Annonce

Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje kompetenceudvikler erfarne øjensygeplejersker

Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje kompetenceudvikler erfarne øjensygeplejersker

 

Trine Hald Agerbæk1 Louise Bystrup2 Berit Skøien Bjerring3 Lone Hauritz4

1 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MLP, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
2 Udviklingsansvarlig sygeplejerske, MPH, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
3 Oversygeplejerske, Stud. FMOL, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
4 Chefsygeplejerske, MBA, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital Lone.Hauritz@rm.dk

Download som PDF

Resumé
Fra 2019-2021 var der en større udskiftning blandt sygeplejerskerne på afdeling for Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital (AUH), svarende til 13 procent. Den efterfølgende analyse viste, at der var mange forskellige årsager hertil. Hvis udviklingen ikke vendte, ville der blive et fald i kompetence-niveauet i sygeplejerskegruppen. Den sygeplejefaglige ledelse på afdeling for Øjensygdomme igangsatte derfor introduktions-programmer til de nyansatte og udviklede en 2-årig videreuddannelse med henblik på at få erfarne sygeplejersker med mere end to års erfaring til at blive i øjenspecialet.

Den 2-årige videreuddannelse består af 14 undervisningsdage, samt et efterfølgende forbedringsprojekt med udgangspunkt i egen afdeling. I alt deltog 12 erfarne sygeplejersker fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup på første hold af uddannelsen tilbage i 2021. De havde gennemsnitlig 11,6 års erfaring.

Et år efter endt uddannelse var alle 12 sygeplejersker stadig ansat i de to øjenafdelinger. Til sammenligning var der en udskiftning på 10 procent blandt sygeplejersker fra afdeling for Øjensygdomme, AUH. Det vil sige, at seks ud af 61 sygeplejersker havde søgt nyt job. Sygeplejerskerne på den 2-årige videreuddannelse var meget tilfredse med udbyttet af uddannelsen. De gav udtryk for, at deres sygeplejefaglige kompetencer var blevet væsentligt styrket. Samtidig var det betydningsfuldt, at kunne tilegne sig ny viden og vidensdele med andre sygeplejersker, på tværs af subspecialer i øjenfaget.

Hold 2 af uddannelsen afsluttede første års undervisning i februar 2023, og er nu ved at afslutte forbedringsprojekter i egen afdeling, som afslutning på videreuddannelsen. Alle de sygeplejersker der gennemførte uddannelsen på hold 2 er fortsat ansat i øjenspecialet et år efter at undervisningsåret blev afsluttet. Også dette hold fandt det betydningsfuldt, at deltage i uddannelsen og mente som det tidligere hold, at have væsentlig styrket de faglige kompetencer og mulighed for vidensdeling med kollegaer fra andre øjenafdelinger.
Hold 2 var repræsenteret med sygeplejersker fra seks forskellige øjenafdelinger i Jylland og på Fyn.
Hold 3 startede i sep. 2023 og uddannelsen blev udbudt til alle øjenafdelinger i Danmark, og er repræsenteret med deltagelse fra alle otte øjenafdelinger i Jylland og på Fyn.
Hold 3 blev afsluttet i sommeren 2024, og er afløst af Hold 4 som startede op i september 2024, med deltagelse fra hele landet.

Hvordan opstod ideén om en videreuddannelse?
Hvad er erfarne sygeplejersker drevet af?Forskningen viser, at god ledelse har en betydning for sygeplejerskernes tilknytning til afdelingen. Herudover er det betydningsfuldt, at sygeplejersken har følelsen af at være inddraget i afdelingens beslutninger, hvilket giver en øget motivation for at arbejde (1).

Vi ved også fra forskning i det psykosociale arbejdsmiljø, at blandt andet udviklings-muligheder og indflydelse på arbejdet har betydning og bidrager til motivation og arbejdsglæde (2).

Derudover skaber faglig viden et vedholdende ønske om tilknytning (3), hvorfor vi i afdeling for Øjensygdomme ønskede at skabe rammerne for, at sygeplejerskerne havde mulighed for at videreudvikle deres kompetencer.

Arbejdstesen i dette projekt var derfor:

“Kan man udvikle en uddannelse for erfarne øjensygeplejersker med henblik på fortsat kompetenceudvikling, der medfører øget tilknytning? Og kan den enkelte sygeplejerske selvstændigt tage ansvar for hensigtsmæssige forandringer i afdelingen med idégenerering, inddragelse og implementering”?

Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital
Afdeling for Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH) er Danmarks 2. største øjenafdeling, som rummer både det kirurgiske og det medicinske speciale. I afdelingen er alle fagets subspecialer samlet. Afdelingen har et operationsafsnit med seks operationslejer samt en stor klinik, der primært er åben i dagstid.
I 2022 blev der udført ca. 18.000 kirurgiske indgreb samt ca. 62.000 ambulante besøg, som varetages af de 145 medarbejdere, der er ansat på afdelingen.
Derudover er der døgndækket akutfunktion for hele Region Midtjylland med ca. 6.300 besøg årligt. De fleste patienter er synstruede og kræver hurtig behandling. Afdelingen har desuden ansvar for Den Danske Hornhindebank og aktiviteten på Øjenklinikken på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor læger og optometrister går på tværs af de to matrikler.

 

 

 

 

 

 

De erfarne øjensygeplejersker på afdeling for Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, skal kunne betjene mange forskellige typer avanceret teknisk udstyr og være rutinerede i at beskrive resultaterne, fx når en nethinde som på billede skal undersøges. Der arbejdes tværfagligt i subspecialiserede teams, hvor der samarbejdes om patientforløbene.
Her varetages nogle af opgaverne monofagligt alt efter kompetence, og andre kan løses tværfagligt af sygeplejersker, læger, optometrister, ortoptister og sekretærer i fællesskab. Sygeplejerskerne arbejder i flere sub-specialiserede teams og har dermed mulighed for at gå på tværs og følge patienternes forløb.

Sygeplejen i øjenfaget
Den oftalmologiske sygepleje adskiller sig fra sygeplejepraksis i andre fag, grundet omfanget af tekniske færdigheder. Faget kræver ligeledes gode kommunikative og pædagogiske egenskaber med fokus på korttidssygepleje og relationsdannelse for at kunne yde sygepleje på et højt fagligt niveau. Da de færreste sygeplejersker har stiftet bekendtskab med oftalmologisk sygepleje inden ansættelse på afdelingen, kræver det lang oplæring uanset tidligere erfaring, før sygeplejerskerne kan praktisere på et højt fagligt og selvstændigt niveau. Nyansatte gennemgår et struktureret oplæringsforløb med undervisning og sidemandsoplæring, herunder brug af kompetencekort.

En erfaren øjensygeplejerske skal kunne udføre en omsorgsfuld, rutineret, sikker og selvstændig sygepleje på et højt specialiseret niveau. Sygeplejersken skal selvstændigt kunne tage initiativ til at udvikle, implementere og evaluere patientforløb på tværs af klinikkerne og operationsafsnittet samt på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Desuden skal sygeplejersken kunne arbejde målrettet og systematisk, samt reflektere over egen og andres praksis med henblik på forbedringer – samt være i stand til at lede op og til siden. En erfaren øjensygeplejerske skal samtidig, kunne tage initiativ til at udvikle sygeplejen ved at igangsætte udviklings-projekter samt deltage i forsknings-projekter. Sygeplejersken skal selvstændigt kunne udarbejde, revidere og implementere informationsmateriale – og bidrage til at undervise i teori og praksis ud fra evidensbaseret viden og bedste praksis.

Vejen til at få erfarne sygeplejersker til at blive i specialet
I forbindelse med at afdeling for Øjensygdomme i 2018 skulle flytte til det nybyggede Aarhus Universitetshospital, hvor hospitalerne fra tre matrikler skulle samles, oplevede afdelingen en stor udskiftning blandt sygeplejerskerne. Den sygeplejefaglige ledelse drøftede, hvad der skulle til for at få de erfarne sygeplejersker til at fortsætte i øjenspecialet – og hvad der gør, at erfarne sygeplejersker til stadighed finder deres job interessant og udfordrende. De erfarne sygeplejersker efterspurgte en opmærksomhed på deres faglighed og kompetenceudvikling.

Den sygeplejefaglige ledelse har ambitioner om at kunne tiltrække nye sygeplejersker til afdelingen og samtidigt gøre det attraktivt, at få de erfarne sygeplejersker til at blive. Her opstod idéen om at etablere en uddannelse for de erfarne sygeplejersker. I afdelingen er der i forvejen et godt introduktionsforløb for nyansatte sygeplejersker samt en struktureret introduktion til faget med bl.a. undervisning, sidemandsoplæring og brug af kompetencekort.

Vi ønskede at give de erfarne sygeplejersker mulighed for at uddanne sig yderligere for at øge det individuelle og dermed det samlede kompetenceniveau i afdelingen. Det var et vigtigt fokus at øge sygeplejerskernes kendskab til patientforløbene på tværs af subspecialer, klinik og operation.

Sygeplejerskernes virksomhedsområde kunne udvides væsentligt, og de havde dermed mulighed for at udvikle sig inden for samme fag og afdeling og behøvede derfor ikke at skifte afdeling for at få nye udfordringer. Den sygeplejefaglige ledelse på afdeling for Øjensygdomme ønskede at vise de erfarne sygeplejersker, at kontinuerlig kompetence-udvikling og tilegnelse af ny viden er mulig i samme afdeling på tværs af funktioner som klinik og operation samt i de 16 teams som afdeling for Øjensygdomme er opdelt i, se Figur 1

 

Uddannelsen er en investering i den enkelte sygeplejerske og øger det tværfaglige samarbejde samt kvaliteten i patientforløbene. Øjensygeplejersker, der har deltaget i uddannelsen, yder sygepleje på et højt kompetenceniveau og vil kunne arbejde på tværs af klinikkerne og operationsafsnittet med bredere tværfaglig forståelse og indsigt i det fulde patientforløb.

Uddannelsens tilblivelse
Den sygeplejefaglige ledelse i afdeling for Øjensygdomme besluttede i marts 2020 at etablere en øjenuddannelse for erfarne sygeplejersker og første hold begyndte marts 2021.

Første år var en prøvehandling, som bibragte os nogle erfaringer. Uddannelsen blev justeret til hold 2 – særligt ud fra de evalueringer, vi fik fra deltagerne. På hold 3, der begyndte i september 2023, blev uddannelsen justeret igen i forhold til antal, deltagerkreds samt indhold. Blandt andet blev der indlagt to internater på uddannelsen og oprettet studiegrupper, på tværs af afdelingerne, så der blev større mulighed for netværksdannelse, se Figur 2

Uddannelsens sammensætning
Det første af uddannelsens to år består nu af 14 hele undervisningsdage med cirka en måneds interval. Alle subspecialer i øjensygdomme er repræsenteret med undervisning af bl.a. sygeplejersker og speciallæger i en repræsentativ fordeling. Uddannelsen består af forelæsninger og gruppearbejde med teoretisk fokus. Derudover er der praktiske øvelser og fælles refleksioner med rig mulighed for sparring og vidensdeling. Det første undervisningsår afsluttes med et internat, hvor deltagerne præsenterer en sygeplejefaglig case for de øvrige deltagere. Lederne fra de repræsenterede afdelinger bliver inviteret til at deltage ved casepræsentationen.

 

Forbedringsmodellen
Ved starten af det andet år på uddannelsen vælger hver deltager et forbedringsprojekt med en tildelt vejleder i egen afdeling. Med baggrund i Forbedringsmodellen Plan-Do-Study-Act (PDSA), vurderer den enkelte deltager i samarbejde med sin vejleder, hvad deltageren ønsker at opnå med sit forbedringsprojekt samt hvordan dette implementeres. I processen med forbedringsmodellen er det nødvendigt med prøvehandlinger; det vil sige, at den enkelte deltager afprøver sit forbedringstiltag i lille skala for at kunne evaluere og justere til en efterfølgende større forandring i en løbende proces, se Figur 3 (4).

Forbedringsmodellen er fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og er implementeret på Aarhus Universitetshospital som et redskab til at skabe ændringer i strukturer og processer, der kan medføre bedre kvalitet for den enkelte patient. Modellen handler ikke om, hvad god kvalitet er – mere om, hvordan man kan opnå den kvalitet og forbedring, som er målet i det enkelte tilfælde (4). Eksempler på et forbedringsprojekt kan være en mere optimal procedure begrundet med empiri. Eksempelvis udarbejdelse af en ny informations-video om protesehåndtering, en planche som kan øge akutte patienters forståelse af ventetid eller udvikling af et struktureret oplærings-program ved hjælp af øjenspecifikke kompetencekort til nyansatte operations-sygeplejersker.

Efter udarbejdelse af forbedringsprojektet fremlægger sygeplejersken projektet for afdelingens øvrige medarbejdere og forklarer processen i relation til forbedringsmodellen. Fra Hold 3 fremlægges projektet for ens eget hold sidst på andet år. De didaktiske overvejelser, der ligger bag beslutningen om at benytte modellen, udspringer af et ønske om at bibringe afdelingen nogle kvalificerede tiltag, der allerede er implementeret og skaber udvikling i afdelingen.

På denne måde forsøges at etablere en kultur, hvor den enkelte sygeplejerske vil forholde sig reflekterende og undersøgende over egen praksis, således at udviklingstiltag og implementering af disse ikke ligger fjernt for sygeplejersken. Det har også en betydning, at modellen er enkel i sin struktur og dermed let at forstå og agere ud fra, og hermed bliver læringsperspektivet udbygget. Hensigten er at styrke deltagernes læreproces og gøre den opnåede viden fra uddannelsen relaterbar og mulig at benytte i egen kontekst i dagligdagen.

Undervisningen på uddannelsen varetages af såvel eksterne som interne undervisere. Der undervises blandt andet i:
Øjensygepleje rettet mod de forskellige sygdomme, relationel koordinering og adfærdsprofiler, læring, transfer, forråelse, sygepleje til den ældre patient, social sygepleje, viden om unges utilstrækkelighed, akutsygepleje, kræftsygepleje. Emnerne evalueres og justeres løbende. Emnerne er dels valgt af den sygeplejefaglige ledelse med henblik på at give sygeplejerskerne de kompetencer, der er brug for i den fremadrettede patientbehandling og er dels valgt på baggrund af ønsker fra sygeplejerskerne. Derudover underviser læger repræsenteret ved de 16 subspecialer som afdelingen for Øjensygdomme er opdelt i.

Deltagernes forudsætninger
På hold 1 i 2021-2022 inviterede afdeling for Øjensygdomme på AUH to sygeplejersker fra Regionshospitalet Gødstrup, sammen med ti sygeplejersker fra AUH. Det var et opstartsår, og vi ønskede at afprøve konceptet i mindre skala. På AUH lagde vi til grund, at sygeplejerskerne skulle ansøge om deltagelse med en motiveret ansøgning. Vi fik flere ansøgninger, end vi kunne optage på holdet. Opstarten var succesfuld i den forstand, at vi havde ramt rigtigt i forhold til ønsket om videreuddannelse.

De deltagende sygeplejersker på hold 1 var i alderen 36-55 år. På holdet var der en gennemsnitlig erfaring på 20 år som uddannet sygeplejerske, derudover havde de deltagende sygeplejersker i gennemsnit 11,6 års erfaring med øjenspecialet, se Figur 4. Desuden varetog deltagerne på hold 1 en del specialfunktioner på afdelingerne som eksempelvis klinisk vejleder og specialeansvarlige.

På hold 2 i 2022-2023 inviterede vi sygeplejersker fra tre regioner, hvor i alt seks øjenafdelinger og klinikker deltog. På hold 2, var deltagerne mere blandet i alder og erfaring. Det aldersmæssige spænd var 27-60 år. Som det ses af Figur 4, er den gennemsnitlige erfaring som uddannet sygeplejerske på hold 2 17,3 år og erfaring inden for øjenspecialet, 9,6 år. Flere af deltagerne på dette hold havde ligeledes specialfunktioner som arbejdsmiljø-repræsentanter, koordinatorer og specialeansvarlige. På hold 3 i 3023-2024 er der deltagelse af 23 sygeplejersker fra alle øjenafdelinger fra Fyn og Jylland. Det alders-mæssige spænd var fra 27-58 år. Den gennemsnitlige erfaring som sygelejerske var 17,7 år, samt en erfaring på 6,5 år i øjenspecialet. I Figur 5 og Figur 6, ses det hvilke arbejdspladser hold 2 og 3 kom fra.

 

Transfer af læring
Gennem udvikling, udformning og afvikling af uddannelsen var der en opmærksomhed på transfer af den opnåede læring (5). Transfer i denne forbindelse refererer til hvordan der kan ske overføring af viden og kunnen fra én situation til en anden. Der er her fokus på hvordan den tilegnede viden, fra Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje, kan overføres til egen praksis. Inden uddannelsens start sendte vi refleksive spørgsmål til deltagerne, om hvad den enkelte sygeplejerske selv kunne være opmærksom på for at øge niveauet af læring, med udgangspunkt i begrebet self-efficacy (6).

Self-efficacy
De deltagende sygeplejersker blev i uddannelsen introduceret til begrebet self-efficacy, som er et begreb, der henviser til den enkeltes tiltro til eller overbevisning om, at man kan udføre de handlinger, der vil føre til det ønskede resultat (6). Personer med høj self-efficacy vil være villige til at yde en større indsats for at tilegne sig det materiale, der undervises i, fordi man vil have en forventning om, at man er i stand til at tilegne sig denne viden. Modsat vil lav self-efficacy medføre mindre engagement og dermed også mindre læring (6).

Følgende spørgsmål blev sendt til hver enkelt deltagende sygeplejerske inden start på uddannelsen. Spørgsmålene blev stillet med henblik på at øge den enkelte sygeplejerskes opmærksomhed på egen transfer og læringspotentiale.

  • Hvor motiveret er du til at starte på denne uddannelse?
  • Hvor engageret føler du dig i dit arbejde?
  • Hvad forventer du at få ud af denne uddannelse? (skriv meget gerne nogle konkrete og kortsigtede mål)
  • Hvad er dine forventninger til dig selv, under denne uddannelse? (igen, meget gerne konkrete og kortsigtede mål)
  • Hvordan lærer du bedst? (f.eks. sidde hjemme og læse materialet selv, gruppearbejde, forelæsninger osv.)
  • Hvordan kan du bidrage til et positivt undervisningsmiljø igennem uddannelsen?
  • Hvilken gevinst tænker du, at din afdeling får af, at du deltager i denne uddannelse?

Refleksion omkring transfer af læring er et tilbagevendende tema under hele uddannelsen ligesom det har været vigtigt, at der blev skabt et rum for vidensdeling mellem deltagerne (5). Tilbagemeldinger fra deltagerne var, at netop vidensdeling blev anset som meget lærerigt og inspirerende.

Sygeplejerskernes tilfredshed med uddannelsen
Videreuddannelse i Oftalmologisk Sygepleje er dynamisk og udvikles kontinuerligt. Derfor er feedback fra deltagerne essentielt. Deltagerne medvirker til forbedring af uddannelsen via et evalueringsskema, som tilsendes efter hver undervisningsdag. Evalueringsskemaet giver et indblik i, hvad deltagerne synes om indhold og pædagogisk formidling.

Efter endt undervisningsforløb bliver der foretaget en evaluering efter Delphi-metoden (7). Delphi evalueringsmetoden er en evalueringsform som både er summativ og formativ, idet alle deltagerne bliver bedt om at skrive 2-4 udsagn om, hvad de mener har fungeret godt/ikke godt på uddannelsen, hvorefter alle andre deltagere tilkendegiver deres (u)enighed med de pågældende udsagn (7).

Generelt var der i evalueringerne ønsker om mere sygeplejefagligt indhold, hvilket vi tilrettede til hold 2. Samtlige deltagere på hold 1 tilkendegav, at det var motiverende og berigende at få yderligere faglig viden om sygepleje i øjenfaget. Stort set alle deltagerne tilkendegav, at de efter uddannelsens første år følte sig som en mere fagligt dygtig øjensygeplejerske i bredere forstand og at de havde øget fokus på egen faglighed og yderligere glæde i den kliniske hverdag.

En sygeplejerske fra hold 1 beskriver i evalueringen:

“Med uddannelsen har jeg fået et stort indblik i andre øjensygdomme og -lidelser end dem, jeg selv arbejder med til dagligt. Det betyder, at jeg har mere fokus på min faglighed, og jeg har fået mere arbejdsglæde”

Citatet kan indikere, at den pågældende sygeplejerske har fået en større tilknytning til afdelingen, idet det daglige arbejde er knyttet til en større arbejdsglæde efter gennemførelse af uddannelsen. Desuden giver sygeplejersken udtryk for, at hendes faglighed er styrket og dermed har uddannelsen været medvirkende til at være professionsudviklende. Dette underbygges af en udtalelse fra en anden sygeplejerske:

“Uddannelsen har i stor grad styrket min faglige viden om øjensygdomme, og jeg har fået større forståelse af min egen faglighed”

Uddannelsens deltagere tilkendegav, at den overordnede struktur med variation i undervisningsformen og hele undervisnings-dage med pause mellem dagene var positivt. Undervisningsforløbet tilrettelægges således, at de enkelte afdelinger fortsat kan få driften til at hænge sammen, når der skal undværes sygeplejersker til uddannelsen. Flere deltagere fandt kravet om et forbedrings-projekt umiddelbart overvældende, men var enige i, at det ville bidrage til at løfte et fælles ansvar om at skabe udvikling i afdelingen:

“Jeg har en større tryghed i øjenfaget, og min basisviden er blevet større efter at have deltaget. Jeg føler, at jeg har mere bredde på min faglighed og en mere overordnet forståelse af specialet, og det er jeg glad for”

Sygeplejersken giver udtryk for en større tryghed i øjenfaget og øget faglighed, hvilket kan tolkes som, at uddannelsen har medvirket til større arbejdsglæde og tilknytning. I evalueringen via Delphi metoden fra hold 2 var der stor enighed om, at det er unikt at være sammen med andre sygeplejersker inden for samme speciale og have muligheden for at erfaringsudveksle på tværs af landet. Efter denne evaluering blev der etableret studiegrupper på hold 3 på tværs af afdelingerne med henblik på at øge relations- og netværksdannelse. Deltagerne evaluerede den lægefaglige og sygeplejefaglige undervisning rigtig højt og var meget interesseret i fælles refleksioner, der kunne koble teori til praksis.

Konklusion og Perspektiv
Tiltagene får erfarne sygeplejersker til at blive i specialet

Vores tese var, at vi kunne udvikle en uddannelse til erfarne øjensygeplejersker med henblik på at udvikle kompetencer, forstærket professionsforståelse og større tilknytning, som kunne få erfarne sygeplejersker til at blive i øjenspecialet. I afdeling for Øjensygdomme kan vi konkludere, at 12 sygeplejersker startede på uddannelsen på hold 1 og at alle 12 sygeplejersker et år efter afslutning stadig arbejdede indenfor øjenspecialet. Resultatet skal sammenholdes med, at der i samme periode var en udskiftning på 10 pct. på afdeling for Øjensygdomme AUH – det vil sige at seks ud af 61 øjensygeplejersker rejste blandt afdelingernes øvrige sygeplejersker.

På hold 2 kan vi konkludere, at alle de sygeplejersker der gennemførte uddannelsen, fortsat arbejder indenfor øjenspecialet. Derfor er tesen om at uddannelse for erfarne øjensygeplejersker kan få dem til at blive i specialet, blevet bekræftet på både hold 1 og hold 2. Det begrunder vi også med de positive udtalelser, som deltagerne på holdet er kommet med.

Uddannelsens forløb
Uddannelsen startede i 2021 som et internt redskab til at få erfarne sygeplejersker til at blive i specialet og arbejde målrettet med kompetenceudvikling. I 2022 besluttede vi at udvide programmet til flere øjenafdelinger. Det skabte en god dynamik på holdet samt et større grundlag for sparring og vidensdeling og dermed generering af nye ideer på tværs af regionale grænser. Fra efteråret 2023 blev uddannelsen i oftalmologisk sygepleje udbudt til alle øjenafdelinger i landet.

Vi vil fortsat monitorere, hvor stor betydning kompetenceudviklingen har for den enkelte sygeplejerske samt, om det fortsat kan bidrage til øget tilknytning og lyst blandt de erfarne sygeplejersker til at blive i specialet, – eller om andet skal udvikles som et supplement. Øjensygeplejerskerne hos de praktiserende øjenlæger har også udvist stor interesse for at deltage, og er derfor fra sommeren 2024 inviteret til at deltage.

Implikationer for afdelingen
De sygeplejefaglige ledere oplever, at uddannelsen har været professionsudviklende for de sygeplejersker, der har været afsted på uddannelsen, og at den faglige viden er væsentlig øget. Der opleves et stort engagement i at være med til udvikling af sygeplejen og patientforløbene i afdelingen.

Det har også vist sig at være et positivt rekrutteringsparameter, da sygeplejersker, som søger stillinger i Øjensygdomme, spørger ind til deres mulighed for at komme på uddannelsen. At kunne se frem til at deltage på uddannelsen kan være motiverende og de sygeplejefaglige ledere oplever, at sygeplejerskernes tilknytning til afdelingen øges. Sygeplejerskerne beskriver, at med de karriereveje, der er mulighed for i afdelingen, kan de se sig selv i stillingen i mange år fremover.

Forbedringsprojekter
På AUH er sygeplejerskerne i gang med at lave forbedringsprojekter som udløber af uddannelsen. De fleste har valgt at lave projekterne sammen med en eller to kollegaer. Hvert hold får en mentor, der kan give vejledning undervejs i processen. Vejlederne er de uddannelsesansvarlige- og udviklingsansvarlige sygeplejersker.

Vi forventer, at disse forbedringsprojekter fører til øget udvikling samt initiativer til at lave oplæg, abstracts og artikler. Vi har i beskrivelsen af uddannelsen lagt op til, at forbedringsprojekterne skal initieres i egen afdeling.

På hold 3 har vi fået tilkendegivelser på at flere øjenafdelinger vil opstarte sådanne forbedringsprojekter efter det endte første undervisningsår. Derfor har vi besluttet at invitere til en sidste kursusdag, ca. et år efter endt undervisning, hvor alle de deltagende sygeplejersker fra dette hold kan samles og fremlægge deres forbedringsprojekter for hinanden.

Sygeplejefaglige input fremadrettet
Vi ønsker kontinuerligt at forbedre uddannelsen, og er derfor hele tiden på udkig efter nye sygeplejefaglige input. Vi har kontaktet kolleger i Norge, Sverige og England og vil på baggrund af denne viden tilpasse uddannelsen yderligere til fremtidige hold (8, 9, 10).

Referencer

1. KCE Report 325Cs. Health Services Research. (Hentet d. 03.05.2023)Heede, K. V. D. & Bruyneel, L. & Beeckmans, D. & Boon, N. & Bouckaert, N. & Cornelis, J. & Dossche, D. & Voorde, C. V. D. & Sermeus, W. (2019). Short report: Safe nurse staffing levels in acute hospitals. Page: 28 https://www.kce.fgov.be/en/publications/all-reports/safe-nurse-staffing-levels-in-acute-hospitals
2. Det nationale center for arbejdsmiljø. (Hentet d. 03.05-2023) https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Dansk-psykosocialt-sporgeskema/DPQ-Arbejdspladsskema Vælg: Læs mere om de emner og områder, forskerne har valgt for Arbejdspladsskemaet.
3. McGrath, C. & Silén, C. & Mlambo, M. (2021). (Hentet d. 03.05.2023) Lifelong learning and nurses’ continuing professional development, a metasynthesis of the literature. https://doi.org/10.1186/s12912-021-00579-2 Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige.
4. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. PDSA-cirklen (Hentet d. 03.05.2023) https://patientsikkerhed.dk/forbedringsmodellen/
5. Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2012). Transfer – Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag.
6. Kähler, C., F. (2012). Det kompetente selv: En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol. Forlaget Frydenlund.
7. Andersen, M., Wahlgren, B., Wandall, J. (2021). Evaluering af læring, undervisning og uddannelse. (2. udg., 1 oplag). København. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag.
8. Fakultet for helse- og sosialvitenskap. Institutt for optometri, radiografi og lysdesign, Nasjonalt senter for optikk, syn og øyehelse Universitetet i Sørøst-Norge (Hentet d. 03.05-2023) https://www.usn.no/om-usn/organisering/fakultet/fakultet-for-helse-og-sosialvitskap/institutt-for-optometri-radiografi-og-lysdesign/
9. Karolinska Institutet, Stockholm, Oftalmologi för sjuksköterskor (Hentet d. 03.05-2023) https://utbildning.ki.se/uppdragsutbildning/kursutbud/oftalmologi-for-sjukskoterskor-ht23
10. Royal college of nursing. (Hentet d. 03.05-2023) https://www.rcn.org.uk/

 

 

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97