Annonce

Et nummer i rækken – Et kvalitativt projekt omhandlende oplevelser og behov for sygeplejefaglig støtte hos par i fertilitetsbehandling

Et nummer i rækken – Et kvalitativt projekt omhandlende oplevelser og behov for sygeplejefaglig støtte hos par i fertilitetsbehandling

Anna Emilie Bærnholdt Eriksen¹, Sigrid Kammer Pedersen²

1 sygeplejerske, mave- og tarmkirurgisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital
2 sygeplejerske, mave- og tarmkirurgisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital

 Download som PDF

Resumé
Baggrund
WHO definerer infertilitet som en sygdom. I 2021 blev 10% af danske børn født som følge af fertilitetsbehandling. Behandlingen er forbundet med flere psykosociale konsekvenser. Blandt dem, der gennemgår fertilitetsbehandling, er 90% heteroseksuelle par.
Formål
At undersøge, hvordan sygeplejersker kan støtte og dermed imødekomme behov hos heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen, set fra et patientperspektiv
Metode
Da der fandtes sparsom litteratur på området, blev den induktive tilgang valgt med udførelse af seks kvalitative semistrukturerede interviews med tre heteroseksuelle par, analyseret gennem tematisk analyse
Resultater
Der blev identificeret fem temaer, som afspejler individuelle oplevelser og behov hos parrene. Tendenser, hvor især følelsen af at være et nummer i rækken, at sygeplejersken ikke er orienteret i journal og ikke at blive set som det hele menneske dannede redundans interviewene imellem
Konklusion
På baggrund af resultaterne fandtes, at parrene ønskede sygeplejefaglig støtte i deres behandling. Sygeplejerskens støtte findes i at have fokus på det psykiske aspekt, spørge ind til parret og at være orienteret i patientjournalen, herunder at have kendskab til sygdomshistorik, forløb samt parrets navne. I projektets empiri fandtes yderligere et behov for, at parret som helhed anerkendtes i behandlingen, da kvinden ofte oplevede sig alene og manden oplevede sig negligeret. Disse behov blev understøttet som almengyldige af forskning i diskussionen.

Introduktion
Infertilitet er et globalt sundhedsproblem. World Health Organization (WHO) skriver, at 17,6% af den globale befolkning oplever infertilitet, der af WHO defineres som følgende:

Infertility is a disease of the male or female reproductive system, defined by the failure to achieve a pregnancy after 12 months or more of regular unprotected sexual intercourse.[…] It can cause significant distress, stigma, and financial hardship, affecting people’s mental and psychosocial well-being (1).

Altså definerer WHO infertilitet som en sygdom, mens den fremherskende diskurs stadig bærer præg af, at det er et luksusproblem (2). Flere danske forskere peger dog på, at infertilitet er og bør behandles som en folkesygdom, der, ligesom WHO påpeger i ovenstående citat, har alvorlige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet (2). Yderligere foretages fertilitetsbehandling hyppigt i det danske sundhedsvæsen. I Danmark viser den nationale fødselskohorte således, at 10% af børn født i 2021 kom til verden efter fertilitetsbehandling (3).

De psykiske konsekvenser ved fertilitetsbehandling
Patienter, som gennemgår fertilitetsbehandling, kan opleve en eksistentiel og ukontrollerbar krise, når de finder ud af, at de er infertile (4). Kvinder i fertilitetsbehandling rapporterer i et studie, at de psykosocialt påvirkes af fertilitets-forløbet (5). Mere specifikt finder et dansk studie, at kvinder typisk oplever et højere niveau af depressive symptomer, bekymring, angst og stress forbundet til infertilitet end mænd gør (4).

Mænd oplever dog også psykosociale konsekvenser i fertilitetsbehandling. Forskning fra Hvidovre Hospital finder, at mænd oplever en nedsat følelse af maskulinitet i forbindelse med infertilitet samt en nedsat følelse af livskvalitet. Desuden finder mænd det sværere at tale om deres fertilitetsproblemer (6), samt at mænd, der ikke deler fertilitetsproblemer med deres omgivelser, har en øget risiko for depression (7). Et dansk studie finder desuden en øget risiko for skilsmisse hos par i fertilitetsbehandling, hvis behandlingen ikke udmunder i et barn (8).

De psykosociale konsekvenser ved fertilitetsbehandling udfordrer både den enkelte og parforholdet. Altså kan parret i fertilitetsbehandling som helhed anses som en sårbar gruppe, hvorfor der er et behov for sundhedsfaglig støtte. Yderligere finder den danske forskningsartikel Sygeplejerskens støtte er afgørende for barnløse, der er baseret på et fokusgruppeinterview med danske kvinder i fertilitetsbehandling, at sygeplejersken er en central støtte i behandlingen og at parrene havde nemmere ved at mestre forløbet, når de havde en støttende sygeplejerske ved deres side (9). Med udgangspunkt i emnets relevans for det moderne sundhedsvæsen og patienternes sårbarhed blev der derfor undersøgt hvorledes sygeplejersken kan intervenere med sygeplejefaglig støtte for at imødekomme behov hos heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Metode
Denne faglige artikel udspringer af et bachelorprojekt, som forfatterne skrev på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Projektets formål var at identificere behov og oplevelser ved heteroseksuelle par i fertilitetsbehandling og hvorledes sygeplejersken kan intervenere med sygeplejefaglig støtte hertil. Gennem en forudgående systematisk litteratursøgning på CINAHL, Embase og PubMed, fandtes sparsom litteratur på området, hvorfor semistruktureret kvalitative interview blev valgt som metode.

Rekruttering af informanter
Til de semistrukturerede interviews kontaktede projektets forfattere administratorer på lukkede fertilitetsgrupper på det sociale medie Facebook. Administratorerne fungerede som gatekeepere. Gatekeeperne lagde et opslag med in- og eksklusionskriterier udformet af projektets forfattere op på facebookgrupperne. Yderligere blev der fundet informanter i forfatternes perifere sociale netværk. Kriterierne kan ses i Tabel 1.

Teoretisk ramme
Den analytiske metode og fortolkning i projektet er efterfølgende sket med afsæt i Victoria Clarke og Virginia Brauns analysemetode Thematic analysis (10, 11).

Etiske overvejelser
Forud for interviewet blev der indhentet en skriftlig samtykkeerklæring fra informanterne, som mundtligt blev gentaget forud for interviewet. Ved briefing blev parrene informeret om, at de til enhver tid havde ret til at trække deres samtykke tilbage, stoppe interviewet eller undlade at svare på spørgsmål. Dette blev gentaget ved debriefing. Med informanternes skriftlige samt mundtlige samtykke blev interviewene lydoptaget og disse lydfiler blev gemt på en af forfatternes aflåste digitale enhed. Ved projektets afslutning blev lydfilerne slettet.

Resultater
Selektionen resulterede i seks informanter fordelt på tre heteroseksuelle par, som projektets resultatafsnit er baseret på. De udvalgte informanter er anonymiseret ved brug af pseudonymer. Kvinderne er angivet med K, og mændene med M. Tallene angiver parrets nummer i interview rækkefølgen. Citaterne i resultatafsnittet fremstår rent, dvs., at der kan forekomme talefejl. Karakteristika for parrene er præsenteret i Tabel 2.

To interviews var gruppeinterview med par, ét var personinterview med kvinden, hvor manden forinden havde besvaret spørgsmålene via et spørgeskema. Manden, der havde svaret via spørgeskema, fandt emnet for sårbart at tale om og ønskede derfor skriftlig besvarelse. Et spørgeskema, der blev besvaret på denne måde, var i dette projekt nødvendigt, da det var vanskeligt at rekruttere informanter.

Dataanalyse
Gennem den tematiske analyse blev fem temaer samt ni undertemaer, der belyser projektets problemformulering, fundet. Temaerne er navngivet med afsæt i udtalelser fra informanterne.
Årsagen til, at tre temaer fik undertemaer var, at disse rummede koder med større diversitet, hvorfor undertemaer fandtes nødvendigt. Temaer og undertemaer fremgår af Figur 1.

Gennem temaerne blev individuelle oplevelser og behov identificeret. Samtidig sås nogle klare tendenser, hvor særligt følelsen af at være et nummer i rækken, at sygeplejersken ikke er orienteret i journalen og det ikke at blive set som et par, dannede redundans parrene imellem. I denne faglige artikel vil disse tre tendenser udfoldes herunder. Efterfølgende vil fundene diskuteres i relation til sygeplejefaglig teori, sammenfattes og perspektiveres.

Følelsen af at være et nummer i rækken
Alle parrene udtalte under interviewene, at de følte sig som et nummer i rækken. Dette ses bl.a. i udtalelsen fra M2: […] “vi følte lidt bare, at vi blev et nummer i rækken. Altså vi var bare et nyt nummer-par, der skulle ind og have den samme behandling som alle andre (M2). …Ja, det blev sådan lidt samlebånds agtigt (K2).

Fra citaterne forstås, at parret har oplevet en institutionaliseret behandling, hvor der manglede fokus på det enkelte par. M2 uddyber desuden, at det vil have været gavnligt for dem, hvis personalet havde haft fokus på det menneskelige i behandlingen og ikke blot på tjeklister. K1 oplevede en sygeplejerske, der skilte sig ud, netop fordi hun kunne huske dem fra gang til gang. Denne sygeplejerske formåede at opbygge en god og tillidsfuld relation til parret, der stod i kontrast til den følelse af, at være et nummer i rækken som de ellers oplevede, dette beskriver hun i følgende citat: […] og der var den her ene sygeplejerske som bare… Hun, hun er simpelthen en stjerne i vores forløb… fordi hun huskede os… hvor de andre det var meget præget af det her rullebånd, at…. nå men, vi var bare det næste par i rækken… og det er jo fordi, de gør det her 100 gange om dagen” (K1).

Fra citatet forstås at det, at sygeplejersken kunne huske parret, fjernede følelsen af at være det næste par i rækken. At sygeplejersken kunne huske parret stod i kontrast til det golde og upersonlige system, som parret ellers mødte i deres behandlingsforløb.

M3 beskriver, at han i mødet med sundhedsvæsenet generelt har internaliseret synet på sig selv som et nummer i rækken, hvilket han også oplevede i deres fertilitetsforløb. Dertil tilføjer han, at det kunne have været rart, hvis det ikke havde været sådan – hvis forløbet havde været mere personligt. K3 understreger, at der var positive elementer i deres forløb. For hende er der en positiv sammenhæng mellem fokus på det enkelte par og følelsen af tryghed.

Oplevelsen af at være et nummer i rækken kongruerede parrene imellem. Denne følelse optrådte, når parrene oplevede, at sygeplejersken havde fokus på behandlingen og ikke på parret i behandlingen. Ligeledes blev følelsen af at være et nummer i rækken forstærket ud fra to andre gennemgående tendenser: når parret oplevede, at sygeplejersken ikke orienterede sig i journalen og når det menneskelige aspekt i behandlingen blev negligeret. Tendenserne udfoldes i de følgende afsnit.

Sygeplejersken er ikke orienteret i journalen
Parrene havde i deres fertilitetsforløb et behov for kontinuitet og genkendelighed – at de kunne kende sygeplejersken, samt at sygeplejersken havde forudgående kendskab til dem. Dog oplevede samtlige par, at sygeplejersken ikke var orienteret i journalen inden konsultationen. Den manglende orientering i journalen kan ses i udtalelsen af M1:
“Da vi blev ringet op ifm., at vores første forsøg ikke var lykkedes, og vi fik at vide, vi bare skulle melde os ved næste cyklus” (K1). [K1 er gravid med donoræg og har ikke naturlig cyklus] “…Hun (sygeplejersken) havde ikke engang set i journalen, at det var donoræg, og vi ikke havde flere, og at der altså ikke bare var en næste cyklus” (M1).

Udtalelsen indikerer et behov for, at sygeplejersken inden opkaldet havde orienteret sig i parrets journal og deres aktuelle situation. Skiftende sundhedspersonale ved hver konsultation samt manglende orientering i journalen skabte frustration hos samtlige par, der ofte følte, at de skulle starte forfra ved konsultationerne. Par 2 forklarede frustrationen i, at sundhedspersonalet hverken kunne huske dem eller havde kendskab til deres forløb inden konsultationer, hvilket ifølge M2 gjorde dem utrygge i forløbet. Ligeledes oplevede de, at sundhedspersonalet ikke snakkede sammen og var optagede af tjeklister, hvilket illustreres i udtalelsen af K2: “Det var ret frustrerende, fordi de (sundhedspersonalet) snakkede ikke sammen, og de læste ikke journalen. Så man skulle til at forklare det hele, og det var også derfor vi ikke rigtig lykkes med det, fordi I stedet for bare at lytte på, hvad jeg sagde, så; ,,Nå men sådan plejer vi at gøre”, og så var det bare sådan” (K2).

Ud fra citatet fortolkes et uforløst behov for kontinuitet samt genkendelighed i parrets forløb. Når sygeplejerskerne ikke havde læst journalen inden konsultationen, sad K3 ligeledes tilbage med en følelse af at starte forfra ved hver konsultation. Par 1 oplevede tryghed ved at have den samme sygeplejerske ved flere konsultationer. Dette gjorde, at de opbyggede en god og tillidsfuld relation til sygeplejersken, som de betegnede som en stjerne i deres forløb. K1 var overbevist om, at denne sygeplejerske var selve årsagen til deres opnåede graviditet. Således findes hos alle parrene et behov for kontinuitet og genkendelighed i fertilitetsforløbet, hvilket kan understøtte tryghed i behandlingen. Behovet vil kunne understøttes ved, at sygeplejersker orienterer sig i journalen og at sundhedspersonale kommunikerer internt.

At se parret i behandlingen
Samtlige par gav udtryk for et behov for at blive spurgt ind til. At blive spurgt ind til bidrog til at inddrage et menneskeligt fokus. Dette fokus blev oplevet positivt hos samtlige par. Spørgsmålet “hvordan har I det?” afdækker og anerkender det psykiske perspektiv i behandlingen. Det psykiske perspektiv blev anset som helt centralt hos alle parrene, hvilket udtrykkes af K2 i følgende citat: “Det er hårdt. Det, det kan godt ske, altså. Jo jo fysisk smerte og alt det der. Men der er ikke noget der slår det, altså, den psykiske kamp det er at være igennem” (fertilitetsbehandling) (K2).

Ud fra uddraget forstås, hvordan det psykiske perspektiv i forløbet overskyggede de fysiske aspekter. Alle parrene oplevede det psykiske aspekt som essentielt, men samtidig som et aspekt der ofte blev negligeret af sundhedspersonale. Denne forsømmelse beskrives bl.a. af K3: “..man kunne måske godt lige have gået spadestikket dybere og ikke bare sådan have lavet den her overflade og henvist os. Men rent faktisk også have spurgt lidt mere konkret ind til, hvordan forløbet påvirker os psykisk” (K3).

Fra citatet forstås, at det ville have været gavnligt for K3, hvis sygeplejersken havde været mere undersøgende og konkret spurgt ind til parrets oplevelser og følelser i forløbet. Ligeledes betonede K1 ønsket om at blive spurgt ind til i følgende citat: “…den der med almene: ,,Er I okay?” Og, og det behøvede faktisk ikke at være mere end det…hvis bare lige sygeplejersken brugte de fem minutter, hvor vi måske ventede på lægen på at være sådan: ,,Jamen, hvordan har I det?” i stedet for bare at tale medicin og sådan nogle ting” (K1).

Fra citatet forstås, at K1 vægtede samtalen om trivsel højt, men at hun i stedet mødte en samtale om og et fokus på praktiske foranstaltninger. I stedet for fokus på det hele menneske, oplevede parrene et fokus på tjeklister. Hertil udtalte K3, at hun generelt oplevede et stort fokus på hendes ægs størrelse og ikke på hende som menneske i behandlingen. Når personalet prioriterede det psykiske aspekt ved eksempelvis at spørge ind til, hvordan hun havde det, oplevede K3 det positivt, at der var fokus på hendes velbefindende i behandlingen og ikke kun på behandlingen.

Ydermere beskrev parrene, at det ikke kun var de psykiske aspekter der blev negligeret i behandlingen, men også at de som par følte sig forsømt, idet sundhedspersonalet i ringe grad formåede at inkludere og anerkende parret i behandlingen. Den manglende inklusion af parret som helhed gav kvinderne en følelse af, at de ofte stod alene i behandlingen. M1 og M2 oplevede et stort og uforløst behov for inddragelse, hvor sygeplejerskerne af og til ikke engang kunne huske deres navne. M3 anså det som mere naturligt, at han ikke blev inddraget og udtalte: “..det var jo ikke min krop, der fik behandlingen…Det var K3, der havde alle generne og de kropslige påvirkninger og sådan noget. Jeg tror egentlig mere, jeg var der som en støtte” (M3).

Fra citatet forstås, at M3 ikke mente, at det var ham, der var i behandling. K3 udtalte dog, at hun betragtede det som, at de var i behandling sammen. Ligeledes påpegede både par 1 og par 2 også, at de opfattede sig som et par i behandlingen, hvorfor det var ønskeligt at blive behandlet således. Behovet for at blive anerkendt som par i behandlingen understøttes i følgende citat af K1, hvori hun udtrykte hvordan hun følte sig alene, samt hvordan hun ønskede at M1 i højere grad var blevet inkluderet: “…Men ja, jeg synes ret hurtigt, at jeg kom til at stå alene, fordi det var mig, der var problemet, det var mig der tog imod alle behandlinger, og så skulle M1 bare lægge en sædprøve en gang imellem, hmm, og det der med at de ikke engang kunne huske hans navn. Det var sådan lidt … ja” (K1).

Citatet indikerer, at selvom K1 modtog behandlingen, fandtes et uforløst behov for at blive betragtet og behandlet som et par i behandlingen. At sundhedspersonalet ikke huskede M1’s navn var medvirkende til, at hun følte sig alene. M2 forbinder den manglende inklusion med utryghed, og fortæller, at hvis der havde været et større fokus på ham, ville han have følt sig mere tryg i forløbet. Ovenstående tendens illustrerer således et behov for en mere personlig behandling. I relation til hvordan sygeplejersken kan støtte samt anerkende parret, kan det påpeges, at spørgsmålet “hvordan har I det?” findes gavnligt. Spørgsmålet skaber fokus på det psykiske perspektiv, som parrene oplevede som centralt i deres forløb. Desuden fandtes en tendens til, at sundhedspersonalets eksklusion af mændene bevirker, at mændene føler sig overset, samtidig med at kvinderne føler sig alene i forløbet.

Diskussion
Tendenserne fra ovenstående fund vil i det følgende blive diskuteret med afsæt i sygeplejefaglige teori, lovgivning samt forskning. 

Men at jeg rent faktisk også var et menneske
De amerikanske sygeplejeteoretikere Patricia Benner og Judith Wrubel skelner mellem begreberne: illness og disease. Begreberne betegner forskellige aspekter af det overordnede begreb sygdom. Disease ses som den patologiske tilstand af sygdommen, mens illness er den menneskelige oplevelse af det, der knytter sig til den patologiske tilstand (12).

Med afsæt i Benner og Wrubel kan det diskuteres, hvorvidt sundhedspersonalet har en tendens til at fokusere på disease, hvorved illness negligeres. Dette kan bl.a. udledes fra følgende citat fra K1: “Så det der med, at hvis bare lige sygeplejersken brugte de fem minutter, hvor vi måske ventede på lægen på at være sådan: ,,Jamen, hvordan har I det?” i stedet for bare at tale medicin og sådan nogle ting” (K1). Fra citatet forstås, at sygeplejersken har fokus på medicinen “og sådan nogle ting”, der kan relatere sig til disease. K1 har et uforløst behov for, at sygeplejersken i stedet havde spurgt ind til, hvordan parret havde det, hvilket kan fortolkes som et fokus på illness. Som nævnt i afsnittet “At se parret i behandlingen” nævnte samtlige par et behov for at blive spurgt: “Hvordan har I det”.

Da spørgsmålet er oplevelsesbetonet og lægger op til dialog, kan der argumenteres for, at det vil have givet mulighed for, at sygeplejersken og parret kunne have italesat perspektiver, der vedrører illness. Relevansen af spørgsmålet understøttes af forskning udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse der fandt, at det gode sundhedspersonale spørger ind til patienten bl.a. med spørgsmålet “hvordan har du det?”. Rapporten påpeger, i overensstemmelse med projektets empiri, at det opleves som en barriere for en vellykket kommunikation med personalet, hvis patienten oplever, at der mangler respekt for det hele menneske (13). Som det fremgik af afsnittet At se parret i behandlingen, oplevede de kvindelige informanter at stå alene i behandlingen.

Udsagn fra mændene pegede desuden i retning af, at de “bare var med”. Bl.a. fortalte M3, at han havde indtryk af, at han ikke var en del af behandlingen. Dette mente han dog, at der var gode grunde til, da det var K3 der havde alle de kropslige påvirkninger. Hos alle de interviewede par var det kvindens krop, der patologisk var grunden til, at parrene måtte gennemgå fertilitetsbehandling. Da Benner og Wrubel definerer disease som en manifestation af abnormitet på celle-, vævs- eller organniveau, er det i dette projekt kun kvinderne, der har disease (12).

Som belyst i ovenstående havde parrene en oplevelse af, at der hos sundhedspersonale var fokus på disease. Man kan diskutere om dette fokus resulterer i en naturlig omend uhensigtsmæssig forsømmelse af mændene, der netop ikke har disease. Da alle mandlige informanter deltog ved at aflevere sædprøver, var de dog stadig patienter, men uden tilstedeværelse af disease (9).

Da Benner og Wrubel som nævnt definerer illness som den menneskelige oplevelse af tab eller dysfunktion, der knytter sig til patologien, kan det diskuteres, hvorvidt manden oplever illness i forhold til definitionen. Men selvom det er kvinderne, der har disease, er det parret som helhed, der oplever det manglende barn – det manglende forældreskab og dermed den direkte konsekvens af disease. Der kan diskuteres om projektets empiri og fund havde udfoldet sig væsentligt anderledes, hvis det var mændene, der havde været årsagen til fertilitetsbehandling. Dette udfoldes nærmere i metodiskussionen.

Det lidende par
Lidelsen hos det heteroseksuelle par kan belyses nærmere med afsæt i Katie Erikssons lidelsesteori. Eriksson har, ligesom Benner og Wrubel, en grundtanke om, at sygeplejersken ikke blot må fokusere på sygdomsdiagnoser, men også må have den menneskelige oplevelse for øje (12, 14). Ud fra teorierne forstås et grundlæggende behov for at blive anerkendt i lidelse. Som belyst i ovenstående, er et fertilitets-forløb forbundet med flere aspekter af lidelse. Eriksson påpeger, at sundhedsvæsenet har til formål at lindre menneskelig lidelse, men at det paradoksalt nok ofte medfører lidelse, at være patient (14).

I dette projekt er den lidelse, som der søges lindret, ufrivillig barnløshed, hvor det kan påpeges, at parrene, som belyst i ovenstående afsnit, oplever lidelse i behandlingen. Denne lidelse kan bl.a. tolkes i følgende udtalelse fra par 2: Jeg husker generelt forløbet som værende virkelig stressende. Altså… Jeg havde hjertebanken hver gang vi skulle køre derop. Jeg havde det bare virkelig ikke ret godt med det, jeg følte mig slet ikke tryg deroppe…(K2). Så har det været en usikker følelse, af at vi ligesom ikke har haft en der har taget sig af os (M2).

Lidelse kan forstås gennem den fysiske reaktion, hjertebanken, og parrets oplevelse af utryghed og usikkerhed i behandlingen. Eriksson differentierer mellem tre forskellige former for lidelse i plejen: sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse (14). I dette projekt kan der argumenteres for, at det er svært at skelne mellem lidelseformerne – for hvad er sygdomslidelse, og hvad er livslidelse, når man har diagnosen infertil – når man er ufrivillig barnløs? Vanskeligheden ved at sondre diskuteres i det følgende.

På den ene side kan der argumenteres for at sygdommen infertilitet forgrener sig dybt ind i det levede liv og på den måde bliver den måske en livslidelse. På den anden side kan behandling synes så udfordrende og psykisk hård, at den i sig selv bringer stor lidelse, hvilket peger i retning af sygdomslidelse.

Rapporten fra Etisk Råd, som blev nævnt i introduktionen, finder det at få børn som en naturlig del af livet, der ellers kan opleves ufuldendt og marginaliseret (16). Dette peger i retning af livslidelse. I projektets empiri blev der ligeledes fundet udtalelser, der pegede i retning af livslidelse og vanskeligheden i at sondre. K1 beskrev perioden med behandlinger på følgende måde: “…Nu kan jeg ikke mere. Jeg kan ikke gå på arbejde. Jeg kan ikke mere behandling. Jeg vil ikke mere… (K1).

Her ses, at hun føler, at hun ikke kan klare mere behandling, hvilket peger i retning af sygdomslidelse, men også at hun ikke kan mere og heller ikke gå på arbejde, hvilket nærmere peger i retning af en livslidelse. I citatet forstås en tilstand af afmagt og lyst til opgivelse, der forgrener sig dybt ind i det levede liv. Det kan diskuteres, hvorledes denne altomsiggribende lidelse kunne være afhjulpet. Eriksson påpeger, at det at give håb og dele håbløsheden er en måde, hvorpå sygeplejersken kan lindre lidelsen.

Dette afspejles bl.a. i den positive oplevelse, som K1 havde med en sygeplejerske, der netop håbede med parret. Hun sagde til parret: “Jeg håber sådan, at det lykkes for jer”. Således kan det forstås, at med denne indgydelse af håb involverer sygeplejersken sig i parret, hvilket parret oplevede som ægte og lindrende. Og netop dét, at parret følte sygeplejerskens indlevelse i forløbet, blev hos informanterne betragtet som en essentiel støtte i behandlingen.

I sygdomslidelse indgår to aspekter: Den fysiske smerte samt den sjælelige og åndelige smerte (14). Ingen af informanterne lagde særlig vægt på den fysiske smerte i behandlingen. Mens det hyppigt blev påpeget hvor hårdt det psykisk var at gennemgå fertilitetsbehandling og hvordan behandlingen drænede parrene. K2 nævnte, at hun oplevede en fysisk smerte, men at det ikke var det centrale for hende: “Det er hårdt. […] Jo, jo fysisk smerte og alt det der. Men der er ikke noget, der slår det, altså, den psykiske kamp det er at være igennem.” (K2). Fra citatet forstås, at det psykiske stod som det K2 var mest påvirket af i behandlingen.

Det kan diskuteres om denne psykiske kamp var det at være barnløs eller det at være i behandling, hvor dette par følte sig efterladt og utrygge. Dette understreger igen, hvor vanskeligt det er at adskille lidelsens former hos parrene. Eriksson understreger da også, at netop det sjælelige og åndelige aspekt ved sygdomslidelse ligger tæt op af plejelidelse (14). Plejelidelse involverer krænkelse af patientens værdighed. Dette indebærer, at patienten fratages muligheden for helt og fuldt at være et menneske, hvilket bl.a. kan foregå ved ikke at “se” personen og ej heller give plads til denne person (9).

Netop ikke at føle sig set som menneske, blev oplevet negativt hos parrene. Som beskrevet udtalte samtlige par, at de havde følt sig som et nummer i rækken. De gav udtryk for, at de manglede at blive set som mennesker og oplevede, at fokus i stedet var rettet mod tjeklister. Med afsæt i Erikssons teori kan der argumenteres for, at det kan tyde på, at en plejelidelse har fundet sted. Dette argument beror på, at sundhedspersonalet potentielt kan forværre patientens allerede eksisterende lidelse, hvis de ikke ser patienten som et helt menneske (14). Behovet for at blive spurgt ind til, var som nævnt til stede hos alle parrene, og med afsæt i ovenstående kan der argumenteres for, at det vil have lindret endog forhindret plejelidelsen, hvis sygeplejersken havde gjort det.

Metodediskussion
I dette afsnit diskuteres projektets fremgangsmåde, herunder til- og fravalg, styrker og svagheder. Diskussionen tager udgangspunkt i de fire kvalitative kvalitetskriterier: Troværdighed, pålidelighed, bekræftelighed og overførbarhed udarbejdet af Yvonne S. Lincoln og Egon G. Guba (16). Slutteligt diskuteres selektion af informanter

Troværdighed
Troværdighed er søgt ved manuel transskribering af informanternes udsagn, således at projektets forfattere fik en statarisk forståelse for parrenes synspunkter på sygeplejerskens støtte i deres fertilitetsforløb. For at øge troværdigheden yderligere stillede intervieweren løbende afstemmende spørgsmål i interviewet, dette var for at sikre, at informanternes behov og oplevelser var forstået korrekt. Dette bidrog til en øget troværdighed af projektets empiri og fund. Troværdigheden blev yderligere søgt øget ved, at projektets forfattere individuelt kodede og udvalgte informanternes udsagn. Dette understøttede en nuanceret inddragelse af udsagn og kodning. To informantpar blev fundet gennem perifere netværk hos projektets forfattere. Hertil er troværdigheden søgt sikret ved, at denne perifere relation ikke var af tæt karakter.

Pålidelighed
Projektets pålidelighed er søgt sikret gennem en systematisk og stringent arbejdsproces, og er udarbejdet således den fremstår gennemsigtigt for læseren (16). Denne arbejdsproces fremgår ikke af denne faglige artikel men kan findes ved at søge på bachelorprojektet via UC viden, hvori det hele projektet samt bilag kan tilgås. Den systematiske arbejdsgang er beskrevet, hvilket tydeliggør projektets fremgangsmåde. Dette kan øge gennemsigtigheden og hermed også pålideligheden. I bilag fremgår bl.a. interviewguide. Dog har interviewguiden fungeret som rettesnor i de semistrukturerede interviews, og er derfor ikke fulgt slavisk. For at kunne gentage interviewet, vil det derfor være nødvendigt med statarisk gennemgang af de enkelte transskriptioner. Det findes derfor, at undersøgelsen kan udføres igen, men samtidig erkendes, at fund ikke kan forventes at være ensartede med projektets fund.

Bekræftelighed
Det kan diskuteres om den forudgående viden om genstandsfeltet har farvet interviewene. I hermeneutikken erkendes, at der ingen forståelse er uden fordomme. Disse fordomme påvirker, hvad der findes relevant at undersøge, og har således også påvirket interviewene (18). Hvis projektet derimod havde taget afsæt i fænomenologien, hvor et grundvilkår er, at man må sætte sig ud over egne værdier og fordomme og sætte dem i parentes, kan der argumenteres for at der ville have været øget bekræftelighed, da de subjektive værdier og fordomme udelades (18).

Projektets videnskabsteoretiske ståsted, hermeneutikken, influerer på bekræfteligheden, da de fordomme, projektets forfattere har, formentligt har påvirket empiri og fund. En styrke er, at interview og analyse er tilgået med åbenhed og sensitivitet. En svaghed hertil kan være vanskeligheden ved at synliggøre egne fordomme, da projektet har tre forfattere med forskellige fordomme og historicitet.

Overførbarhed
Der kan diskuteres, hvorvidt projektets fund er overførbare. En faldgrube er, at forfatterne ikke stringent spurgte informanterne ind til i hvilken region, de modtog behandlingen. Hvis der havde været kendskab til dette, kan der argumenteres for, at det bedre havde kunnet lade sig gøre at identificere, om tendenser hang sammen med lokale omstændigheder eller om de har mere almengyldig karakter (16). Der blev spurgt ind til om Covid-19 havde påvirket parrenes forløb, hertil mente ingen af informanterne, at Covid-19 havde påvirket deres forløb. Hvis det havde været tilfældet, kunne det have reduceret overførbarheden til kun at gælde forløb, hvor Covid-19 havde influeret forløbet. Det må bemærkes, at de selekterede informanter kun var par, hvor kvinden var årsagen til infertilitet. Dermed afdækker fund og empiri ikke oplevelser og behov hos par, hvor manden er årsagen til infertilitet. Derfor reduceres overførbarheden givetvis til kun at kunne omfatte fertilitetsbehandling, hvor kvinden er infertil.

Med afsæt i hermeneutikken kan en svaghed ses i forhold til overførbarheden, idet den viden, der genereres gennem de semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews, er kontekstuel. Herved kan den viden, som det semistruktureret kvalitative forskningsinterview afstedkommer, ikke automatisk overføres til eller sammenlignes med viden i andre situationer, da den skabes i en interpersonel kontekst (19). Dog kan det påpeges, at der gennem projektets forudgående strukturerede litteratursøgning blev fundet tendenser, som harmonerer med projektets fund og dermed understøtter en vis overførbarhed af projektets resultater.

Selektion
Der blev under selektionen benyttet gatekeepere, i form af administratorer på lukkede fertilitetsgrupper på det sociale medie Facebook. At benytte en gatekeeper kan have fordele og ulemper. Fordelene er, at gate-keeperen giver adgang til informanter, som der ellers ikke vil være adgang til. Ulempen kan være, at gatekeeperen kan have indflydelse på, hvilke informanter der tages kontakt til, hvilket potentielt kan påvirke projektets fund og dermed udgør en selektionsbias (16).

Projektets forfattere vurderede, at fordelene vægtede højere, da gatekeeperen var nødvendig for at få kontakt til de lukkede grupper. Informanterne, fra facebookgrupperne, blev fundet gennem selvselektion. Dette sikrede, at informanterne havde lyst til at deltage i projektet. Omvendt er der ved selvselektion risiko for, at informanterne kan have stærke holdninger til interessefeltet, som kan påvirke fundene, hvilket udfordrer pålidelighed samt overførbarhed (20). Derudover blev forskerselektion benyttet, hvor projektets forfattere kontaktede informanter i deres perifere netværk. At der blev anvendt flere selektionsmetoder, skabte en større diversitet i udvælgelsen af informanter, som kan styrke projektets kvalitetskriterier (16).

Konklusion
Projektets formål var at undersøge, hvorledes sygeplejersken kan støtte heteroseksuelle par, der gennemgår fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen. Gennem den tematiske analyse blev fem temaer, der belyser dette formål, fundet. Fundende er sammenfattet i tre områder:

  • Følelsen af at være et nummer i rækken
  • At sygeplejersken ikke er orienteret i journalen
  • Ikke at blive set som et par.

Gennem Benner og Wrubels omsorgsteori samt Erikssons lidelsesteori fandtes en tendens til, at sygeplejerskerne fokuserer på sygdom frem for at se det hele menneske. På baggrund af ovenstående fandtes, at parrene ønskede sygeplejefaglig støtte i deres behandling. Sygeplejerskens støtte findes i at have fokus på det psykiske aspekt, spørge ind til parret og at være orienteret i patientjournalen, herunder at have kendskab til sygdomshistorik, forløb samt parrets navne. I projektets empiri fandtes yderligere et behov for, at parret som helhed anerkendtes i behandlingen, da kvinden ofte oplevede sig alene og manden oplevede sig negligeret. Dermed kan sygeplejersken støtte parrene ved at imødekomme behovene for personcentreret og helhedsorienteret sygepleje. Projektets fund kan bidrage til at øge den sygeplejefaglige støtte til heteroseksuelle par i fertilitets-behandling. Projektets empiri beror på interviews med tre par. Der kan derfor findes tendenser, men ikke endeligt konkluderes.

Perspektivering og implikationer for klinisk praksis
Projektets fund kan bidrage til at sygeplejersken udøver mere personcentreret og helheds-orienteret sygepleje til parret i fertilitets-behandling. Hos parrene blev der fundet et behov for at føle sig set som et helt menneske. Dette kan tolkes som et behov for basal og fundamental sygepleje. Fundamental sygepleje involverer, at der er respekt for den enkelte persons essentielle behov (21). Projektets fund peger i retning af, at dette mangler, da alle parrene følte sig som et nummer i rækken og oplevede at fokus var på tjeklister og på opgave-centreret sygepleje.

Fundamentals of Care
Begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC) blev skabt, da der blev fundet en tendens til, at der i sundhedsvæsnet var et tiltagende fokus på opgavecentreret sygepleje og tjeklister frem for personcentreret sygepleje (22). Disse fund stemmer overens med projektets fundne tendenser, og begrebsrammen vurderes derfor brugbar til implementering af en forandrings-proces på offentlige fertilitetsenheder. Begrebsrammen er ikke handlingsanvisende, men kan benyttes til at understøtte sygeplejerskers refleksion over, hvad god sygepleje er og fordrer, samt hvordan patienternes behov bedst muligt kan imødekommes (21).

Et studie, der har undersøgt barrierer for udøvelsen af fundamental sygepleje, har fundet temaer, der favner barrierer for udøvelsen af fundamental sygepleje. Overordnet finder studiet, at den biomedicinske model er den største barriere (23). Konsekvenser ved en fremherskende biomedicinsk model er sparsom opmærksomhed på de psykologiske og sociale aspekter (23). Barrieren kongruerer med projektets fund, hvor der jævnfør resultat-diskussion netop blev set en tendens til et fokus på sygdom og forsømmelse af den menneskelige oplevelse. For at nedbryde disse barrierer, og implementere fundamental sygepleje, viser forskning, at ledelsen har en vigtig rolle (24, 25). Hvortil ledelsen må anerkende barrierens eksistens (23).

Et forslag til, hvordan ledelsen kan fremme personcentreret sygepleje, er at afholde daglige møder for plejepersonalet, hvor afdelingsspecifikke sygeplejeinterventioner med afsæt i begrebsrammen FoC bliver præsenteret, diskuteret og reflekteret over (23). Dette kan bidrage til, at sygeplejersken fjerner fokus fra den biomedicinske model, og sygeplejen herved bliver mere personcentreret. Møderne vil kunne styrke et aktivt brug af begrebsrammen FoC. Gennem forskning i afdelinger, hvor et aktivt brug af begrebsrammen er implementeret, er det fundet, at det har bidraget til systematisk arbejde med relationsdannelse mellem sygeplejerske og patient og har styrket fagidentiteten (26).

Projektet tog afsæt i patientperspektivet, for at fremme en forståelse af, hvilke behov heteroseksuelle par har i forbindelse med fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen. Af projektet fremkom det, at den basale og fundamentale sygepleje var en manglende faktor i samtlige pars forløb. Derfor er det relevant at undersøge problemstillingen anskuet fra et sygeplejerskeperspektiv. Dette vil kunne bidrage til at finde årsager til den manglende basale sygepleje og kortlægge, hvor parate sygeplejerskerne er for eventuelle forandringstiltag, hvilket er væsentligt at have kendskab til inden en eventuel implementerings-proces kan igangsættes (27).

Referencer

1. Who.int [Internet]. World Health Organization; 2024. Infertility; 2024 May 22 [cited 2024 May 28]. Available from: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/infertility
2. Pinborg A, Schmidt L. Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?. Kbh.: Informations Forlag; 2023.
3. Schmidt L, Ziebe S. Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Ugeskrift for læger [Internet]. 2021 Nov 29 [cited 2024 May 28]:Kronik:[about 4,5 pages]. Available from: https://ugeskriftet.dk/debat/nedsat-frugtbarhed-er-en-folkesygdom
4. Schmidt L, Sejbæk CS. Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling. Ugeskrift for Læger [Internet]. 2012 Oct 8 [cited 2024 July 10];174(41):2459-2462. Available from: https://ugeskriftet.dk/videnskab/psykosociale-folger-af-infertilitet-og-fertilitetsbehandling
5. Greil AL, Schmidt L, Peterson BD. Psychosocial and biological approaches to understanding and treating adjustment to infertility. I: Wenzel A, Stuart S, editors. Oxford Handbook of perinatal psychology. Oxford: Oxford University Press, 2012
6. Sylvest R, Fürbringer JK, Pinborg A, Koert E, Bogstad J, Loessl K et al. Low semen quality and experiences of masculinity and family building. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica [Internet]. 2018 [cited 2024 July 10];97(6):727–733. Available from: https://doi.org/10.1111/aogs.13298
7. Babore A, Stuppia L, Trumello C, Candelori C, Antonucci I. Male factor infertility and lack of openness about infertility as risk factors for depressive symptoms in males undergoing assisted reproductive technology treatment in Italy. Fertility Sterility [Internet]. 2017 [cited 2024 July 10];107(4):1041-1047. Available from: https://doi.org/10.1016/j.fertnstert.2016.12.031
8. Brix L. Barnløse par bliver oftere skilt. Videnskab.dk [Internet]. 2014 [cited 2024 July 10]. Available from: https://videnskab.dk/kultur-samfund/barnloese-par-bliver-oftere-skilt/#
9. Nellemann AN, Seibaek L. Sygeplejerskens støtte er afgørende for barnløse. Fag&Forskning [Internet]. 2016 [cited 2024 July 10];(1):54-59. Available from: https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/fag-forskning-argang-2016-nr-1/sygeplejerskens-stoette-er-afgoerende-for-barnloese/
10. Braun V, Clarke V. Thematic analysis – A practical guide. CA: Sage Publications Ltd; 2021
11. Braun V, Clarke V. Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology [Internet]. 2008 [cited 2024 May 28];3(2):77–101. Available from: https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
12. Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje: Stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2016.
13. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet: En kvalitativ analyse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker [Internet]. Region Hovedstaden: Hej Sundhedsvæsen; 2014 [cited 2024 May 28]. Available from: https://www.regionh.dk/patientinddragelse/udgivelser/udgivelser/Documents/Patienters%20oplevede%20barrierer%20i%20kommunikationen%20med%20personalet-kval.pdf
14. Eriksson K. Det lidende menneske. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2010
15. Det Etiske Råd. Kunstig befrugtning – Etisk set [Internet]. [Kbh.]: Det Etiske Råd; 2004 [cited 2024 May 28]. Available from: https://nationaltcenterforetik.dk/Media/637875321311245002/2004%2001%2004%20kunstig%20befrugtning%20etisk%20set.pdf
16. Nielsen DA, Hjørnholm TQ, Jørgensen PS. Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne : Håndbog i opgaveskrivning og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2019
17. Petersen VA, Hassing A, Henriksen P. Metodebogen [Internet]. 2nd ed. [Kbh.]: Forlaget Columbus; 2021 [cited 2024 June 04]. Available from: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
18. Jensen AMB, Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 6th ed. København: Munksgaard; 2021.
19. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3rd ed. København: Hans Reitzels Forlag; 2015.
20. MetodeGuiden.au.dk [Internet]. Aarhus: Aarhus Universitet; Selvudvælgelse; (u.å.) [cited 2024 June 04]; [about ½ screen]. Available from: https://metodeguiden.au.dk/selvudvaelgelse
21. Laugesen B, Grønkjær M, Kusk KH, Kitson A, Voldbjerg SL. Præsentation af begrebsrammen FoC. In: Poulsen I, Damsgaard TL, Grønkjær M, editors. Fundamentals of Care: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning. Kbh.: Munksgaard; 2021. p. 15-36.
22. Kitson A, Conroy T, Kuluski K, Locock L, Lyons R. Reclaiming and redefining the Fundamentals of Care: Nursing’s response to meeting patients’ basic human needs. The University of Adelaide. 2013 [cited 2024 June 04]; Available from: Reclaiming and-redefining-the-fundamentals-of-care-3.pdf (ilccare.org)
23. Eekholm S, Lindhardt T. Barrierer for FoC i klinisk praksis. In: Damsgaard TL, Grønkjær M, Poulsen I, editors. Fundamentals of Care: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning. Munksgaard; 2021. p. 111-128
24. Bianchi M, Bagnasco A, Bressan V, Barisone M, Timmins F, Rossi S, Pellegrini R, Aleo G, Sasso L. A review of the role of nurse leadership in promoting and sustaining evidence-based practice. J Nurs Manag [Internet]. 2018 [cited 2024 June 04];26(8):918-932. Available from: https://pub med.ncbi.nlm.nih.gov/30198088/
25. Aarons GA, Green AE, Trott E, Willging CE, Torres EM, Ehrhart MG, Roesch SC. The Roles of System and Organizational Leadership in System-Wide Evidence-Based Intervention Sustainment: A Mixed-Method Study. Adm Policy Ment Health [Internet]. 2016 [cited 2024 June 04];43(6):991-1008. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27439504/
26. Kellenberger S, Kilde T, Aadal L. FoC som redskab til styrkelse af fagidentitet. In: Damsgaard TL, Grønkjær M, Poulsen I, editors. Fundamentals of Care: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning. Munksgaard; 2021. p. 153-170.
27. Pedersen PU, Larsen P, Håkonsen SJ, et al. Fra forskning til praksis. Kbh.: Munksgaard; 2017

 

 

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97