
Nye, foreløbige forskningsresultater fra Vive peger på, at planlægning og prioritering i de enkelte faggrupper kan stå i vejen for helhedspleje i ældreplejen. “Ledelsesforskning viser, at tidslige strukturer spiller en vigtig rolle for, hvordan teams arbejder sammen. Hvis arbejdet sker synkront, fremmer det samarbejdet, mens forskelle i den tidslige strukturering af arbejdet på tværs af faggrupper kan være en barriere for team-performance.” Det skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm, ph.d.-studerende og senioranalytiker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i dette debatindlæg.








