætte omsorg og profession.
Konklusion
Afhandlingen viser, at hjemmesygeplejersker praktiserer i et felt med ofte modstridende krav, hvor både hjemmet og det tværfaglige samarbejde om sygepleje spiller en aktiv rolle for faglighedens tilblivelse. Hjemmesygeplejefaglighed bliver således kontinuerligt til gennem samspil mellem politiske rammer, faglige vurderinger og borgerens hverdagsliv.
