
Sundhedsreformens mange elementer og hensigter er nødvendige og lover godt: Udvidet populationsansvar til sundhedsråd, flere aktiviteter tættere på borgerne, datadrevet ledelse, sammenhæng, forebyggelse, folkesundhedslov m.m. Sundhedsfagpersoner, ledere, embedsværk og politikere er godt i gang med den store transformation. Det er en kæmpe investering i fremtiden. Derfor er det relevant at spørge, når vi står fem til ti år ude i fremtiden: hvordan ser succes så egentlig ud? Og hvordan kan vi undervejs se, om vi er på rette vej? Det skriver Allan Linneberg, centerchef, professor, Anne Dalhoff Pedersen, funktionschef, RN, MPH, MPP, Region Sjællands Forebyggelsessekretariat og Peter Bentsen, centerchef, adjungeret professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, om i dette debatindlæg.






