“Overgrebets stemmer” bryder tavsheden ved at skabe et nyt sprog, vi kan bruge om seksuelle overgreb.
Anne Kaplan er Klinisk psykolog og ekspert i psykologien i seksuelle overgreb. Hun har over 15 års erfaring med individuel terapi, gruppeterapi for unge samt samtaler med pårørende og familier. Hendes erfaring gennem de seneste 20 år er, at der er virkelig mange faktorer i spil, når vi taler om seksuelle overgreb. I denne podcast vil hun forsøge, sammen med en række meget modige mennesker og deres fortællinger, at sætte lys på nogle af de myter, forestillinger og behandlingsmæssige antagelser, som besværliggør, at vi som samfund kan tale om de her overgreb. For når vi kan tale om seksuelle overgreb, kan vi også hjælpe dem, der har oplevelserne med sig og bedre forebygge nye overgreb.






