
Ældre LGBT+ personer er oftere i risiko for at opleve udfordringer i forhold til sundhed og trivsel end andre borgere, og det skyldes bl.a., at de har sværere ved at få en god kontakt til sundhedsvæsenet. Der er nemlig en frygt for at blive mødt med fordomme og diskrimination, hvis de fortæller åbent om deres seksualitet og identitet. Det kan få nogle til at undlade at kontakte lægen eller søge hjælp fra plejepersonale, selvom de har brug for det.
Sundhedsstyrelsen har udgivet et nyt E-læringsmateriale om LGBT+ borgere til medarbejdere i ældreplejen. Gennem fire moduler med refleksioner, øvelser og korte film får du, der arbejder i ældreplejen, bl.a. svar på:
- Hvad betyder LGBT+?
- Hvad er ubevidste fordomme, og hvordan bliver man bevidst om disse?
- Hvilke konkrete værktøjer kan være med til at skabe en god og tryg relation?
- Hvorfor er det vigtigt at kende til historiske begivenheder inden for LGBT+ området?
LÆS MERE HER BESØG KURSUSSIDEN






