Daniel E.C. Leme, Krista Mathias, Amanda Mofina, Rosa Liperoti, Gustavo S. Betini, John P. Hirdes, A Longitudinal Treatment Effect Analysis of Antipsychotics on Behavior of Residents in Long-Term Care, Journal of the American Medical Directors Association, Volume 25, Issue 11, 2024, 105255, ISSN 1525-8610, https://doi.org/10.1016/j.jamda.2024.105255
Download som PDF
Resumé
Introduktion
Selvom antipsykotika ofte bruges til at berolige beboere med aggressiv eller agiteret adfærd, kan medikamenterne have alvorlige bivirkninger. Disse inkluderer kognitiv tilbagegang, rystelser, rastløshed, stivhed, smertefulde muskelkramper og nedsat evne til at stå op og gå, hvilket kan forværre eksisterende adfærdsmæssige og psykologiske symptomer.
Metode
Longitudinelt studie som målte effekten af antipsykotiske medicin blandt 500.000 canadiske plejehjemsbeboere fra 2000 -2022. Træning af personale til at reducere afhængigheden af antipsykotika kunne forbedre beboernes resultater, skabe mindre agitation og bedre livskvalitet.
Resultater
68% af beboerne, der fik antipsykotika, viste forværret adfærd.
26% af beboerne i plejeboliger fik antipsykotika til ikke-godkendte formål ‘off-label’.
Alternativer som musik, motion og smertebehandling forbedrer resultater uden medicin.
Konklusion
Forskerene i studiet opfordrer til personcentreret pleje, hvor ikke-medicinske terapier som musik, kunst og motion anvendes til at håndtere adfærdsproblemer. Resultaterne peger på behovet for at revurdere brugen af antipsykotika til ikke-psykotiske tilstande. Antipsykotika bør ikke bruges til at behandle adfærdsmæssige og psykologiske symptomer ved demens, som fx irritabilitet, aggression, agitation, angst, depression, søvn- eller appetitforandringer, apati, vandren, gentagne spørgsmål, seksuelt upassende adfærd og afvisning af pleje.
Implikationer for praksis
I stedet for at ty til medicin med det samme, foreslår forskerne at fokusere på at finde de grundlæggende årsager til beboerens adfærd og tilbyde støtte på andre måder. For eksempel kan en beboer have behov for bedre smertelindring, klarere kommunikation eller aktiviteter, der kan hjælpe med at reducere angst. Ikke-medicinske terapier som musik, kunst, social interaktion og blid motion har vist sig at hjælpe med at håndtere adfærd uden behov for antipsykotika. Uddannelse af personale til at forstå risikoen ved antipsykotika og hvordan man tilbyder bedre pleje har også været forbundet med forbedrede resultater for plejeboligbeboere, herunder mindre agitation og bedre livskvalitet.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i november 2024-udgaven af Journal of the American Medical Directors Association, er en del af et internationalt projekt kaldet I-Care4Old og blev finansieret af New Frontiers Research Fund Global Grant.
Anneke Dapper-Skaaning, selvstændig psykolog, supervisor og forfatter, specialiseret i demens og psykisk arbejdsmiljø, foredragsholder, ekstern lektor. Anneke.dapper@gmail.com
