Johansen, A. V., Swane, C. E., Evron, L., Bay, L. T., Vasantharajan, S., & Nielsen, D. S. (2026). Healthcare Experiences of Older Adults with an LGBT+ Identity: An Integrative Review. Healthcare, 14(8), 1110. https://doi.org/10.3390/healthcare14081110
Af Anders Valentin Johansen, ph.d. studerende, cand. scient. san. publ. Johansen@rsyd.dk
Resumé
Introduktion
Ældre personer med en LGBT+-identitet er underbelyst i sundhedsvæsenet, og der foreligger kun begrænset forskning på området. Eksisterende studier peger på, at ældre personer med en LGBT+-identitet har særlige sundhedsmæssige udfordringer sammenlignet med heteroseksuelle jævnaldrende, delvist formet af livslange erfaringer med stigma og diskrimination i både samfund og sundhedsvæsen.
Metode og resultater
Der blev gennemført et integrativt litteraturreview efter PRISMA-retningslinjerne. Der blev foretaget en systematisk søgning i flere databaser, og studier blev inkluderet ud fra på forhånd definerede inklusions- og eksklusionskriterier. I alt 18 studier med tilsammen ca. 450 deltagere blev inkluderet, og alle studier indeholdt en kvalitativ komponent. Data blev analyseret ved hjælp af systematisk tekstkondensering. Analysen identificerede tre overordnede temaer:
1. Dobbelt diskrimination – erfaringer med stigma og forventet frygt i mødet med sundhedsvæsenet.
2. Relationelle netværk som essentielle, men sårbare støttefunktioner i alderdommen.
3. Sundhedspraksisser som formende for inklusion eller usynlighed – behovet for kompetence og anerkendelse.
Tema 1 viser, at ældre personer med en LGBT+-identitet kan opleve betydelig usikkerhed og frygt i kontakten med sundhedsvæsenet, præget af tidligere oplevelser med diskrimination og forventninger om stigma.
Tema 2 understreger betydningen af sociale netværk – ofte omtalt som “valgte familier” som centrale kilder til støtte i alderdommen, samtidig med at netværkene kan være skrøbelige som følge af alder, tab og AIDS-epidemiens konsekvenser.
Tema 3 peger på, at sundhedsprofessionelles kompetencer, holdninger og praksisser er afgørende for, om ældre LGBT+-personer mødes som legitime og synlige patienter, eller om de oplever usynliggørelse og eksklusion.
Konklusion
Fundene fremhæver betydelige barrierer for ældre personer med en LGBT+-identitet i mødet med sundhedsvæsenet, herunder frygt for diskrimination og udfordringer ved at være åbne om deres identitet. Sociale netværk spiller en afgørende rolle som støtte, mens sundhedsprofessionelles kompetencer og praksis er centrale for at sikre inkluderende og ligeværdig pleje og behandling.
Implikationer for praksis
Reviewet understreger behovet for yderligere forskning i ældre LGBT+-personers møde med sundhedsvæsenet samt for øget politisk og organisatorisk opmærksomhed på området. Der er et vedvarende behov for systematisk kompetenceudvikling blandt sundhedsprofessionelle og for rammer, der understøtter en inkluderende og fagligt kvalificeret pleje af denne befolkningsgruppe.
