Af Anita Lunde og Jette Westenholz Jørgensen, Lektorer ved Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College. anil@via.dk eller jejo@via.dk
På en nylig temadag afholdt af sygeplejerskeuddannelsen i VIA blev der sat fokus på dannelse som et afgørende aspekt i forhold til, at studerende udvikler sig til både dygtige og myndige professionsudøvere. Sygeplejerskeuddannelsens opgave er således, ifølge oplægsholder Niels Tange, at bidrage til udviklingen af en dobbeltkompetence, hvor de studerende både dygtiggøres og myndiggøres (Tange, 2025).
Det centrale spørgsmål er imidlertid, hvordan dette kan realiseres, og hvad der kendetegner den dygtige og myndige sygeplejerske?
Uddannelse og dannelse i en reformtid
Dannelsesaspektet aktualiseres yderligere af den kommende bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen. Her står vi over for en forkortelse af den teoretiske del af uddannelsen, en mulig reduktion af bachelorperioden samt øgede krav om fleksible forløb på tværs af sundhedsuddannelserne. Samtidig lægges der op til mere professionsrettet, simulationsbaseret og praksisnær undervisning. Der skal desuden ”luges ud” i ældre teorier, og i højere grad sikres, at de studerende er rustet til hurtigt at indgå i den kliniske hverdag og dermed forebygge det såkaldte praksischok. Endelig indebærer trepartsaftalerne fra 2023, at de studerende i klinik på 6. semester bliver lønnet og delvist indgår i normeringen.
Vi varetager som undervisere på en professionshøjskole uddannelsen af kommende sygeplejersker med det mål, at de kan udøve professionen selvstændigt, reflekteret og ansvarligt i komplekse sammenhænge. Med reference til Hans Finks forståelse af dannelsesbegrebet kan vi uddanne de studerende, hvorimod dannelse er langt mere kompleks; den finder sted i den enkelte, indarbejdes i personligheden og får betydning for den enkeltes fremtidige livsudfoldelse.
Dannelse indebærer en række idealer såsom integritet, ansvarlighed, åbenhed og selvstændighed (Fink, 2022). Selvom disse idealer rækker ud over selve uddannelsen, er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at understøtte dem. Denne opgave kan imidlertid stå i kontrast til samfundets behov for arbejdskraft og ønsket om at effektivisere uddannelserne (Fink, 2022).
For os som undervisere giver de varslede forandringer af sygeplejerskeuddannelsen anledning til bekymring for de studerendes muligheder for dannelse. Evnen til at forstå den anden, til etisk dømmekraft og til kritisk refleksion kan ikke reduceres til en færdighed, som alene kan trænes i et scenarie. Det kræver teoretiske perspektiver at tænke med, og det kræver tid og en omfattende forståelse af, hvad sygeplejen skal bidrage med. Igen med afsæt i Hans Finks udsagn:
”så bliver man ikke til en bager, bare fordi man kan bage”
– tilsvarende kræver det også, at sygeplejersker kan mere end at udøve sygepleje; de skal netop dannes til at have en dyb forståelse af, hvad sygepleje er.
Vi er selv uddannet i en tid, hvor der blev kæmpet intensivt for sygeplejens selvstændiggørelse – for retten til at bedrive selvstændig forskning og for at etablere et eget fagligt teorigrundlag. Dengang blev der talt om “grundlagsproblemer” i sygeplejen og om, hvad der kendetegner professionel dømmekraft, autonomi og autoritet. I lyset af den kommende reform af uddannelsen og den nye bekendtgørelse aktualiseres disse grundlagsproblemer. Det giver anledning til igen at stille spørgsmålet: Hvem definerer vores fag?
Vi ser i oplægget til den kommende bekendtgørelse en tendens til, at mere praksisnær undervisning og færre teorier vægtlægges, hvorved fagets “yderside” og aftagernes krav kan blive styrende. Det indebærer en risiko for, at synlige parametre som effektivitet og produktivitet kommer til at definere uddannelsen her og nu – løsrevet fra fagets konstituerende forståelser. Til fagets inderside hører de mindre synlige, men grundlæggende antagelser om mennesket, sygepleje, sundhed og sygdom.
Professionel sygepleje er en helhed, der udspringer af samspillet mellem yderside og inderside. Derfor er der i disse år et udtalt behov for, at vi som undervisere og uddannelsesinstitution fastholder et fokus på fagets inderside. Med afsæt i Tanges oplæg om den dobbelte kompetence kan den dygtige sygeplejerske umiddelbart leve op til samfundets krav om effektiv professionsudøvelse, mens den myndige sygeplejerske handler refleksivt på baggrund af teoretisk indsigt og værdimæssig dannelse.
Hvis vores fag vil bevare sin position som en selvstændig profession, må sygeplejersker mestre denne dobbelte kompetence. En profession, der ikke længere er optaget af sin inderside og drøfter og udvikler den i samspil med det omgivne samfund, risikerer at miste sit mandat og blive reduceret til en hjælpedisciplin.
Ydermere har behovet for tværprofessionelt samarbejde aldrig været større. Hver profession må med en høj grad af monofaglighed bidrage til de patientforløb, der kan betragtes som sundhedsvæsenets fælles sag. Det er en forudsætning for det tværprofessionelle samarbejde, at sygeplejen bidrager med sit særegne og aktuelle vidensgrundlag – hvilket også må udgøre det teoretiske fundament for dannelse af sygeplejersker.
I ”Signaturer for professionsuddannelser vi er stolte af” skriver VIA, at professioners kundskabsbase er kompleks, sammensat og udgør fundamentet for professionelle møder (Greve, Iskov og Jensen, 2023). De studerende skal uddannes til at omsætte de mangfoldige vidensformer i praktiske synteser. Men hvad betyder dette og hvilke implikationer får det, når professionen er sygeplejerske, og sagen er patienterne og borgernes sundhedsudfordringer?
Som undervisere giver det stof til eftertanke, når vi ser, hvad der i disse år trækker de studerendes opmærksomhed, hvor de abonnerer på fortællinger om et eksamensfokus med en naturvidenskabelig og behandlingsassisterende vægtning og fravælger undervisning i eksempelvis sygepleje, etik og compassion-træning. Her ser vi, hvordan en ubalance imellem fagets inderside og yderside kan give sig til kende i de studerendes forståelser, valg og fravalg. Herved udfordres netop den synteseskabende kompetence, som professionsuddannelsen sigter mod at udvikle, hvor klinisk dømmekraft, etisk refleksion og relationelle evner er afgørende for en professionel sygeplejepraksis.
Merry Scheel har med teorien om interaktionel sygeplejepraksis (Scheel, 2013) beskrevet, hvordan sygepleje altid befinder sig i skæringspunktet mellem de tre videnskabelige perspektiver; natur-, human- og samfundsvidenskab. Sygeplejevidenskab er ikke kontekstuafhængig viden; tværtimod skal sygeplejestuderende lære at omsætte forskellige vidensformer til konkrete pleje- og omsorgshandlinger rettet mod den specifikke patient, de møder. Netop denne mangfoldighed er sygeplejeprofessionens grundvilkår. Dannelsen af kommende sygeplejersker indebærer derfor udvikling af refleksiv handlekompetence i patientsituationer, forankret i indsigt og forståelse af sygepleje som en kontekstafhængig vidensform.
Forsvar for teoretisk dannelse af de kommende sygeplejersker
Vores svar på det indledende spørgsmål om, hvad der kendetegner dygtige og myndige sygeplejersker, rummer således både et opråb og et forsvar for sygeplejerskers teoretiske dannelse. Som undervisere på sygeplejerskeuddannelsen må vi fastholde blikket på skæringspunktet mellem de tre videnskabelige perspektiver – et blik, der risikerer at sløres, hvis bestemte vidensformer gives forrang i kommende reformer. Samtidig må uddannelsen og professionen udvikles i et dynamisk samspil mellem sygeplejefagets inderside og yderside. I dette samspil er det vores opgave som undervisere vedholdende at fremhæve og aktualisere den teoretiske kundskabsbase.
I uddannelsen af fremtidens sygeplejersker må vi derfor skabe læringsrum, hvor samspillet mellem forskellige videns- og kundskabsformer ikke blot er til stede, men bliver konstituerende og motiverende for de studerendes læring.
Referencer
Tange, N. B. (2025). To relationer i en: En pædagogisk udlægning af relationen mellem lærer og elev. I L. Lottrup, T. Nørregaard Rasmussen, & A. Søndberg (red.), Pædagogik og didaktik: Grundtemaer (s. 224-238). KvaN.
Fink, H. (2022). Om dannelse, uddannelse og profession. Tidsskrift for Professionsstudier, 18(34), 6–13. https://doi.org/10.7146/tfp.v18i35.134049
Greve, L., Iskov, T., & Jensen, E. (2023). Signaturer – Professionsuddannelser, vi er stolte af. Greve_Jensen_Iskov_2023_Signaturer.pdf
Scheel, M (2013). Interaktionel Sygeplejepraksis, Munksgaard, 4. udgave
