
Hvert år dræber tobak 8.7 millioner mennesker på verdensplan. Ikke-smitsomme lungesygdomme som KOL og astma udgør den tredjehyppigste dødsårsag i verden. For selvom antallet er faldende, er der stadig 1.3 milliarder rygere i verden, svarende til cirka 20% af klodens voksne befolkning. Derudover er alternative nikotinprodukter som e-cigaretter, vapes og nikotinposer i vækst. I mange lande halter lovgivningen efter de nye produkter, især når det gælder lovgivning omkring aldersgrænser. Vil man redde flest mulige menneskeliv og gøre den største forskel for folkesundheden, er rygning og nikotinprodukter det vigtigste sted, man kan sætte ind politisk. Det argumenteres der for i en ny rapport, som Instituttet for Fremtidsforskning har lavet med hjælp fra 20 eksperter i tobakskontrol og en avanceret AI-analyse af over 4.000 peer-reviewed forskningspublikationer.
LÆS MERE HER






