Kvinders hjerte-karsundhed: Overset risiko med livslange konsekvenser

Kvinders hjerte-karsundhed: Overset risiko med livslange konsekvenser

Af Line Trier Friis og Mathilde Hermansen, stiftere af Hormonehealthdk

Formålet med artiklen er at gennemgå den eksisterende litteratur og belyse hvordan traditionelle og kønsspecifikke risikofaktorer gennem kvindelivet påvirker kvinders risiko for CVD og dermed pege på områder, hvor der mangler evidens for at kunne give kvinder den mest effektive og livreddende behandling og pleje. 

Man kan se artiklen som et nyt landkort over kvinders hjertekar-sundhed; den viser ikke kun de kendte veje (traditionelle risici), men kortlægger også de mindre kendte ruter (kønsspecifikke faktorer).

Vigtigste fund: 

• CVD er undervurderet hos kvinder – både af sundhedsprofessionelle og kvinder selv.
• Traditionelle risikofaktorer (fx diabetes, hypertension og overvægt) rammer kvinder hårdere end mænd.
• Kønsspecifikke risikofaktorer har været overset i forskningen
• Endometriose og PCOS → øger risiko via inflammation og metaboliske forstyrrelser som fx diabetes. Begge tilstande skaber således en kombination af hormonelle, metaboliske og inflammatoriske forstyrrelser, som accelererer udviklingen af åreforkalkning og dermed øger risikoen for hjertekarsygdom
• Graviditetskomplikationer (præeklampsi, gestationsdiabetes) → 2–7 gange øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, da de afslører en underliggende sårbarhed i kredsløbet, som kan føre til tidlig udvikling af iskæmisk hjertesygdom.
• Tidlig menopause → 1,7 gange øget risiko for CVD da vi mister vores østrogen, der er med til at holde vores blodkar smidige
• Symptomer hos kvinder overses ofte, og nuværende risikoscorer undervurderer kvinders risiko. Lad os komme med et eksempel: Troponin er et protein i hjertemusklen, som frigives til blodet, når hjertet bliver skadet – typisk ved et hjerteanfald (myokardieinfarkt). Det måles i en blodprøve for at diagnosticere hjerteskade, men forskning viser, at kvinders baseline for troponin er lavere end mænds og der er dermed risiko for at overse et hjerteanfald.

Diskussion: Studiet viser, at kvinders hjertesygdom starter tidligere end antaget, og at en livshistorie med hormonelle ubalancer eller graviditetskomplikationer er stærke indikatorer for senere CVD. Alligevel indgår disse faktorer sjældent i kliniske risikovurderinger. Manglen på kønsspecifik viden i forskning og uddannelse koster dermed liv. Artiklen peger på flere anbefalinger til klinisk praksis:

• Tidlig screening ved kritiske livsfaser (graviditet, hormonelt udløste lidelser og overgangsalder).
• Inkluder kønsspecifikke risikofaktorer i risikovurdering.
• Tværfagligt samarbejde mellem gynækologi, kardiologi og primær sektor.
• Patientuddannelse: Informér kvinder om sammenhængen mellem reproduktiv historie og risiko for senere udvikling af hjertesygdom.
• Uddannelse af sundhedsprofessionelle
• Livsstilsrådgivning: Fokus på kost, motion og søvn ved tidlige “røde flag”

Konklusion: Studiet har ikke alle svarene og præsenterer ingen nye risikoscorer, men det tydeliggører behovet for et paradigmeskifte: fra sen intervention til livslang forebyggelse. Kvinders hjertekarsundhed skal integreres i klinisk praksis og i patientuddannelse med fokus på både traditionelle og kønsspecifikke risikofaktorer.

Vil du vide mere om Kvinders sundhed og sygdomme, så læs med her: Kvinders sundhed og sygdomme

Vil du vide mere om symptomer i peri- og menopause, så læs med her: Peri- og menopausen 

Vi håber du har fået mere viden om Hjertekar-sundhed hos kvinder og er blevet nysgerrig på at lære endnu mere. For mere indhold som dette, følg med på @hormonehealthdk. 
sygeplejevidenskab instagram Facebook LinkedIn  

Kilder
Appelman, Y. et al., 2025. Cardiovascular disease in women: traditional and sex-specific risk factors. Link
De Bakker, M. et al., 2023. Sex Differences in Cardiac Troponin Trajectories Over the Life Course. Link