Anbefalinger til seponering af hyppigt anvendte lægemidler hos voksne
Sundhedsstyrelsen opdaterer årligt en liste over de lægemidler, man kan seponere hos voksne. Et værktøj udviklet til praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle.
Medicingennemgang er særligt relevant hos ældre, som er mere følsomme for bivirkninger og oftere udsat for polyfarmaci.
Tommelfingerregler
- Tag udgangspunkt i det, der er vigtigt for patienten og det samlede sygdomsbillede.
- Behandlingsmål ændrer sig og enhver lægemiddelbehandling skal løbende revurderes og tilpasses (fx ud fra aktuelle nyrefunktion, smerte-, blodtryk- eller blodsukkerniveau).
- Tag stilling til behandlingsvarighed.
- Tag stilling til patientens brug af håndkøbsmedicin og naturlægemidler.
- Seponér lægemidler, hvor indikationen mangler eller er forældet – ville lægemidlet være relevant at starte i dag?
- Vurdér om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende.
- Seponér symptomlindrende lægemidler, hvor der er tvivl om effekten, eller hvor forholdet mellem effekt og bivirkninger er ugunstigt.
- Seponér forebyggende lægemidler, hvis den forventede effekt ikke står i rimeligt forhold til patientens forventede restlevetid eller hos patienter som lever med svær skrøbelighed vurderet ud fra fx Clinical Frailty Scale1 (CFS).
1Clinical Frailty Scale er en struktureret måde at vurdere skrøbelighed på.
Læs mere på Dansk Selskab for Almen medicins hjemmeside her samt på Dansk Selskab for Geriatris hjemmeside med e-learning her
Inspiration til seponering -fra budskaber til klinisk hverdag
Rationel farmakoterapi og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med arbejdsgruppen for Seponeringslisten udarbejdet cases med udgangspunkt i listens budskaber og anbefalinger. Sygehistorierne er baseret på kliniske erfaringer, men er fiktive. De to cases kan bruges som inspiration til at anvende Seponeringslistens anbefalinger i den kliniske hverdag. De repræsenterer ikke en endelig facitliste. Patienters medicinering skal altid vurderes individuelt under hensyntagen til det samlede sygdomsbillede, patientens funktionsniveau og ønsker.