“Forestil dig at stå i en situation, hvor du som patient bliver overset, misforstået eller fanget i et system, hvor hospitaler og kommuner ikke taler samme sprog. Du har fået en livsforandrende diagnose eller afsluttet en behandling, men møder i stedet en labyrint af fagtermer og manglende sammenhæng. Du bliver reduceret til en journal, mens din stemme forsvinder mellem sektorernes forskellige mål og prioriteringer”.
Hospitalsansatte fokuserer ofte på diagnoser og behandlingsplaner, mens kommunale medarbejdere taler om social støtte og rehabilitering. Det skriver Kim Jørgensen, sygeplejerske, ph.d., Adjunkt ved Roskilde Universitet i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.